Historien om Adderall

Adderall er almindeligt ordineret til behandling af opmærksomhedsforstyrrelse (ADD), opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet (ADHD) og narkolepsi (en søvnforstyrrelse). Mange amerikanere har imidlertid brugt dette amfetaminbaserede stimulerende middel som en form for speed og for at give dem en fordel i klasseværelset og på arbejdspladsen.

Nogle har også hyldet denne tendens som begyndelsen på en revolution inden for smart drugs. Lægerne er dog enige om, at Adderall ikke er sikkert, når det bruges ud over det, som en recept kræver.

Forståelse af Adderalls historie – især i lyset af den sidste amfetamin-epidemi, der toppede i 1969, vil belyse dig om, hvor farlig denne medicin kan være, medmindre den bruges under nøje instruktion af en læge til behandling af ADD, ADHD og narkolepsi.

Læs videre for at finde ud af mere:

Adderalls historiske tidslinje

a) Amfetamin bliver introduceret: 1929 til 1945

Fra 1929 til 1945 blev amfetamin i vid udstrækning markedsført som det første antidepressive lægemiddel nogensinde. Lægemidlet blev først opdaget af Gordon Alles, en biokemiker, der forsøgte at finde erstatninger for efedrin. Han indså, at amfetamin forårsagede stimulerende virkninger og startede officielt amfetaminets historie.

SKF (Smith, Kline og French) introducerede denne klasse af lægemidler på det amerikanske marked i 1933 – mere specifikt i form af en OTC (over the counter) Benzedrine-inhalator. På det tidspunkt var lægemiddelreglerne ret sparsomme. Derfor kunne folk let få adgang til amfetaminer, selv om de var dårligt forstået. Som sådan begyndte mange mennesker at bruge dette stof til både medicinske og ikke-medicinske formål.

I særdeleshed markedsførte SKF kraftigt amfetamin som det første antidepressivt middel med påstande om, at det var effektivt til behandling af depressioner. I militæret fik soldater fra Anden Verdenskrig stoffet for at forbedre koncentrationen. Ved krigens afslutning misbrugte mere end 500.000 civile det til vægttab, og Benzedrin-inhalatoren blev almindeligvis anset for egnet til brug af folk i alle aldre.

b) Farmaceutisk konkurrence spreder amfetaminer: 1945 – 1960

Skf’s patent på amfetamin udløb imidlertid i 1949, hvilket fik salget af stoffet til at stige kraftigt, fordi andre medicinalfirmaer kunne fremstille deres egne formuleringer og cocktails.

I 50’erne gjorde psykiatriske specialister og praktiserende læger, der havde taget psykosomatiske lægemidler til sig, denne klasse af lægemidler til første forsvarslinje mod følelsesmæssige lidelser.

Den øgede ordinering fra læger og den behændige markedsføring i medicinalindustrien fik det også til at se ud som om, at amfetamin var uskadeligt. Selv om industriens eksperter stadig vidste, at det potentielt var vanedannende, mente de ikke, at det var værre end f.eks. kaffe.

Eventuelt tog Beat-generationen disse stoffer til sig som en favorit. På grund af kaffe og benzedrin skrev Jack Kerouac sin “On the Road” på under tre uger – en utrolig bedrift selv efter moderne standarder.

c) Sundhedsmæssige konsekvenser dukker op: 1960 – 1970

I 60’erne og 70’erne begyndte de negative bivirkninger ved brug og misbrug af amfetamin imidlertid at blive mere tydelige. Dette følger efter mætningen af stofferne blandt den brede befolkning.

Dertil kommer, at afhængighedsforskere begyndte at afdække, at denne klasse af stoffer var langt mere vanedannende, end man tidligere havde fået dem til at tro. På samme måde begyndte klinikere at indse, at alle kunne blive ramt af amfetaminpsykose og ikke kun patienter med latente psykiske lidelser.

