Guide til stofvægt:

Ahhh, stofvægt – den ene ting, der totalt ændrer udseendet og følelsen af en vare, men som er ekstremt tvetydig, subjektiv og forvirrende.

Denne artikel har til formål at reducere disse kompleksiteter og forenkle oplysningerne til det, du har brug for.

Måske er du på udkig efter noget nyt og spekulerer på, hvor meget forskellige stoffer vejer, eller hvilken vægt der er bedst til et bestemt klima.

Hver som helst vil denne ultimative guide til stofvægt dække de forskellige kategorier af stofvægte, hvilke stoffer der falder ind under disse kategorier, hvilke du bør vælge i bestemte situationer, branchestandarden for, hvordan stofvægten måles, og hvordan den beregnes.

Lad os komme ind på disse emner (og et par ekstra, kødfulde klumper af vægtrelaterede oplysninger).

Stofvægtguide Fast Track

• Stofvægtskema
• Vægtkategorier
• Stofvægtens enheder
• Stofvægtkonverteringer &Beregninger
• Hvilken stofvægt skal jeg vælge?

Stofvægte af specifikke materialer

• Vægten af bomuldssorter
• Kategorierne af Denim
• Vægten af linned
• Vægten af lærred
• Kanvasvægte
• Kategorierne af uldvægte
• Hvilke faktorer påvirker stoffets vægt?

Stofvægtskema & Oversigt

Du er måske her for at få en hurtig oversigt over vægten af forskellige stoffer.

Stofvægten ligger normalt i intervallet 2,5-18 oz og afhænger af den type materiale, der er brugt til at fremstille det, den anvendte vævning og tykkelsen af fiberen. Den måles i gram pr. meter (gsm) eller ounces pr. yard (oz). Typisk er lettere stof mere egnet til sommeren og tungere til vinteren.

Og selv om ovenstående oversigt og nedenstående tabel er ret præcise og sammenhængende, er det desværre en vanskelig opgave at gruppere materialer sammen, da de fleste materialer har “lette” og “tunge” versioner.

Dette (omtrentlige) stofvægtskema viser de typiske vægte af forskellige materialer og deres hensigtsmæssige anvendelsesformål.

Stofvægtklassificering	Vægt (oz/y²)	GSM (g/m²)	Eksempel Materialer	Anvendelse	Anvendelsesområde
Meget let	2.5 oz+	84 gsm+	Viscose, jersey.	Jakkefor, underbeklædning og letvægtstøj til ydeevne.	Når anvendelighed er af prioritet.
Let	4 oz+	136 gsm+	Bomuld, chambray, PVC.	Regulær t-shirt, lette skjorter.	Om sommeren, eller som lag-på-lag hele året rundt.
Light	6 oz+	203 gsm+	Bomuld.	Tyk t-shirt.	I varmere klimaer, eller som lag-på-lag-på-lag hele året.
Medium	7 oz+	237 gsm+	Lin, lærred.	Lette bukser, lette jakkesæt og blazere.	Mere kraftigere beklædning til varme, sommerlige steder. Dette er jakkesætvægt til sommeren.
Medium	9 oz+	305 gsm+	Polyester, blandinger af hør og uld, fløjl.	Bukser, tykkere skjorter.	Overgangssæsoner, potentielt sommer.
Heavy	11 oz+	373 gsm+	Uld.	Et typisk jakkesæt i 100 % kamgarnsuld.	Hele året rundt.
Tungt	12 oz+	406 gsm+	Denim, uldflanel.	Tyngre klude, såsom flanel, denimjakke.	Vinter og koldere miljøer.
Meget kraftig	14 oz+	475 g/m²+	Tweed.	Tykke hættetrøjer, vævet overtøj eller sportsjakker af tykt materiale.	Vinter og koldere miljøer. Du finder typisk ikke stoffer af denne vægt brugt til at skabe komplette jakkesæt eller formelt tøj.
Very Heavy	18 oz+	610 gsm+	Sortering, normalt tykt.	Meget tæt materiale anvendes generelt til møbelpolstring, f.eks. puder og stolebetræk.	Hele året rundt til polstring, men til beklædning kun i de koldeste klimaer.

