PrototyperRediger
Den prototype på en gal videnskabsmand var Victor Frankenstein, skaberen af sit navnkundige monster, som optrådte første gang i 1818 i romanen Frankenstein, or the Modern Prometheus af Mary Shelley. Selv om romanens titelperson, Victor Frankenstein, er en sympatisk person, er det afgørende element i Shelleys roman at udføre eksperimenter, der krydser “grænser, der ikke bør overskrides”, uden at tage hensyn til konsekvenserne, til stede. Frankenstein blev uddannet som både alkymist og moderne videnskabsmand, hvilket gør ham til brobygger mellem to epoker af en arketype, der er under udvikling. Bogen siges at være en forløber for en ny genre, science fiction, selv om den som et eksempel på gotisk horror også forbindes med andre forløbere.
I 1896 udkom H. G. Wells’ The Island of Doctor Moreau, hvor den omtalte læge – en kontroversiel vivisectionist – har isoleret sig helt fra civilisationen for at fortsætte sine eksperimenter med kirurgisk at omforme dyr til menneskelignende former uden at tage hensyn til de lidelser, han forårsager.
FilmskildringerRediger
Horace B. Carpenter som Dr. Meirschultz, en videnskabsmand, der forsøger at bringe de døde tilbage til livet, i filmen Maniac fra 1934.
Fritz Langs film Metropolis (1927) bragte den arketypiske gale videnskabsmand på filmlærredet i form af Rotwang, det onde geni, hvis maskiner oprindeligt havde givet liv til den dystopiske by med titlen. Rotwangs laboratorium påvirkede mange efterfølgende filmkulisser med sine elektriske buer, boblende apparater og bizart komplicerede rækker af drejeknapper og kontroller. Skuespilleren Rudolf Klein-Rogge portrætterer Rotwang selv som den prototypisk modstridende gale videnskabsmand; selv om han er herre over næsten mystiske videnskabelige kræfter, er han stadig slave af sine egne lyster efter magt og hævn. Rotwangs udseende var også indflydelsesrigt – karakterens hår, hans vilde øjne og hans næsten fascistiske laboratoriekjole er alle blevet brugt som en forkortelse for den gale videnskabsmands “look”. Selv hans mekaniske højre hånd er blevet et tegn på forvrænget videnskabelig magt, som bl.a. gengives i Stanley Kubricks film Dr. Strangelove, Or–How I Learned To Stop Worrying And Love The Bomb (Dr. Strangelove, Or–How I Learned To Stop Worrying And Love The Bomb) og i romanen The Three Stigmata of Palmer Eldritch (1965) af Philip K. Dick.
Bela Lugosi som Dr. Paul Carruthers, den gale videnskabsmand, der er hovedpersonen i gyserfilmen The Devil Bat (1940) fra fattigdomsrække. Kemikeren Carruthers, der er blevet forklejnet på sin arbejdsplads, avler gigantiske flagermus for at angribe sine velhavende arbejdsgivere.
En nylig undersøgelse af 1.000 gyserfilm, der blev distribueret i Storbritannien mellem 1930’erne og 1980’erne, afslører, at gale videnskabsmænd eller deres kreationer har været skurke i 30 procent af filmene; videnskabelig forskning har frembragt 39 procent af truslerne; og derimod har videnskabsmænd været helte i blot 11 procent af filmene.
Afbildninger efter Anden VerdenskrigRediger
Gale videnskabsmænd var mest iøjnefaldende i populærkulturen efter Anden Verdenskrig. De sadistiske menneskeeksperimenter, der blev udført under nazisternes auspicier, især Josef Mengeles, og opfindelsen af atombomben gav i denne periode anledning til ægte frygt for, at videnskab og teknologi var gået ud af kontrol. At den videnskabelige og teknologiske opbygning under den kolde krig medførte stigende trusler om en hidtil uset ødelæggelse af den menneskelige art, gjorde ikke dette indtryk mindre. Gale videnskabsmænd optræder ofte i science fiction og spillefilm fra perioden.
