For husbatteriets indførelse var der en periode, hvor apparater i de fleste campingvogne og autocampere var afhængige af generator og startbatteri fra motoren til at dække deres strømbehov. Dette var fint, når man var undervejs, da generatoren typisk producerede nok strøm til at klare kravene fra både motoren og apparaterne, men det efterlod et hul, når de stod parkeret.
Medmindre den var tilsluttet en almindelig kilde som f.eks. 240 V på en campingplads, blev campingvognen eller autocamperen kun forsynet med strøm fra startbatteriet, og efterhånden som 12V-belastningerne steg, blev det erkendt, at dette scenario ikke var praktisk, da det ofte førte til flade eller beskadigede startbatterier, så det blev almindeligt at montere et batteri i en campingvogn eller et andet, separat batteri i en autocamper.
I første omgang blev ekstra startbatterier brugt til dette formål, men manglerne ved denne idé, især batterier, der “døde” længe før deres forventede levetid, førte til det scenario, vi kender i dag med start- og “hus”-batterier (deep cycle/AGM/Lithium) – to helt forskelligt konstruerede batterier til to helt forskellige batteribelastninger.
STARTERBATTERIER
Startbatterier er konstrueret til at levere en meget høj strøm (typisk omkring 350-400 ampere ved 12 volt) i en meget kort periode, lige længe nok til at vende motoren og give tilstrækkelig gnist til at få motoren i gang; ikke mere.
For at få en så høj strøm ud af et bly-syre-batteri kræver det, at blypladerne har et meget stort overfladeareal i den omgivende elektrolyt. I konventionelt batteridesign betyder det et betydeligt antal meget tynde plader, der holdes adskilt af små separatorer. Det er disse tynde plader, der betyder, at batteriet ikke kan modstå konstante dybe afladnings- og genopladningscyklusser, da pladerne kan bøje sig, når den massive mængde strøm trækkes fra dem.
Dybe cyklusbatterier er bygget med meget tykkere plader, hvilket gør dem mindre ideelle til kortvarige høje strømme, da de har mindre overfladeareal, hvor elektrolytten og pladen kan reagere og producere strøm, men de er meget mere velegnede til langvarige konstante belastninger og lang levetid takket være de tykkere pladers mere robuste karakter. I en nødsituation kan begge batterityper anvendes i alternative roller. Med et fladt startbatteri er der f.eks. ingen grund til, at et dybcyklusbatteri ikke kan bruges til at sætte motoren i gang, men enhver langvarig brug vil forkorte batteriets levetid.
Startbatterier er klassificeret i Cold Cranking Amps (CCA), dvs. den mængde elektrisk strøm (ampere), som et batteri kan levere på 30 sekunder ved 0 grader F (-18,5 grader Celcius) og samtidig opretholde en minimumsspænding på 7,2 V. Klassificeringen bestemmes ved en meget kold temperatur, hvilket måske lyder lidt mærkeligt, men det kræver mere energi at starte en meget kold motor, og batterier har tendens til at yde bedre i et varmt klima.
Der er en opfattelse, at jo højere CCA-tallet er, jo mere strøm kan et batteri levere, og jo længere er dets levetid. Det er ikke helt sandt, især ikke i lande med varmt klima. Bortset fra at det er dyrere, jo højere CCA-tallet er, jo flere plader bliver der tilføjet i et batteri, hvilket påvirker størrelsen og tykkelsen af de materialer, der anvendes til separatorer og plader. Det kan resultere i kortere batterilevetid på grund af en motor, der konstant kører i tomgang og/eller vibrationer.
Det er nok bedst at overlade det til motorfabrikanten at bestemme CCA-batteriets rating for et køretøj. Der er et betydeligt antal variabler – motorstørrelse, omgivelsestemperatur, belastning af tilbehør og endda motoroliens konsistens. Nogle ting er ikke helt så indlysende, som de ser ud, f.eks. kan en firecylindret motor med højt omdrejningstal trække den samme startstrøm som en V8-motor med langsomt omdrejningstal. Medmindre der er tale om et problem, er det normalt bedst at udskifte et batteri med samme CCA-værdi.
MØD FORFATTEREN
Malcolm Street
Malcolm Street begyndte at køre med campingvogn i begyndelsen af 1970’erne, først i en Viscount og senere i en York, førstnævnte trukket af en Holden Kingswood. Malcolm har kørt meget på autocamper i hele Australien, New Zealand og Storbritannien. Han blev autocamperjournalist i 1999. Hvert år anmelder han omkring 40 campingvogne og autocampere i Oz og NZ. Ja, han er en berejst fyr med masser af holdninger til lejrbålet om, hvordan en given campingvogn kunne være bedre sammensat.