Ud over vanskeligheden ved at placere forskellige materialer i vægtkategorier er det også svært at udpege nøjagtige kategorier, da vægten ikke er helt objektiv (min mellemvægt er måske let for dig).

Men som en generelt accepteret opsummering:

• Værst lette stoffer er mellem 0-4 oz. (op til 136 gsm)

Lette stoffer er mellem 4-7 oz. (op til 237 gsm) Medium-stoffer er mellem 7-11 oz. (op til 373 gsm) Tunge stoffer er mellem 11-14 oz. (op til 475 gsm)

• Værst tunge stoffer er 18 oz+ (op til 610 gsm)

Disse klassifikationer betyder måske ikke meget for dig, især ikke med alle disse enheder (oz og gsm – bare rolig, jeg forklarer det senere). Det næste afsnit vil gå lidt mere i dybden med hver kategori og give nogle flere eksempler på stofvægt.

Et detaljeret kig på de forskellige stofvægtskategorier

Tekstiler i denne kategori er meget lette og er som regel meget åndbare, hvilket gør dem gode til sommer.

Trods disse fordele kan de nogle gange være lidt gennemsigtige og kan nemt krølles.

4 – 7oz (Lightweight)

Sammenlignet med “meget lette” stoffer er de i denne kategori lidt mere kraftige, men kan dog stadig være tilbøjelige til at være lidt gennemsigtige og rynke.

Tøj af letvægtsmaterialer kan dog potentielt bæres hele året rundt. En t-shirt kan f.eks. bæres om vinteren, hvis man lægger sig korrekt i lag.

7 – 9oz (Medium)

Vi bliver igen lidt tungere og bevæger os ind i kategorien lavere-mellemvægt.

Denne kategori omfatter “linned” som et materiale, der er kendt for at producere lette varianter af traditionelt tungt tøj, såsom jakkesæt og blazere. Så når det gælder sartorialisme, er dette jakkesæt vægt til sommeren, da stoffet er stærkt og åndbart.

9 – 11 oz (Medium)

Tøj fremstillet af materiale i denne kategori betragtes som “overgangsvægt” og er velegnet til at bære om foråret og efteråret.

Men når det er sagt, kan du sandsynligvis slippe af sted med at bære dette stof hele året rundt, selv om det vil være til den lettere side.

Med denne vægtkategori begynder rynker og gennemsigtighed at blive et mindre problem.

11oz – 12oz (Heavy)

En bestemt stofvægt, der kan bæres hele året rundt.

Det er et sweet spot, der er en sandhed i alle fag, men mester i ingen. Tungere eller lettere stoffer kan være bedre til visse sæsoner, men 11-12 ounce er altid sikkert og passende til generel brug.

12 ounce – 14 ounce (Heavy)

Stoffer, der vejer mellem 12-14 ounce, betragtes som “tungere stoffer” og er bedst egnet om vinteren, da de hjælper med at isolere.

Disse stoffer er normalt tunge nok til at isolere, men bevarer stadig manøvredygtighed uden at være voluminøse.

Denne kategori omfatter materialer som f.eks. uldflanel.

14 – 18oz+ (Very Heavy)

Den tungeste kategori af stofvægt, som generelt bruges til overtøj, såsom overfrakker eller polstring.

Det er isolerende og lukker generelt ikke meget luft ind.

Vægten trækker som regel stykket ned, så det kan draperes godt. Dette giver typisk en ekstra fordel i form af en reduktion af rynker, især når det hænger i lang tid.

Så nu ved du præcis, hvad hver kategori indebærer – nu er det tid til at sætte en mening på dem med tal og den faktiske vægt.

Hvordan måles stofvægt? Enhederne for stofvægt.

Afhængigt af, hvor du befinder dig i verden, måles stofvægten ved hjælp af forskellige enheder.

