I 1661 overlod Ludvig XIV til André Le Nôtre at skabe og renovere Versailles’ haver, som han anså for lige så vigtige som slottet. Arbejdet med haverne blev påbegyndt samtidig med arbejdet med paladset og varede i ca. 40 år. I denne periode samarbejdede André Le Nôtre med folk som Jean-Baptiste Colbert, superintendent for kongens bygninger fra 1664 til 1683, der ledede projektet, og Charles Le Brun, der blev udnævnt til kongens første maler i januar 1664 og leverede tegningerne til en stor del af statuerne og springvandene. Sidst, men ikke mindst, blev hvert projekt gennemgået af kongen selv, som gerne ville se “hver eneste detalje”. Ikke længe efter byggede arkitekten Jules Hardouin-Mansart, der var blevet udnævnt til kongens første arkitekt og bygningsinspektør, Orangeriet og forenklede parkens konturer, bl.a. ved at ændre eller åbne nogle af lundene.
Skabelsen af haverne var en monumental opgave. Der skulle flyttes store mængder jord for at jævne jorden, skabe parterre, anlægge orangeriet og grave springvand og kanaler ud på steder, der tidligere kun havde været optaget af enge og moser. Træer blev hentet ind fra forskellige regioner i Frankrig. Tusindvis af mænd, nogle gange endda hele regimenter, deltog i dette enorme projekt.
For at bevare designet skulle haven genbeplantes ca. hvert 100. år. Ludvig XVI gjorde det i begyndelsen af sin regeringstid, og det blev næste gang udført under Napoleon III’s regeringstid. Efter skader forårsaget af en række storme i slutningen af det 20. århundrede, herunder en storm i december 1999, som var den mest ødelæggende, er haven blevet fuldstændig genplantet og har nu et frisk og ungdommeligt udseende, der ligner det, som den ville have set ud for Ludvig XIV.
