I løbet af de sidste par år har jeg eksperimenteret en del med kost. Jeg har gjort ting som næsten eliminering af raffineret sukker og reduceret mit indtag af kulhydrater for at se, hvilke virkninger det har. Jeg har også tilføjet intermitterende faste, hvor jeg går mellem 12-16 timer, og nogle gange længere, mellem aftensmad og dagens første måltid.
Et punkt, der fascinerede mig, var faste. En god ven havde lavet 48-timers faste og talte om de fordele, som det gav. 48 timer virkede som lang tid at gå uden at spise, da jeg aldrig havde gået meget længere end en dag mellem måltiderne. Efter at have lavet lidt research og set en interessant dokumentarfilm, The Science of Fasting (tilgængelig på Amazon Prime), besluttede jeg mig for at give det et forsøg. Her er min erfaring, hvad jeg lærte, og om det er noget, jeg vil forsøge igen.
Hvor du læser videre, skal du være opmærksom på, at dette ikke er medicinsk rådgivning på nogen måde. Jeg er ikke læge og heller ikke ernæringsekspert. Dette er blot en genfortælling af min erfaring og hvad jeg lærte, som udelukkende skal bruges til dit informationsformål.
Forberedelse til fasten
Hvor jeg foretog en 48-timers faste, havde jeg allerede indarbejdet intermitterende faste i min rutine, hvilket jeg havde gjort i omkring 5-6 måneder før. Jeg havde også lavet et par 24-timers faste i løbet af den tid også for at se, hvordan min krop ville reagere både fysisk og mentalt. Disse faste rutiner gjorde det muligt for mig at vænne mig til at håndtere madtrang, der opstår under faste. Det hjalp mig også med at forstå min krops signaler under en faste, og om jeg kunne klare en længere periode med faste uden bivirkninger. Jeg vil bestemt ikke anbefale at gå i gang med en 48-timers faste, hvis du ikke har prøvet mindst et par 24-timers fasteperioder før.
En anden faktor, som du skal overveje, før du forsøger dig med en 48-timers faste, er din nuværende kost. I løbet af de 12-18 måneder forud for min 2-dages faste havde jeg reduceret mit kulhydratindtag betydeligt og næsten elimineret raffineret sukker. Disse tiltag hjalp mig med at få min appetit under kontrol. Før jeg tog disse foranstaltninger, oplevede jeg, at jeg var meget sulten og havde store humørsvingninger. Jeg endte med at spise for meget, når mine sultfølelser blev så store, at jeg gik over i overforbrugstilstand. Jeg ville bestemt ikke have forsøgt at gennemføre en 48-timers faste uden disse kostjusteringer.
Ud over den ovenfor nævnte dokumentarfilm foretog jeg en hel del online research. Nogle af de oplysninger, som jeg fandt nyttige, var, hvordan man starter og afslutter fasten. Andre oplysninger, der var lige så værdifulde, handlede om, hvad man kan forvente under fasten, både mentalt og fysisk. Her er de artikler, som jeg fandt mest nyttige for mig:
- The 2 Day Fast Formula – How to Do a 48 Hour Fast
- The 2-Day Fast
- Længere fastekure – 24 timer eller mere
- Hvordan forbereder man sig til en tre dages vandfaste?
- De dybtgående fordele ved faste (og autofagi)
Et andet punkt af betydning er, at jeg ikke tager nogen regelmæssig medicin. Hvis jeg gjorde det, ville jeg have været meget mere forsigtig og ville have søgt lægelig rådgivning, før jeg gik ind i en fasteperiode af nogen varighed.
Den fasteoplevelse
For at starte, lad os gøre det klart, at det, jeg gjorde, var en vandfaste (væskefaste), hvilket betyder, at jeg kun undgik at indtage fødevarer. Jeg indtog stadig vand, te (af den grønne variant for mig) og kaffe (en kop om dagen). Vand er meget vigtigt under en fasteperiode. Du ønsker at holde dig hydreret, mens du faster. Jeg drak en eller to kopper grøn te i løbet af fasten, primært for at undertrykke appetitten. Jeg drak også en kop kaffe hver morgen i løbet af fasten. At gå uden mad ville være nok af en udfordring. Jeg ønskede ikke at kaste i at beskæftige sig med virkningerne af koffeinabstinenser så godt. Det eneste stof, jeg absolut undgik under fasten, var alkohol, dvs. ingen øl, whisky, whisky eller anden spiritus. En del af formålet med fasten var at rense kroppen, og at drikke ville have hæmmet denne proces.
Jeg startede fasten en mandag aften efter middagen. Tirsdag lavede jeg min normale rutine, som omfattede en cardiotræning for at starte dagen. Da jeg allerede havde lavet 24-timers faste, var det ret nemt ikke at spise om tirsdagen. Det var først tirsdag aften, at tingene begyndte at blive lidt mærkelige.
Først og fremmest var det mærkeligt ikke at spise aftensmad med familien. Jeg er blevet så vant til det sociale ritual at spise om aftenen, at det føltes mærkeligt ikke at deltage i et måltid med familien. Efter at være kommet mig over det, gik resten af aftenen rimelig godt.