Stof måles generelt enten i metriske gram, hvilket giver GSM (gram/kvadratmeter), eller i lande, der anvender britiske mål, ounces (oz), hvilket giver målingen OZ (ounces/square yard). Et højere tal betyder et tungere stof.

Det er vigtigt ikke at forveksle disse tal med “produktvægte”. For eksempel vejer en dragt med 400 GSM ikke 400 gram i alt – det er blot vægten for en enkelt kvadratmeter af stoffet.

Hvad er GSM-stofvægt? (g/m²)

Som nævnt er GSM “gram pr. kvadratmeter” og er den metriske måling, der anvendes i det meste af verden.

Så hvis et stof i størrelse fire kvadratmeter vejer 2 kg (2000 g), vil “stofvægten” være 500 GSM (2000/4).

Uanset hvor man befinder sig, måles stofvægten på dragter normalt i GSM.

Hvad er OZ-stofvægt? (oz/y²)

I forbindelse med stofvægt står oz for “ounces per square yard” og er en imperial måling, der hovedsageligt anvendes af folk i USA, Liberia og Myanmar.

Som et eksempel kan nævnes, at hvis et materiale i størrelse fire yards i kvadrat vejer 2o oz, vil “stofvægten” være 5 oz (20/4).

Arrriterende alternative mål – Ounces/Linear Yard og Grams/Linear Meter (GLM)

For at gøre tingene endnu mere forvirrende bruger nogle producenter “lineære yards” eller “lineære meter” til at måle stofvægten.

Disse mål er ganske enkelt stadig en yard eller en meter lange, men de har ingen fast bredde og varierer fra producent til producent. Denne bredde er normalt angivet i produktbeskrivelsen.

Men efter min mening er disse mål i sig selv meningsløse, da man ikke har et godt benchmark at gå efter.

Med bredden kan du imidlertid omregne et af målene til de mere standardiserede GSM- eller OZ-mål.

Tekstilvægtkonverteringer

Konvertering mellem GSM og OZ

For at konvertere mellem OZ og GSM skal du blot følge denne formel:

GSM = OSY * 33.906

eller, for at gå den anden vej…

OZ = GSM / 33.906

Omregning af GLM til GSM (Grams/Linemeter til Grams/kvadratmeter)

GSM = GLM / Stoffets bredde i meter

For eksempel for et materiale med en vægt på 500 GLM, der er 1,6 meter bredt (160 cm):

312,5 GSM = 500 / 1.6

Omregning af ounces/lineær yard til ounces/kvadrat yard

OZ = vægt pr. lineær yard / stoffets bredde i yards

For eksempel for et materiale med en vægt på 350 pr. lineær yard, der er 60 tommer (1,66667 yards) i bredden:

210 OZ = 350 / 1.6666767

Tøjvægtkonverteringsberegner

Alternativt er der for nemheds skyld mange websteder til beregning af vægtkonvertering, der kan konvertere mellem de forskellige stofvægt-enheder:

• For GSM og Oz
• For GLM og Linear Yard

Så nu, hvor vi har dækket stofvægt-enhederne, er det tid til at komme ind på, hvilken vægt der er mest hensigtsmæssig til dit brug.

Hvilken stofvægt skal jeg vælge?

Valg af optimal stofvægt afhænger helt af, hvilken lejlighed og hvilket klima du skal bruge det til:

• Hvis du har til hensigt at bære varen om sommeren, vil jeg anbefale et lettere materiale. Det vil generelt være lettere at bære og mere åndbart.

Omvendt vil du til efterårs- og vinterbrug måske kigge på tungere stoffer som f.eks. en flannel. Igen vil dette normalt give større isolering for at holde dig varm og bedre beskyttelse mod elementerne. Men hvis du vil have noget til hele året rundt, vil jeg foreslå et stof med en mellemvægt mellem de to yderpunkter. Det vil være let nok til ikke at overophede dig drastisk og trække dig ned om sommeren, men tungt nok til at holde dig varm om vinteren.

