Sundhedsmyndighederne i amtet indkaldte Californiens Department of Health and Human Services, som satte to forskere, dr. Ana Maria Osorio og Kirsten Waller, på sagen. De interviewede 34 hospitalsansatte, som havde arbejdet på skadestuen den 19. februar. Ved hjælp af et standardiseret spørgeskema fandt Osorio og Waller ud af, at de personer, der havde udviklet alvorlige symptomer som f.eks. bevidstløshed, åndenød og muskelkramper, havde tendens til at have visse ting til fælles. Personer, der havde arbejdet inden for en afstand af en meter fra Ramirez og havde håndteret hendes intravenøse linjer, havde været i høj risiko. Men andre faktorer, der korrelerede med alvorlige symptomer, syntes ikke at stemme overens med et scenario, hvor der var blevet frigivet dampe: undersøgelsen viste, at de ramte havde tendens til at være kvinder snarere end mænd, og de havde alle normale blodprøver efter eksponeringen. De mente, at hospitalsarbejderne led af massehysteri.

Gorchynski benægtede, at hun var blevet ramt af massehysteri, og pegede på sin egen sygehistorie som bevis. Efter eksponeringen tilbragte hun to uger på intensivafdelingen med vejrtrækningsproblemer. Hun udviklede hepatitis og avaskulær nekrose i sine knæ. Riverside Coroner’s Office kontaktede Lawrence Livermore National Laboratory for at få hændelsen undersøgt. Livermore Labs postulerede, at Ramirez havde brugt dimethylsulfoxid (DMSO), et opløsningsmiddel, der anvendes som et kraftigt affedtningsmiddel, som et hjemmemiddel mod smerter. Brugere af dette stof rapporterer, at det har en hvidløgslignende smag. Det sælges i gelform i isenkrambutikker og kunne også forklare det fedtede udseende af Ramirez’ krop. Livermore-forskerne teoretiserede, at DMSO’en i Ramirez’ system kunne have ophobet sig som følge af urinblokeringen forårsaget af hendes nyresvigt. Den ilt, som paramedicinerne gav hende, ville have kombineret med DMSO’en for at danne dimethylsulfon (DMSO2). DMSO2 er kendt for at krystallisere ved stuetemperatur, og der blev observeret krystaller i nogle af Ramirez’ blodprøver. Elektriske stød, der blev givet under nøddefibrillering, kunne derefter have omdannet DMSO2 til dimethylsulfat (DMSO4), den meget giftige svovlsyre-dimethylester, som eksponering for kunne have forårsaget nogle af de symptomer, som personalet på skadestuen havde rapporteret om. Livermore-forskerne postulerede på The New Detectives, at ændringen i blodets temperatur, fra 37 °C (98,6 °F) i Ramirez’ krop til 18 °C (64 °F) på skadestuen, kan have bidraget til omdannelsen af DMSO2 til DMSO4. Dette er dog ikke blevet bekræftet.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg