Hvad er understøttende alternativ kommunikation (AAC)?
Getro det eller ej, men vi har alle sammen brugt en form for AAC i vores liv. Du har måske eller har set folk bruge en gestus eller et ansigtsudtryk til at kommunikere. Du har måske set en person pege på billeder eller trykke på knapper på en computer, der taler for vedkommende. Eller du er måske den person, der foretrækker at sende en sms frem for at tale i telefon. Hvis du har gjort brug af en af disse former for kommunikation, har du brugt AAC.
Den amerikanske talesprogssammenslutning (American Speech-Language Association, ASHA) fastslår, at Augmentative and Alternative Communication (AAC) omfatter alle former for kommunikation (bortset fra mundtlig tale), der bruges til at udtrykke tanker, behov, ønsker og idéer. AAC kan bruges som supplement til eksisterende tale og alternativt, når den bruges i stedet for tale, der er fraværende eller ikke er målrettet.
Typer af AAC
Unaided AAC
AAC, der ikke kræver eksternt værktøj eller fysisk hjælp. Denne type form kræver en vis motorisk kontrol af egen krop.
- Menneskeudtryk
- Kropssprog
- Gestus
- Tegnsprog
Hjulpet AAC
AAC, der bruger redskaber eller materialer enten elektronisk (højteknologi) eller ikke-elektronisk (lav/letteknologi). Dette omfatter, men er ikke begrænset til:
Low-Tech/Paper-Based:
- Billeder
- Objekter
- Fotografier
- Skrivning
- Kommunikationstavler/bøger
High-Tech:
- Talegeneratorer (SGD’er) eller Voice Output Communication Aids (VOCA’er)
- AAC-applikationer
I årevis har forskning nu vist, at AAC kan bruges til at hjælpe personer med udviklingshæmning og erhvervede handicap til at kommunikere med succes. Børn med autisme oplever ofte vanskeligheder med at udtrykke deres ønsker/behov og med at forstå verden omkring dem. At de ikke er i stand til at kommunikere på en måde, så andre kan forstå dem, påvirker barnets og familiens livskvalitet. Dette kan resultere i frustration og uønsket adfærd.
På NAPA Center er det vores mål at give barnet alle de nødvendige redskaber til effektivt at kommunikere sine ønsker, behov, tanker og følelser. Derfor tilbyder og accepterer vi flere forskellige måder, hvorpå barnet kan kommunikere. Disse midler kan være alt fra gestikulationer, tegnsprog, stemmeproduktion fra et talegenererende apparat eller en kombination af disse former. Jo tidligere vi begynder sprogintervention, jo hurtigere lærer barnet at kommunikere effektivt og fjerne uønsket adfærd.
Fordele ved tegnsprog ved autisme
Mange børn med autisme har været i stand til at lære og kommunikere med succes via tegnsprog, fordi det er visuelt baseret, uden hjælpemidler og giver en måde at kommunikere hurtigt på. Derudover er det noget, der nemt kan læres og bruges hvor som helst og når som helst. Ved at give barnet en måde at kommunikere på kan du hjælpe med at reducere negativ adfærd, der opstår som følge af barnets manglende evne til at kommunikere sine umiddelbare ønsker og behov.
Nogle tegn, som du kan begynde at undervise, er: “mere”, “færdig”, “hjælp”, “spise”, “drikke”. Det er vigtigt at huske, at når man underviser og bruger tegnsprog, kan man parre det med verbalt sprog. For nogle børn kan brugen af det visuelle billede af det tegnsprogede ord hjælpe dem i overgangen til verbal tale, da tegnet fungerer som en visuel hjælp til de talte ord.
I videoen nedenfor deler NAPA’s talepædagog Lisa 5 nemme tegn til at fremme tale hos småbørn:
Fordele ved talegenererende enheder (SGD’er)
Ved hjælp af SGD’er med børn med autisme kan man lære sprog og læse- og skrivefærdigheder. En populær myte om AAC og SGD’er er, at det vil hæmme udviklingen af verbal tale. Forskning har imidlertid vist os, at AAC tværtimod hjælper børn med at udvikle sprog og verbal tale hurtigere. Det giver børnene mulighed for at få en visuel og auditiv repræsentation af ord i ordforrådet og evnen til at kombinere ord for at lave meningsfulde sætninger. Nogle SGD’er, som f.eks. dem i form af en applikation på en iPad eller en mobilenhed, er meget bærbare, relativt billige og bidrager til at styrke familien og barnet. Nogle eksempler på disse applikationer omfatter, men er ikke begrænset til, LAMP, Touch Chat, Proloqu2go og Avaz.
Hvis du har spørgsmål om terapimuligheder for børn med autisme, AAC, eller hvis du vil have flere oplysninger om, hvordan du kommer i gang, så kontakt din talepædagog. Derudover er du velkommen til at kontakte NAPA’s pædiatriske taleterapiprogram for at få en gratis konsultation med en af vores talepatologer. Vi har specialiseret os i AAC og behandler en bred vifte af diagnoser, herunder autisme. Vi er her for at hjælpe – kontakt os når som helst!
Videre læsninger:
- https://www.autismspeaks.org/technology-and-autism
- https://praacticalaac.org/praactical/how-i-do-it-autism-and-aac-five-things-i-wish-i-had-known-by-deanne-shoyer/
Om forfatteren
Maria De Leon er talepædagog (SLP) hos NAPA Center, med mere end 5 år inden for specialundervisningsområdet. Hun har arbejdet med en række forskellige familier for at hjælpe børn med at nå deres højeste potentiale. Hun har en passion for forstærkende og alternativ kommunikation (AAC) og fortaler for personer med kommunikative forstyrrelser. Hun elsker kaffe, og i weekenden kan du finde hende i gang med at se tv-serier sammen med sin kat og hvalp.