Jeg vil også sige, at efter min erfaring er lettere stoffer mere behagelige, og nogle gange føles det som om, at du slet ikke har noget på! Så for overdreven brug og bevægelsesbehov vil jeg foreslå at holde sig væk fra tunge klude og holde sig til lette og mellemstore vægte.

Dertil kommer, at tættere, tungere, mere tætvævede og tykkere stoffer normalt ikke overraskende er hårdføre. Så hvis du har brug for robust tøj, skal du kigge efter tungere vægte.

Men disse er ikke hårde og faste regler – nogle stoffer er meget lette og ekstremt robuste.

Dette næste afsnit vil gå ind på vægte, anvendelser og styrker af specifikke sorter af bredere materialer, såsom bomuld. Dette vil hjælpe dig med at få et endnu bedre billede af, hvilket materiale du skal kigge efter.

Specifikke materialevægte

Vægte af bomuldsstof

Bomuld er et af de mest anvendte stoffer i beklædning i dag og findes i mange forskellige former med mange forskellige vægte og egnethed:

Generelle kategorier:

• Letvægt – op til 200 g/m2.

Medium Weight Cotton – 200-400 gsm

• Heavy Weight – 400+ gsm

Chambray (135 gsm) – Chambray er ofte forvekslet med denim og er et medium-let stof, der ofte anvendes til skjorter.

Chino (237-339 gsm) – Et decideret medium-tungt stof, der normalt er vævet i en twillvævning og bruges til at fremstille “chino”-bukser.

Corduroy (140-300 gsm) – Typisk corduroy, som forbindes med den ældre generation, er meget tungt og tykt. “Needle Cord” er imidlertid tyndere og lettere. Under alle omstændigheder er corduroy et glat tekstureret, lodret ribbet stof, der normalt anvendes til bukser og jakker.

Jersey (140 gsm) – Jersey er en let bomuldsstof, normalt med en tæt vævning, der typisk udgør t-shirts. Vægten af jerseystof er generelt ret let.

Moleskin (255-440 gsm) – Moleskin er et mellemtungt bomuldsstof, der har en blød børstet overflade og bruges til et væld af ting.

Muslin (203 gsm) – Vægten af muslinstof er normalt ecru, og vægten af muslinstof ligger normalt på ca. 6 oz. Stoffet bruges meget til teater, fotografering og bandager.

Poplinvævning (130 gsm) – Let bomuldsstof med en tæt vævning, der normalt findes i kjole skjorter. Kan være en smule gennemsigtig.

Seersucker (100-160 g/m²) – Seersucker kan normalt findes i et kontrastfarvet stribet mønster på sommerlige afslappede skjorter eller sportsjakker med nautisk tema.

Towelling (300-400 g/m²) – Anvendes til håndklæder og klassiske poloshirts.

Twillvævning (180-280 gsm) – En mellemvægtig bomuldsvævning kategoriseret ved “diagonale” linjer.

Velvet (34-600 gsm) – Velvet er et glat og blødt bomuldsstof og bruges generelt til specielle og luksuriøse beklædningsgenstande som f.eks. fede smokingjakker. På grund af de mange anvendelsesmuligheder kan vægten af fløjl dog variere fra meget let til tung vægt.

Er 180 gsm bomuld godt?

Det hele afhænger af, hvad du skal bruge det til, og hvilken type bomuld det er. 180 gsm bomuld er generelt “medium” til “let” vægt, så det er godt til brug på alle årstider. Men hvis du leder efter noget tungere til vinteren, er det sandsynligvis for let.

Vægten af denimstof

Og selv om denim er et derivat af bomuld, har denim endnu flere underkategorier.

Når det kommer til vægten af denim, måles den traditionelt i square yards, eller oz, som vi har omtalt det.

Denim-vægten varierer fra ca. 5-30 ounces:

• Light Weight – 12 og under
• Medium Weight – 12-15
• Heavy Weight – 16 oz+

Dette er dog blot et generelt accepteret interval, og er igen ret subjektivt.