Den bølge af recepter på stoffet aftog imidlertid ikke – heller ikke efter at overlegne medicinske alternativer blev indført til behandling af depression. Faktisk begyndte recepter fra praktiserende læger at oversvømme gaderne og udgjorde 80 til 90 procent af de stoffer, der blev konfiskeret af de retshåndhævende myndigheder.

I 1965 blev Johnny Cash arresteret og senere sigtet for at være i besiddelse af amfetamin. I 1970 blev det rapporteret, at mindst 10 millioner mennesker i USA havde taget disse stoffer inden for det seneste år. Blandt disse brugere misbrugte ca. 4 millioner amfetamin til ikke-medicinske og rekreative formål.

d) Lovgivning mod amfetamin: 1970

I slutningen af 60’erne kom veteraner fra Vietnamkrigen hjem, og deres familier og venner indså, at de var afhængige af amfetamin. Desuden rapporterede hippier om dårlige ture på stoffet, og motorcykelbander, der var høje på stoffet, terroriserede snesevis af små byer.

Kongressen samledes og etablerede håndhævelse af schedule-baserede stoffer som amfetamin. I første omgang blev disse stoffer klassificeret under den mindre restriktive klasse af stoffer på skema III, før de i 1971 blev flyttet til skema II. Omtrent samtidig erklærede FDA (Food and Drug Administration), at disse stoffer ikke måtte anvendes til behandling af depressioner og vægtproblemer.

Disse restriktioner fik produktionen og brugen af stoffet til at styrtdykke. De eneste tilbageværende anvendelser, der stadig var godkendt, omfattede behandling af hyperkinetisk lidelse i barndommen (nu kendt som ADD) og narkolepsi.

e) Fremkomsten af ADHD og ADD: 1980

Læger havde allerede bemærket (allerede fra 1936), at amfetamin kunne øge koncentrationen og give beroligende virkninger hos hyperaktive børn. Det var imidlertid først i 80’erne, at DSM-III (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders – 3. udgave) omdøbte hyperkinetisk lidelse i barndommen til opmærksomhedsforstyrrelse. På det tidspunkt var denne manual blevet den standardreference, der anvendes af det amerikanske retssystem, medicinalfirmaer og klinikere. I 1987 blev tilstanden yderligere præciseret som attention deficit hyperactivity disorder.

I begyndelsen af 90’erne skød diagnoserne af tilstanden i vejret, efter at undersøgelser havde opdaget, at den kunne fortsætte ind i voksenalderen. Med denne stigning i antallet af diagnoser fortsætter medicinalfirmaerne med at konkurrere – især i forsøget på at opdage nye behandlinger baseret på amfetamin.

f) Amfetaminbrug breder sig: 2000’erne

Og selv om der blev udtænkt en lang række forskellige stimulerende formler til bekæmpelse af ADHD, blev Adderall det foretrukne lægemiddel blandt læger og brugere. Det blev stort set skabt ved at kombinere amfetaminsalte.

Dertil kommer, at brugen af stoffet blev femdoblet mellem 1995 og 2008. Som et direkte resultat af stigningen i de lovlige forsyninger af medicinen var der samtidig en stigning i den ikke-medicinske og rekreative brug – især blandt gymnasie- og universitetsstuderende i stærkt konkurrenceprægede akademiske miljøer.

På samme måde begyndte amerikanske læger at bemærke, at mange af deres patienter kæmpede med daglige opgaver og ansvar.

g) Adderall Epidemi: 2015

Den ikke-medicinske brug af amfetamin, især blandt studerende, er veldokumenteret. I 2015 viste undersøgelser imidlertid, at erhvervsaktive fagfolk også var begyndt at ty til stofferne – især Adderall – for at hjælpe dem med at holde trit med et stadig hurtigere og mere konkurrencepræget arbejdsmiljø. Arbejdstagere foregav simpelthen symptomer og virkninger af ADHD for at få lægerne til at udskrive dem recepter på stoffet.

Som et direkte resultat førte den stigende brug af amfetamin på arbejdspladsen til mange debatter. På det tidspunkt mente nogle mennesker, at amfetaminbølgen lignede den, som man tidligere havde været vidne til, mens andre så den i lyset af en positiv revolution inden for smart drugs.

