Støbemetoden bestemmer hovedstøbemetallets fyldning og/eller strømningsretning som følge af hele støbesystemets struktur (se nedstøbesystem, nedstøbesystem) og af støbemetoden. Afhængigt af metallets strømningsretning kan der ved sandstøbning, maskeformstøbning og gravity die casting skelnes mellem top- og bundstøbning (fig. 1). Ved topudstøbning strømmer smeltemassen direkte fra toppen ind i formhulen, mens smeltemassen ved bundudstøbning strømmer ind i det nederste område af formhulen og fylder den fra bunden til toppen.
Flatudstøbning beskriver støbning i en lodret flad form, mens selve støbegodset også er relativt fladt. Gates ligger så i det vandrette skilleplan. Hvis støbegods med en identisk anvendelse af forme imidlertid har relativt store højder, og hvis deres indgang også ligger i skilleplanet, vil smeltemassen flyde ind i den nederste del af formhulen snarere efter princippet om topgydning, mens den efterfølgende del af skilleplanet, der ligger over formhulens indgang, fyldes mere og mere. Denne struktur betegnes som lateral udgydelse.
Dertil kommer, at der også findes en liggende eller stående udgydelse, afhængigt af, om skillefladen er vandret eller lodret under støbningen (fig. 2). Ved liggende støbning er formene ofte skråt til den ene side for at opnå en roligere og lidt stigende formfyldning. Denne proces kaldes liggende støbning i skråforme og/eller skråstøbning.
