GLOBAL OPVARMNING: HVAD, HVORDAN, HVORFOR?

Få det seneste nyt om vores arbejde for biodiversitet og lær, hvordan du kan hjælpe i vores gratis ugentlige e-nyhedsbrev.

Kontakt: Katherine Hoff

Den grundlæggende fysik i forbindelse med den globale opvarmning er lige så velforstået som ethvert andet videnskabeligt fænomen. Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur stiger unaturligt og skræmmende hurtigt og truer med at udrydde et svimlende antal planter og dyr i en meget nær fremtid og få vidtrækkende konsekvenser for den menneskelige civilisation – og mange truede arter mærker allerede nu varmen. Der er videnskabelig enighed om, at det er menneskelig aktivitet, der er drivkraften bag den globale opvarmning. Men vi kan kæmpe for at forhindre en total global klimakatastrofe, og at forstå, hvad der sker, er det første skridt.

PROCESSEN

Visse gasser i atmosfæren kaldes drivhusgasser – nærmere bestemt kuldioxid, metan, lattergas, troposfærisk ozon og CFC’er – fordi de tillader kortbølget stråling fra solen at passere gennem atmosfæren og opvarme jordens overflade. Den energi, der derefter udstråler fra overfladen, den langbølgede stråling, bliver fanget af de samme drivhusgasser og opvarmer luften, havene og landjorden. Denne proces, der passende nok kaldes “drivhuseffekten”, er den måde, hvorpå den globale opvarmning finder sted. Sort kulstof, som er en partikel snarere end en gas, har også en meget stor opvarmningseffekt.

Drivhuseffekten i sig selv er ikke en dårlig ting. Faktisk kunne Jorden aldrig være blevet varm nok til at opretholde liv uden den. Men i slutningen af det 18. århundrede satte indførelsen af fossile brændstoffer en kædereaktion i gang. Når kul, olie og naturgas forbrændes, frigiver de enorme mængder drivhusgasser – især kuldioxid eller CO2, som er langt den mest udbredte. Gasserne ophobes meget hurtigere i atmosfæren, end de naturlige processer kan absorbere dem, og de ødelægger dermed Jordens komplekse klimasystem. Efter at den industrielle revolution ændrede alt fra fremstilling af varer til arealanvendelse og belysning og opvarmningsmetoder, steg forbrændingen af fossile brændstoffer dramatisk – og så kom bilerne, som nu sammen med de kulfyrede kraftværker er en af de største udledere af drivhusgasser. Sammen med den massive befolkningstilvækst og virkningerne af omfattende skovrydning og industrielt landbrug har den udbredte forbrænding af fossile brændstoffer fået koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren til at stige til niveauer, der aldrig er set før i den menneskelige underarts mere end 200.000-årige historie.

Mennesket har bidraget så dramatisk til atmosfærens tæppe af drivhusgasser, at den drivhuseffekt, der først gjorde livet muligt, nu truer den verden, som vi kender den.

TALLENE

Ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, en videnskabelig gruppe, der har til opgave at vurdere risikoen for menneskeskabte eller menneskeskabte klimaændringer, er koncentrationen af atmosfærisk kuldioxid svulmet op fra 280 ppm (parts per million) før industrialiseringen til 379 ppm i 2005. Nu er vi oppe på 385 ppm, og vi vil nå op på 550 ppm i midten af århundredet, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Ledende videnskabsmænd advarer om, at vi må reducere det atmosfæriske kuldioxidniveau til under 350 ppm, hvis vi vil undgå en ukontrollabel global opvarmning med katastrofale følger.

KONSEKVENSERNE

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer forudser, at temperaturen på Jordens overflade vil stige med op til 11,5 grader Fahrenheit i løbet af de næste 100 år, at snedække og permafrost vil forsvinde helt mange steder, og at havisen ved polerne vil fortsætte med at smelte væk. Hidtil er opvarmningen og smeltningen af Arktis sket langt hurtigere end forventet, hvilket har fået nogle forskere til at konkludere, at Arktis kan være isfrit om sommeren allerede i 2012. Hvis Grønlands indlandsis smelter fuldstændigt, vil havniveauet stige omkring 6 meter, hvilket vil gøre hundreder af millioner af kystboere – mennesker, planter og dyr – hjemløse. Og voldsomme vejrbegivenheder som orkaner, tørke og hedebølger, som allerede er stigende, vil forekomme hyppigere end nogensinde før. Utallige andre katastrofale konsekvenser, hvoraf mange ikke kan modelleres præcist med henblik på forudsigelse, gør klimaændringerne til en overhængende trussel.

Måske er den mest overordnede konsekvens af den globale opvarmning dens ødelæggende virkning på biodiversiteten, da den truer med at udrydde et forbløffende stort antal af Jordens planter og dyr. Fra Arktis, hvor isbjørne, issæler og hvalrosser mister deres levesteder på havisen, til havene, hvor den drivhusgasforårsagede forsuring af havene truer alt marint liv, ændrer vigtige levesteder sig dramatisk, og arter, der ikke kan tilpasse sig de nye forhold eller migrere ud af farezonen, vil dø. Ifølge en skelsættende undersøgelse vil det, hvis vi lader de nuværende tendenser fortsætte, i 2050 dreje sig om 35 % af alt plante- og dyreliv, der findes i dag – mindst en million arter.

TID TIL AT HANDLE

Fremskrivninger af, hvad der vil ske, hvis vi fortsætter på vores nuværende kurs, tegner et grelt billede af fremtiden. Og faktisk udgør den globale opvarmning den største trussel, som de menneskelige samfund hidtil har stået over for. Men det er ikke for sent at handle hurtigt for at redde planeten og de arter, der bor på den. Det er absolut nødvendigt at reducere vores kuldioxidemissioner for at bekæmpe klimaændringerne på lang sigt, og en øjeblikkelig reduktion af emissionerne af sort kulstof og metan, som forbliver i atmosfæren i meget kortere tid end CO2, er en måde at købe os tid til at perfektionere andre strategier. Løsningerne skal iværksættes individuelt, lokalt, nationalt og internationalt, hvis vi ønsker at begrænse de emissioner, der forårsager den globale opvarmning, for at redde millioner af arter (herunder vores egen).