Hvis historien er dommer, så kunne den udbredte markedsføring og ordinering af amfetamin til en befolkning, der betragter stoffet som harmløst – for det meste – sandsynligvis føre til øget misbrug og eventuel afhængighed.

Historie som studiestof

Studiestof er en dagligdags betegnelse, der henviser til en række forskellige receptpligtige stimulerende lægemidler – herunder Concerta, Ritalin og Adderall. I dag bruges disse stoffer almindeligvis til at forbedre visse aspekter af en persons mentale funktion, herunder, men ikke begrænset til:

• Vågenhed
• Attention
• Koncentration
• Hukommelse
• Motivation

Hvorimod disse midler teknisk set omtales som nootropiske stoffer – et begreb, der først blev opfundet af Corneliu E. Giurgea (en rumænsk kemiker og psykolog) i 1972 for at henvise til deres bevidsthedsændrende virkninger.

De andre udtryk, der bruges til at beskrive Adderall og andre stoffer, omfatter:

• Kognitive forstærkere
• Neuroforstærkere
• Smarte stoffer

Men nogle mennesker bruger også disse udtryk til at henvise til nutraceutiske midler, kosttilskud og en række andre stoffer, der i vid udstrækning menes at have kognitionsfremmende virkninger.

Selv om Adderall omtales som et studiemedicin, er det faktisk et potent stimulerende middel, der primært er ordineret til behandling af narkolepsi og ADHD hos både børn og voksne. Narkolepsi forårsager især, at den berørte person oplever overdreven søvnighed i løbet af dagen, før den pludselig falder i søvn uden varsel.

Amphetamin, det kemiske stof, som Adderall er fremstillet af, blev første gang syntetiseret i 1887 af Lazar Edeleanu, en rumænsk kemiker. På det tidspunkt havde forskerne dog ikke nogen praktisk anvendelse af stoffet. Derfor blev det stort set ignoreret og glemt i mere end 40 år, før Gordon Alles (en amerikansk kemiker) genoptog stoffet, da han forsøgte at udvikle et nyt lægemiddel til behandling af astma.

Alles brugte 50 mg af stoffet på sig selv (en dosis, der er 5 gange større end den standard, der anvendes i dag). Han rapporterede følgende virkninger:

• Hjertebanken
• En euforisk følelse
• En stort set søvnløs nat

Men selv om det hurtigt blev klart, at amfetamin ikke var nyttigt til behandling af astma, gjorde de stimulerende virkninger, som det fremkaldte, det populært til en række forskellige medicinske anvendelser, herunder, men ikke begrænset til, behandling af vægttab og depression. Under Anden Verdenskrig tog soldater også stoffet i form af energigivende pep-piller.

I 1996 blev Adderall officielt introduceret på markedet som et lægemiddel, der består af to forskellige amfetamin-molekylstrukturer. Desuden godkendte FDA en formulering med forlænget frigivelse af lægemidlet (Adderall XR) i 2006.

Adderall virker ved at binde sig til TAAR1 (trace amine-associated receptor 1) og VMAT2 (vesikulær monoamintransportør 2) i hjernen. Selv om de virkninger, der følger af denne neuronbinding, er svære at forstå, er slutresultatet, at de forårsager en stigning i frigivelsen af noradrenalin og dopamin i den synaptiske kløft – på samme måde som andre stimulanser som methylphenidat virker. På samme måde vil amfetaminkomponenten i stoffet øge de synaptiske niveauer af neurotransmittere som epinephrin, histamin og serotonin.

Rise Of Study Drug Abuse

Amphetaminer er blevet misbrugt i lang tid i Amerika med hemmelige laboratorier og recepter som de vigtigste kilder til disse stoffer på gaden og det sorte marked. Dette er på trods af, at DEA (Drug Enforcement Agency) har rapporteret, at størstedelen af forsyningen kommer fra patienter, der omdirigerer deres lovlige recepter, lægeshopping, apotekstyveri og receptbedrageri.

