Q: Jeg har altid brugt ordet “døråbning” til at beskrive den åbning, hvor en dør kan være placeret, uanset om der er en dør eller ej. F.eks. en dørløs passage mellem rum. Er det korrekt, eller bør man bruge et andet udtryk?
A: Vi har tjekket otte standardordbøger, og de fleste af dem definerer “døråbning” som en åbning med en dør. Flere accepterer dog en “døråbning” uden dør. Faktisk er de to ordbøger, som vi bruger mest, uenige om dette.
Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary (11th ed.) definerer det som “den åbning, som en dør lukker; især en indgang til en bygning eller et rum.” The American Heritage Dictionary of the English Language (5th ed.) nævner dog ikke en dør i sin definition: “Indgangen til et rum, en bygning eller en passage.”
Flere ordbøger inkluderer også en figurativ betydning af “døråbning” som en mulighed for succes eller et middel til adgang eller flugt. Oxford Dictionaries online tilbyder “the doorway to success” som et eksempel, mens Collins English Dictionary tilbyder “a doorway to freedom.”
Er det korrekt, spørger du, at bruge “doorway” for en åbning, der kunne have en dør, men som ikke har en dør? Da standardordbøgerne er uenige om dette spørgsmål, er det op til dig.
Vi ser intet galt i denne tilfældige brug af “doorway” for en dørløs åbning mellem rum. Men på formelt engelsk er det måske bedre at bruge et ord som “entry”, “entrance”, “entrance”, “opening”, “entranceway” eller “exit” for en sådan passage.
The Oxford English Dictionary, en etymologisk ordbog baseret på historiske beviser, definerer “doorway” som “den åbning eller passage, som en dør tjener til at lukke eller åbne; det rum i en væg, der er optaget af en dør og dens tilbehør; en portal.”
Det tidligste eksempel på brugen i OED er fra “The Ruined Cottage”, et digt af Robert Southey fra 1799: “Jeg husker hende / Siddende om aftenen i den åbne døråbning / Og snurrende i solen.” (Vi har udvidet citatet for at tilføje kontekst.)
Som man kan forestille sig, er ordet “door” meget ældre, idet det stammer tilbage fra angelsaksisk tid, hvor det blev skrevet duru på oldengelsk.
Det ældste eksempel i OED er fra Beowulf, som menes at stamme fra begyndelsen af 700-tallet: “Duru sona onarn fyrbendum fæst” (“Døren, fastgjort med ildsmede bånd, svingede straks op”).
Hjælp med at støtte Grammarphobia Blog med din donation.
Og tjek vores bøger om det engelske sprog ud.
