En verden af bakterier kæmper om at invadere din krop og gøre dig syg. Heldigvis kan dit immunsystem samle en mægtig hær for at beskytte dig. Tænk på dette system som dit eget personlige hold af superhelte. De er dedikeret til at holde dig sikker.
Og antistoffer er blandt deres stærkeste ammunition. De kaldes også immunoglobuliner (Ih-mue-noh-GLOB-you-linz) eller Ig’er og er en familie af proteiner.
Disse antistoffer har til opgave at finde og angribe “fremmede” proteiner – dvs. proteiner, der ikke ser ud til at høre til i kroppen.
Disse fremmede angribere indeholder stoffer, som kroppen ikke genkender. De kaldes antigener og kan være dele af bakterier, vira eller andre mikrober. Pollen og andre ting, der forårsager allergi, kan også indeholde antigener. Hvis nogen får blod, der ikke passer til deres blodtype – f.eks. under en operation – kan disse blodceller være vært for antigener.
Uddannere og forældre kan tilmelde sig The Cheat Sheet
Vejlige opdateringer, der hjælper dig med at bruge Science News for Students i undervisningsmiljøet
Antigener sætter sig fast på ydersiden af visse hvide blodlegemer. Disse celler er kendt som B-celler (forkortelse for B-lymfocytter). Antigenets binding udløser B-cellerne til at dele sig. Dette får dem til at omdanne sig til plasmaceller. Plasmacellerne udskiller derefter millioner af antistoffer. Disse antistoffer bevæger sig gennem kroppens blod- og lymfesystemer på jagt efter kilden til disse antigener.
Oveta Fuller er ekspert i smitsomme sygdomme ved University of Michigan i Ann Arbor. Når et antistof opdager et antigen, hægter det sig på det, forklarer Fuller. Det får immunsystemet til at producere flere antistoffer for at ødelægge den invaderende virus, bakterie eller anden fremmedcelle.
Der findes fire hovedtyper af antistoffer. Hver har en anden opgave:
- IgM-antistoffer dannes, så snart immuncellerne genkender et antigen. De er de første, der går til infektionsstedet og yder en vis beskyttelse. De bliver dog ikke hængende længe. I stedet udløser de kroppen til at lave en ny type: IgG-antistoffer.
- IgG-antistoffer “bliver hængende”, siger Fuller. “Det er dem, der cirkulerer i blodet og fortsætter med at bekæmpe infektionen.”
- IgA-antistoffer findes i kropsvæsker som f.eks. sved, spyt og tårer. De griber antigener for at stoppe angribere, før de forårsager sygdom.
- IgE-antistoffer stimuleres af antigener eller allergener. (Allergener er stoffer, der udløser immunsystemet til at gå uhensigtsmæssigt i overgear. Visse proteiner i pollen, jordnødder – alle mulige ting – kan være allergener). IgE-antistoffer virker hurtigt. De udløser immunsystemet til at gå i det, som Fuller kalder “turboladningstilstand”. Det er dem, der får din næse til at løbe eller din hud til at klø, når du har en allergisk reaktion.
Hukommelsesceller er en særlig del af immunforsvaret. De laver antistoffer og husker specifikke antigener. Når de aktiveres, sætter de en ny cyklus af antistofproduktion i gang. Og de husker, hvordan de gjorde det. Så når du har haft noget som skoldkopper, fåresyge eller mæslinger, vil du altid have nogle hukommelsesceller klar til at lave flere antistoffer, hvis de ser den pågældende infektion igen.
Vacciner gør denne proces hurtigere ved at give dig en svækket version af en virus eller bakterie (ofte en del af en bakterie, der mangler de skadelige dele). På denne måde hjælper vaccinerne dit immunsystem med at lære at genkende angriberen, før du bliver udsat for den i en form, der kan forårsage sygdom. Forskerne behandler endda nogle mennesker med de antistoffer, som en anden person allerede har fremstillet for at bekæmpe COVID-19. Forskerne mener, at dette kan forhindre sygdom hos nogle mennesker eller måske hjælpe med at behandle dem, der allerede er syge af det coronavirus, der forårsager COVID-19.
Som alle superhelte vil immuncellerne skulle tage sig af superskurke. Og nogle immunceller er måske ikke i stand til at klare opgaven. Visse mikrober har snedige måder at snyde antistoffer på. Formskiftende vira, som f.eks. influenza, ændrer sig så ofte, at immunsystemet ikke kan følge med. Det er derfor, at forskerne er nødt til at udvikle en ny influenzavaccine hvert år. Men i de fleste tilfælde er dit immunsystem meget godt til at spotte og ødelægge bakterier og andre antigenproducenter, der invaderer din krop og truer med at gøre dig syg.
