I litteraturens verden er der mange måder, hvorpå forfattere kan udtrykke deres følelser eller erfaringer. Nogle forfattere bruger blot litteraturen til at give læserne en lektion eller til at sprede opmærksomhed om en bestemt situation eller et bestemt problem. De fleste gange er de historier, som forfattere skriver, lange og detaljerede. Selv om der er mennesker, der gerne vil have, at alt skal forklares ordentligt, og at selv de mindste detaljer skal fremhæves, foretrækker de fleste mennesker en kortere version, der leverer det budskab, som forfatteren har tænkt sig at give. Når berømte romaner skrevet af berømte forfattere, som f.eks. Great Expectations af Charles Dickens, skal indgå i folkeskolernes læseplan for litteratur, er det desuden ikke muligt at medtage romanen som den er. Længden samt litteraturens niveau er ikke let for folkeskoleeleverne at forstå. Derfor anvendes der visse metoder til at forkorte teksten. Den mest almindelige måde er at bruge en forkortet form af bogen, som blot er en kortere udgave af bogen uden at miste den egentlige mening eller det egentlige budskab. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en endnu kortere version, og det bringer os til hovedidéen og temaet. Det er nogle af de korteste versioner, som selv elever i grundskolen får undervisning i.
Hovedidéen er det, vi kan kalde den overordnede idé i en passage eller en tekst. Den er meget tæt forbundet med passageens emne og er i nogle tilfælde direkte angivet i tekstens emnesætning. Dette er normalt tilfældet, når vi betragter korte tekststykker. Desuden stammer hovedidéen normalt fra handlingen samt fra karaktererne i en handling. Det er ikke svært at identificere hovedidéen i et plot; det kan være lige så enkelt som at identificere emnet for et bestemt afsnit eller den vigtigste detalje eller begivenhed i et kapitel i en roman. På den anden side er temaet det centrale emne, som en tekst har. Der er to hovedkategorier af temaer; tematisk koncept og tematisk udsagn. Førstnævnte er det, som læserne tror, at værket handler om, mens sidstnævnte er det, som værket siger om emnet. Det kan være meget enkelt at identificere temaet; det kan endda være muligt at opsummere det med et enkelt ord som f.eks. kærlighed, forræderi, død, frygt osv. Det kan let siges, at temaet indebærer hovedkonceptet eller den lære, man kan drage af historien. Hvis historien f.eks. handler om en person, der fejler noget, fordi han ikke er forsigtig, så er temaet blot konsekvenserne af at være uforsigtig.
En meget vigtig forskel mellem temaet og hovedidéen er, at hovedidéen i en historie kan være unik i de fleste tilfælde. Det betyder, at hovedideen bag historien kun leveres af den pågældende historie og vil være unik de fleste gange, om end ikke altid. I modsætning hertil er temaet aldrig unikt. Hvis temaet er kærlighed, er der utallige historier med det samme tema.
Hovedide kan eller kan ikke direkte fremgå af teksten. For eksempel kan hovedidéen i en novelle findes i det første afsnit som emnesætning. Temaet er dog kun sjældent udtrykt med ord i novellen selv. Det går ud over kapitler og afsnit. For at forstå temaet er man nødt til at læse og forstå hele historien.
Summarum
- Hovedidé – den overordnede idé om et afsnit eller en tekst, den er meget tæt forbundet med afsnitets Tema og i nogle tilfælde direkte angivet i tekstens temasætning; tema er det centrale emne, som en tekst har – to hovedkategorier af temaer; tematisk begreb og tematisk udsagn
- Hovedideen kommer som regel fra handlingen samt karaktererne i en handling; temaet afhænger af hele historien og er det budskab, der formidles
- Hovedideen i en historie er for det meste unik, temaet er sjældent unikt
