Hvordan føles det, når ens afgørelse bliver omstødt?
Når man helt klart har taget fejl, og det nu er blevet omstødt, føler man en følelse af lettelse. Vi forsøger at tage egoet ud af det. Dit job er at være en steward af spillet.
Får superstjerner mere spillerum?
Jeg ville være uenig og gå den anden vej, og jeg ville sige, at størstedelen af superstjernespillerne i vores liga ikke får alle kald og ikke får så mange fløjter, som de fortjener.
De ville være enige med dig.
De ville være enige, korrekt. De afslutter faktisk en masse spil ved kanten og er så stærke og så hurtige – og hånden er hurtigere end øjet – at der er ting, man går tilbage og senere, man går: “Wow, ved du hvad? Han fik en foul.”
Er der en god historie, du har fra din tid som dommer?
Det må have været mit første år i ligaen. Mit “velkommen til N.B.A.”-øjeblik. Jeg er dommer i en Lakers-kamp, og det er Kobe Bryant. Kobe i 2003, 2004, var yngre og fræk. Han var på jagt efter en arv. Han var en fantastisk spiller og intens. Jeg kan huske en kamp, hvor Kobe spurgte om et spil. Han troede, at han blev dømt for foul på albuen, da han skød et jumper. Han skældte ud.
Kulturen i N.B.A. er, at for os er det sådan, at hvis der er tale om et spil i første halvleg, kan man gå ind i halvlegen, kigge på spillet, komme tilbage og enten fortælle dem: “Ja, du havde ret” eller “Nej, du tog fejl”. Kobe fik en foul, og jeg missede spillet, og det skulle have været en foul.
Når du siger det til en spiller, og du sænker din vagt og siger: “Hey, jeg missede det spil”, vil spilleren i 90 procent af tilfældene sige: “Hey, du skal ikke bekymre dig om det. Du skal nok få den næste.” Det er den slags arbejdsmiljø. Jeg kommer ud igen og går hen til Kobe og siger: “Kobe, du havde ret. Du blev ramt på albuen.” Han kiggede dødt på mig, og jeg forventer et klap i røven eller noget andet. Han kiggede på mig med et stenansigt og sagde: “Tag dig sammen.”