Light Weight Denim Fabric

Svært let denimstof, f.eks. 5 ounces, er kun egnet til skjorter og andre ting, der kræver et drapering.

Denim, der bruges til at fremstille lette jeans og jakker, ligger på omkring 9-10 ounces, og det er en fordel, fordi det generelt er lettere at bære og gå til i forhold til tungere varianter.

Det er derfor mindre svedigt, hvilket gør det til den bedste denimvægt til sommeren. Desuden er den i de fleste tilfælde billigere end tungere denim.

Det sagt er en ulempe, at den “fade effekt”, der opnås ved at bære jeansene i en længere periode, normalt ikke er så æstetisk fantastisk, som et tungere par ville give. Den mindre fede fade på et par lettere jeans fremstår dog hurtigere.

Medium Weight Denim

Dette er den klassiske denimvægtskategori for de fleste jeans, og det er en god progression, hvis du er vant til at bære lette denimtyper.

Medium weight denim går en tand op, og vil generelt være mærkbart stivere ved første brug end de lettere varianter, og vil kræve mere indøvning.

Men denne stivhed gør det muligt for den at udvikle en bedre fade og patina. Derudover gør mellemvægten jeansene mere velegnede til at blive brugt året rundt, især om vinteren, da de er lidt varmere.

Heavy Weight Denim

Endeligt er heavy weight jeans endnu stivere ved første køb, er nogle gange så stive, at de er smertefulde, og tager måneder eller år at indøve. Men i mange tilfælde betyder det, at de er robuste og godt lavet nok til potentielt at holde dig for evigt.

Dertil kommer, at med den ekstra vægt er den fade, du kan opnå, den bedste.

Den tunge denim er dog ikke egnet til de fleste beklædningsgenstande, da den er for hårdfør.

Super Heavy Denim

Den sidste kategori, som jeg ikke gad at nævne i resuméet, er den formodede “tungeste denimstof i verden”. Skabt af Naked & Famous, har dette 32 oz denimstof evnen til at stå op af sig selv, og det tager måneder af hårdt arbejde og smerte at bryde ind.

Jeg kan dog ikke sige, at jeg selv har prøvet det – det lyder forfærdeligt.

Så alt i alt er letvægts denim blødere og lettere at bære, mens tungere denim er mere holdbart og giver en bedre fade.

Vægte af linnedstof

Linnedstof er et stof uden bomuld, der er fremstillet af “hørplanten”, og er kendt for at være let og åndbart, hvilket giver det popularitet i forårs- og sommertøj. Som med bomuld findes der mange varianter med forskellige vægte.

Belgisk hør (340-509 g/m²) – Anvendes som sengetøj og møbelstof.

Chambray Linen (203 gsm) – Anvendes til letvægtstøj.

Europæisk linned (288 gsm) – Europæisk linned siges at veje omkring 8,5 oz, hvilket gør det let-mellemvægt.

Irsk linned (237 gsm) – Et andet letvægtslinned, der vejer omkring 7 oz, og findes i boligindretningsartikler såsom sengetæpper og servietter.

Linen Burlap (305 g/m²) – Da ægte “burlap” traditionelt bruges til sække og har en mindre behagelig signaturlugt, har linen burlap hørets egenskaber som linned, men har samme udseende som burlap. Det kommer ind på omkring 9 ounces, og er af en medium linnedvægt.

Metallic Linen (237 gsm) – Et linned med en subtil metallisk glans på højre side af stoffet, som kommer ind på omkring 7 ounce.

Canvas Fabric Weights

Canvas er et medium-tungt bomuldsstof, der er stærkt og holdbart.

De generelle vægtkategorier for lærredsstof er som følger:

• Letvægt – 4-5 oz
• Mellemvægt – 6-8 oz
• Tung vægt – 9+ oz

Her er en god video, der ser nærmere på forskellene mellem vægten af de forskellige lærredstyper.

Vægte af uldstof

Uld er et af mine yndlingsmaterialer, da det er det mest almindelige materiale, der bruges i skrædderier:

• Letvægt – 7-9 oz
• Mediumvægt – 9-12 oz
• Tung vægt – 12-14 oz
• Very Heavy Weight – 14+ oz

Letvægt (7-9 oz)

Uld i denne kategori er normalt let at bære og åndbar. Men da disse stoffer er så lette, har de nogle gange et dårligt og lidet flatterende fald og krøller let.

Oven i dette, igen på grund af deres lette natur, giver de nogle gange ikke meget beskyttelse mod elementerne.

Dette sagt er denne vægt af uld generelt den mest velegnede til de varmere klimaer.

Mellemvægt (9-12 oz)

De fleste steder udgør mellemvægtsuld normalt en helårsbrug og kan bruges både på varme og koldere dage.

Med udgangspunkt i skrædderi bør du, hvis du overvejer at købe et nyt jakkesæt, se på at få et i denne vægtkategori.

Svær vægt (12-14 oz)

Sværere uldvægt er ikke egnet til varmere klimaer, men vil give isolering og beskyttelsesfordele om efteråret og vinteren.

Very Heavy Weight (14-20 oz)

Sværvægtsuld bruges mest til vævet overtøj, f.eks. frakker – det betyder, at meget tung uld bør forbeholdes til brug på kolde vinterdage.

Tweed og tung flannel vil være et specifikt materiale i denne kategori.

Der skal dog i alle tilfælde være forsigtig, når man køber fra historiske møllerier. Afhængigt af deres geografiske placering varierer vægtkategorimærker som “let” og “tung” fra mærke til mærke.

Et mærke kan f.eks. betragte stof på 290 g/m2 som en “helårsvægt”, mens et andet mærke måske betragter det mere som en vægt i intervallet 310-360. Så du skal virkelig være opmærksom på, hvad du køber, og overveje de nøjagtige vægte snarere end blot etiketter.

Hvad bestemmer stofvægten

Der er nogle få faktorer, der bestemmer, hvor meget et stof vejer.

Vægten af stof varierer afhængigt af det materiale, du kigger på, dets vævning og dets fibertype. Dette gør, at nogle vægte er mere velegnede end andre til visse situationer.

Materiale

Materialet, som et stof er lavet af, er den største bestemmende faktor for stofets vægt.

Det er tid til en kort naturvidenskabelig lektion.

Alle materialer vejer forskelligt, fordi de har forskellige atomare tætheder, eller ‘masse pr. volumenenhed’.

Det betyder, at de atomer, der udgør et materiale, kan være tættere pakket sammen sammenlignet med et andet materiale, hvilket betyder, at for to genstande af samme størrelse vil den ene have flere atomer, og dermed være tungere.

Og derudover kan der selv for materialer, der har samme antal atomer, være forskel på atomernes vægt afhængigt af det specifikke grundstof, hvilket gør det ene materiale tungere.

Stofvævning

Vævningen af et stof i sig selv har ikke direkte indflydelse på stoffets vægt. Den påvirker dog, hvor meget materiale der bruges til at skabe stoffet.

Så, givet to identiske materialer, vil et stof med en tæt vævning kræve mere materiale end et stof med en løs vævning og vil derfor være tungere.

Oven i dette er en tættere vævning generelt mere holdbar, da det kræver mere kraft at rive igennem og trække trådene fra hinanden.

Derimod vil stoffer med en tættere vævning være mindre åndbare, fordi der er mindre mulighed for luftcirkulation, sammenlignet med en løsere vævning, hvor der er mange huller.

Trådfibertykkelse

Sædvanligvis er stoffer, der er fremstillet med større, tykkere fibre, tungere, end når der anvendes fine fibre. Det skyldes igen, at tykkere fibre har større volumen end tyndere fibre, og derfor er de tungere.

Samlet set er det en kombination af alle tre faktorer. Man kan ikke komme med en universel påstand om, at “et stykke tøj med en tættere vævning er tungere end et med en løsere vævning”, da der kan være andre faktorer, som ændrer vægten.