Den næste udfordring opstod midt om natten. Jeg vågnede omkring kl. 2.30 om natten med mærkelige følelser i maven. Jeg vil beskrive dem mere som kramper end som sultfornemmelser. Samtidig var det eneste, jeg kunne tænke på, de blåbær og den almindelige yoghurt, som det var i køleskabet. Det krævede en betragtelig mængde viljestyrke at undgå at gå ned for at lave mig selv en skål. Efter 15-20 minutters debat med mig selv sov jeg fint resten af natten.
Onsdag gik godt, bortset fra at den gik langsomt, især i løbet af eftermiddagen. Jeg gennemgik anfald af tanker om, hvor lang tid der var til aftensmad. Der var også mærkelige øjeblikke i tiden, hvor det føltes som om jeg tyggede på mad, selv om jeg tydeligvis ikke gjorde det. De mentale og fysiske billeder, som vores hjerne skaber, kan være meget stærke. Desværre var det, der ikke opstod i løbet af den anden dag, en periode med intens fokus, en opvågnen, en ud-af-kroppen-oplevelse eller en naturlig høj, som folk rapporterer at føle, mens de fastede. Jeg formoder, at alles kroppe reagerer forskelligt.
For at bryde fasten onsdag aften spiste jeg en lille håndfuld mandler ca. 45 minutter før min middag. Min forskning foreslog, at man skulle spise en lille mængde mad før man spiste et større måltid for at få fordøjelsessystemet til at fungere igen. At spise et måltid efter fasten var en normal begivenhed. Jeg oplevede det ikke som en overnaturlig, fantastisk eller festlig oplevelse.
Hvad jeg lærte af oplevelsen
Først af alt kan det betale sig at læse op og lave research, før man faster. Ud over den fysiske forberedelse er den mentale forberedelse lige så vigtig, hvis ikke vigtigere. Når man vidste, hvad man kunne forvente på forhånd, blev det meget nemmere at håndtere tingene under fasten.
Fasten kræver også disciplin. Det er ikke let, og det er ikke noget, jeg vil anbefale til nogen, der ikke allerede er bekendt med intermitterende fasteperioder eller 1-dagsfasteperioder. Du er nødt til at forvente, at du vil opleve perioder med sult. I disse perioder kræver det disciplin at vide, at følelsen vil gå over, og at du vil klare dig fint uden at plyndre dit spisekammer.
Den mest overraskende ting, jeg lærte, var det mærkelige forhold, vi har udviklet til mad. Vi burde se mad som noget, vi har brug for, når vi har brug for næring. Under min faste blev det tydeligt, at mad er noget, vi spiser som en del af en vane. Jeg spiser f.eks. ofte nødder om eftermiddagen. I disse perioder ville min hjerne spille mig et puds, hvor det føltes som om jeg spiste nødder, når jeg tydeligvis ikke gjorde det. Så stærke var vanerne. Desuden er mad en stærk del af vores sociale bånd. Når vi ser andre spise, især i forbindelse med måltider, har vi et naturligt ønske om at være sammen med dem. Det er en stærk kraft, og en kraft, der er svær at modstå i fasteperioden.
En anden interessant sidebemærkning er, at jeg tabte ~3 pund i løbet af fasten. Jeg fastede ikke med et mål om at tabe mig, men det var interessant at se, hvor meget jeg tabte mig i løbet af de to dage.
Vil jeg gøre det igen?
Har jeg været igennem denne oplevelse, ville jeg helt sikkert gøre det igen. Selv om jeg ikke havde den ud-af-kroppen-oplevelse, som nogle hævder at have haft, følte jeg stadig, at processen var værdifuld. Faktisk var det dagen efter, at jeg havde brudt fasten, at jeg havde det bedst. Jeg havde mere energi og bedre fokus. Det kan have været på grund af følelsen af at have opnået noget, selv om jeg gerne vil tro, at det også havde noget at gøre med, at min krop bare havde det bedre.
Mit mål er at indarbejde fasteperioder i min almindelige kostrutine. Jeg vil gerne lave en eller to 24-timers fasteperioder hver måned og lave en 48-timers faste tre eller fire gange om året. Jeg er sikker på, at jeg kan gennemføre en 24-timers faste på et hvilket som helst tidspunkt, mens jeg bliver nødt til at gøre lidt mere forberedelse og planlægning for 48-timers versionen. En justering, som jeg gerne vil foretage i forbindelse med 48-timers fasten, er at holde mig strengt til vand og udelukke både grøn te og kaffe i perioden. Det bliver en udfordring at nå dertil, men en udfordring, som jeg er klar til.
Overordnet set er jeg kommet til at tro, at faste er en vigtig brik for vores generelle sundhed. Fastekonceptet er en del af så mange kulturer og religioner, at det er svært at se bort fra dets betydning, selv uden de seneste videnskabelige beviser, der bakker det op. Jeg ser det også som en vigtig faktor i forbindelse med at ændre mit forhold til mad. Jeg ønsker, at mad skal være noget, som jeg spiser for at få næring, og ikke af vane eller rutine. Det vil gøre det muligt for mig at få endnu mere kontrol over og bedre forstå min krops signaler og det, de fortæller mig. Og det kan kun være en god ting, når det kommer til mit generelle helbred.
