Hovedartikel: Økonomi i Cuba
En tobaksmark i Pinar del Río.

Naturressourcerne omfatter kobolt, nikkel, jernmalm, kobber, salt, tømmer, silica, olie og petroleum. På et tidspunkt var hele øen dækket af skove, og der findes stadig mange cedertræer (Cedrela odorata), chechem (Metopium brownei), mahogni (Swietenia mahagoni) og andre værdifulde træer. Store områder blev ryddet for at dyrke mere sukkerrør, og der blev så få træer tilbage, at der måtte importeres tømmer.

Den vigtigste cubanske mineralske økonomiske ressource er nikkel. Cuba har de næststørste nikkelreserver i verden efter Rusland. Sherritt International, et canadisk energiselskab, driver et stort nikkelminedriftsanlæg i Moa i Cuba. En anden vigtig mineralressource er kobolt, som er et biprodukt fra nikkelminedrift. Cuba rangerer som den femte største producent af raffineret kobolt i verden.

Cuba har historisk set været afhængig af olieimport. I 2011 havde Cuba beviste reserver på blot 0,1 mia. tønder (16.000.000 m3 ) råolie og 2,5 billioner kubikfod naturgas, og Cuba brugte hovedsagelig olie til elproduktion. I 2010 producerede Cuba 51.000 tønder råolie om dagen (Kb/d) i 2010 i onshore eller lavvandet nær kysten, “hovedsagelig tung, sur (svovlholdig) råolie, som kræver avanceret raffinaderikapacitet at behandle”. Offshore-efterforskning i det nordlige Cuba-bassin havde afsløret muligheden for yderligere 4,6 mia. tønder (730.000.000.000 m3) teknisk indvindelig råolie, 0,9 mia. tønder naturgasvæsker og 9,8 billioner kubikfod naturgas. I 2011 havde Cuba seks offshore olieudvindingsprojekter med de udenlandske olieselskaber Petrovietnam (Vietnam), Petronas (Malaysia), PDVSA (Venezuela), Sonangol (Angola), ONGC (Indien), Repsol (Spanien) og Statoil (Norge).

Sukkerrør var historisk set den vigtigste del af den cubanske økonomi og dyrkes stadig på store arealer; i 2018 producerede Cuba skønsmæssigt 1,1-1,3 mio. ton råsukker. Sukkerhøstens betydning er faldet, idet turisme, tobak, nikkel og lægemidler har overhalet sukker i økonomisk betydning.

Der er udviklet omfattende kunstvandingssystemer i den sydlige del af Sancti Spíritus-provinsen. Tobak, der anvendes til nogle af verdens cigarer, dyrkes især i Pinar del Río-provinsen.

Se også: Landbrug i Cuba

KlimaEdit

Köppen klimaklassificeringszoner i Cuba.

Casa Blanca, Havana
Klimatkort (forklaring)
N
J
F
M
A
A
M
J
J
A
S
O
D
64
26
19

69
26
19

46
28
20

54
29
21

98
30
22

182
31
23

106
31
24

100
32
24

144
31
24

181
29
23

88
28
21

58

27
20
Gennemsnitlig max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængder i mm
Kilde: Klimakort

M

Imperial omregning
J F M A J J A S O N D
2.5
79
66

2.7
79
66

1.8
82
68

2.1
84
70

3.9
86
72

7.2
88
73

4.2
88
75

3.9
90
75

5.7
88
75

7.1
84
73

3.5
82
70

2.3

81
68
Gennemsnitlig max. og min. temperaturer i °F
Nedbørsmængder i tommer

Det meste af Cuba har tropisk savanneklima (Aw) i henhold til Köppens klimaklassifikation, selv om nogle områder også har tropisk monsunklima og tropisk regnskovsklima, med et varmt halvtørt klima i Guantánamo-området. I de fleste områder varer den tørre sæson fra november til april og regntiden fra maj til oktober.

Klimaet er tropisk, men modereres dog af passatvind. Generelt (med lokale variationer) er der en tørrere sæson fra november til april og en mere regnfuld sæson fra maj til oktober. Gennemsnitstemperaturen er 23,1 °C i januar og 27 °C i juli.

Cuba ligger i orkaners bane, og disse ødelæggende storme er mest almindelige i september og oktober. Tornadoer er noget sjældne i Cuba, men om aftenen den 27. januar 2019 ramte en meget sjælden stærk F4-tornado den østlige side af Havana, Cubas hovedstad, en meget sjælden stærk F4-tornado. Tornadoen forårsagede omfattende skader, ødelagde mindst 90 boliger, dræbte fire personer og sårede 195. Den 4. februar var dødstallet steget til seks, og 11 personer er stadig i kritisk tilstand.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg