Author: Hayden Huang
Redaktør:
Guan-Jong Chen
© SCICOM MIT
Download PDF-fil
Indledning:
Hvis begge dine forældre har smilehuller (små buler i kinden, som bliver fremtrædende, når du smiler), tror du så, at du får smilehuller eller ej? Generelt er det sandsynligt, men ikke garanteret, at du vil få smilehuller. Det skyldes, at det er et dominerende træk at have smilehuller.Genetik er studiet af, hvordan visse egenskaber overføres fra generation til generation.Det er ikke alle egenskaber, der går i arv. Hvis du f.eks. har sort hår, men farver dit hår grønt, betyder det ikke, at dine børn vil få grønt hår.
Sådan fungerer det:
Din krop består af individuelle levende enheder, der kaldes celler. Disse celler indeholder næsten altid DNA (deoxyribonukleinsyre, men du skal ikke bekymre dig om navnet for nu). DitDNA indeholder gener, som er instruktionsmanualer til opbygning af proteiner, der bruges til at opbygge din krop og holde den i orden. Der er mange proteiner, der er nødvendige for det grundlæggende liv, og man mener, at der er over 20.000 grundlæggende proteiner fra disse gener.Dit DNA indeholder instruktioner til fremstilling af alle disse proteiner, og når det strækkes ud, er det menneskelige DNA ca. 1 meter langt. Hver person bærer to versioner af generne for hvert protein, som både kan være ens (ingen huller og ingen huller) og forskellige (huller og ingen huller). Desuden er ikke alle proteiner nøjagtig ens fra person til person, hvilket forklarer, hvorfor folk ikke alle ser ens ud. En undtagelse fra denne regel er identiske søskende, f.eks. enæggede tvillinger, som deler identisk DNA og derfor sandsynligvis har næsten identiske proteiner og generelt ser ens ud (og nogle gange også opfører sig ens).
Da hver person bærer to versioner af det samme gen, er det et naturligt spørgsmål at spørge, hvad der sker, når de to versioner har forskellige resultater, f.eks. når en person har både en version med og en uden huller. I nogle tilfælde er der en stærkere version af genet, som vinder. For at se, hvordan dette kan ske, kan man forestille sig et glas vand. Hvis du tilsætter en skefuld sort blæk til det, bliver vandet mørkt. Hvis du tilsætter en anden skefuld blækfarve, bliver det ikke meget mørkere. Et glas vand uden noget tilsat blæk vil således være klart,mens et glas vand med enten en eller to skefulde blæk vil være mørkt,i hvilket tilfældeblæk vil være et dominerende protein. På samme måde er huller resultatet af et protein, derhjælper de muskler, der får huller til at opstå. Det er nok at have ét gen, der udtrykker dette, for at få denne effekt.
Når genetikere taler om disse egenskaber, bruger de udtrykkene dominant ogcessivt for at angive, hvilket gen der udtrykkes hos personen. Dominante træk betyder, at hvisman har en eller to kopier af genet, vil dette gen blive udtrykt (som genet for bumser). Recessive træk er træk, der kræver, at begge gener skal være de samme, for at det genetiske træk kan vise sig (som f.eks. at man ikke har smilehuller).
Når en celle deler sig, duplikeres DNA’et, og begge nye celler får identiske kopier af DNA’et. De to nye celler vil således være genetisk identiske med den gamle celle.Men når to mennesker får et barn, vil barnet kun arve én kopi fra hver af forældrene. Barnet vil således have to kopier ligesom hver forælder, men kombinationen vil være forskellig. Den nøjagtige kombination af gener, som barnet har, vil bl.a. bestemme, hvordan barnet ser ud.
Hvorfor er det vigtigt:
Hvorfor er genetikere (og andre mennesker) interesseret i genetik og arvelighed? Det er ikke kun interessant at se, hvilke egenskaber der overføres fra generation til generation, men mange sygdomme er forbundet med genetik i modsætning til at være forårsaget af bakterier eller virus.Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilke sygdomme der kan være forbundet med genetiske faktorer. De sædvanlige spor omfatter, at tilstanden er begrænset til familier. Dominante træk og recessive træk har forskellige mønstre dominante træk vil generelt dukke op i hver generation, hos halvdelen eller flere af børnene, mens recessive træk har en tendens til at springe generationer over og kun dukke op hos en fjerdedel af børnene.
Et eksempel på en genetisk tilstand er seglcelleanæmi, en tilstand, hvor et protein i de røde blodlegemer kaldet hæmoglobin er lavet anderledes end hos de fleste mennesker. Denne ændringkan medføre, at de røde blodlegemer under visse forhold ændrer form fra en runddoughnutform til en langstrakt, mere halvmåneformet form. Det er interessant, at mens sådanne tilstande undertiden kan forsvinde med tiden, har seglcelle en tendens til at forblive. En populær forklaring er, at mens det at have begge gener for denne tilstand kan føre til sygdom, fører det at have kun ét gen for denne tilstand (hvor det andet gen er den ikke-sikkende variant) ikke til betydelig anæmi (hvilket gør det til en recessiv tilstand) og fører til modstandsdygtighed over for malaria. Da der i mange regioner i verden, hvor seglcelle er udbredt, også forekommer malaria, giver genet for dette protein tilstrækkelig beskyttelse for befolkningen som helhed, og som følge heraf falder anæmieniveauet ikke.
Ting, man skal huske:
Det, der blev præsenteret her, er en lidt forenklet udgave af DNA, proteiner og arv.For eksempel kan stråling forårsage mutationer i DNA’et. Når dit DNA kopieres, laver det nogle gange fejl. Selv om dine celler har mekanismer til at reparere dette, er disse mekanismer ikke perfekte. Der sker andre ting, som kan forårsage ændringer i DNA’et, men generelt er DNA’et bemærkelsesværdigt konsistent.
Nogle egenskaber styres af flere gener. Selvom mørkt hår og mørke øjne har en tendens til at være dominerende, kontrolleres de ikke af et enkelt gen, og det er derfor ikke altid forudsigeligt, hvilken farve øjne og hår dit barn vil få blot ved at se på forældrenes hårfarve.Dette afspejles også i det store antal variationer i hårfarve (sort, blond, brun, rød, alle med forskellige nuancer).
Til sidst er der stadig meget arbejde at gøre, især med hensyn til at fastslå, om visse typer adfærd og personlighed kan være genetisk påvirket. Selv om nogle mennesker er overbevist om, at bløde egenskaber som f.eks. humor, aggressivitet osv. er genetisk betinget, mangler der solide beviser. Endvidere vides det slet ikke, i hvilken grad disse egenskaber kan være arveligt betinget.
Retur til arkivet