I dag er Adderall forbundet med et stort potentiale for misbrug, tolerance, afhængighed og afhængighed. Det skyldes, at det virker ved at øge niveauet af dopamin og andre neurotransmittere i hjernen. Ved terapeutiske doser er denne dopaminforøgelse dog effektiv, fordi den hjælper mennesker med ADHD med at fokusere og forblive rolige. Alligevel kan forhøjelsen af dopamin også:

• Skabelse af euforiske følelser
• Stigning af energi
• Stigning af vågenhed
• Undertrykkelse af appetitten

Som følge heraf er Adderall og andre lignende stimulanser historisk set blevet misbrugt af personer, som ikke er klinisk diagnosticeret med ADHD. De fleste af dem bruger det til følgende formål:

• Kontroller vægten
• Forbedre den akademiske præstation
• Gøre sig høj (rekreative formål)

Adderall-brugere

Den demografiske gruppe af Adderall-misbrugere har historisk set dækket store dele af den amerikanske befolkning – fra veteraner fra Anden Verdenskrig til kunstnere fra Beatnik-bevægelsen i 50’erne og til sidst til husmødrene i 60’erne. I dag er de fleste af de mennesker, der misbruger dette amfetaminbaserede stof, studerende på konkurrencedygtige universiteter og gymnasier samt højtflyvende fagfolk, der forsøger at få en fordel i deres arbejdsmiljø og karriere.

Faktisk set var universitetsstuderende allerede et årti efter Alles genopdagelse af amfetamin (i 1929) begyndt at misbruge stoffet som studiemiddel og for at forbedre deres præstationer i klasseværelset og ved eksamener. I dag rapporterer dette segment af befolkningen fortsat om ekstremt høje niveauer – til epidemiske proportioner – af brug af stoffet til ikke-medicinske formål.

Adderall og loven

Da Adderall er klassificeret som et kontrolleret stof, kan håndtering, distribution, markedsføring eller brug af Adderall – medmindre du er forsker, apoteker eller læge – medføre, at du risikerer følgende juridiske straffe:

• Strafen for 1. lovovertrædelse besiddelse (selv en enkelt pille af stoffet) kan være en bøde på 1.000 dollars eller et års fængsel ledsaget af eskalerende straffe for alle efterfølgende lovovertrædelser
• Distribution af Adderall medfører en bøde på op til op til 20 års fængsel og en bøde på 5 millioner dollars ved første overtrædelse
• Distribution af stoffet i nærheden af eller på gymnasier og skoler kan fordoble de tilknyttede straffe

Sluttelige tanker

Som et receptpligtigt stimulerende middel, er Adderall et lovligt lægemiddel med legitime medicinske anvendelser. På trods af den kavalergang, som mange unge mennesker udviser med hensyn til at besidde, distribuere og misbruge dette stof, skal du dog huske, at DEA klassificerer det som et kontrolleret stof i skema II. Derfor, selv om Adderall har visse medicinske anvendelser, har det også et relativt højt potentiale for misbrug, tolerance, afhængighed og afhængighed.

For at sikre, at du ikke bliver afhængig af det og ender med at lide som følge af de forskellige negative virkninger af misbrug af dette stof – som kan omfatte negative abstinenssymptomer og et højt potentiale for overdosis (der kan føre til pludselig død) – er det bedste, du kan gøre, at undgå at bruge det. Hvis du allerede er afhængig og afhængig, bør du dog overveje at gå i behandling på et certificeret behandlingscenter for Adderall-afhængighed og -rehabilitering.

CITATIONER

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0890856709611564

https://consent.yahoo.com/collectConsent?sessionId=3_cc-session_52527235-cf2a-41e5-bb66-537ff199382c&lang=en-us&inline=false

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3666194/

https://archive.attn.com/stories/2000/history-amphetamines-united-states

https://academic.oup.com/ajhp/article-abstract/62/14/1494/5135727

http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.594.1453&rep=rep1&type=pdf