Alkohol
Alkohol passerer direkte fra fordøjelseskanalen ind i blodkarrene. I løbet af få minutter transporterer blodet alkoholen til alle dele af kroppen, herunder hjernen.
Alkohol påvirker hjernens neuroner på flere måder. Det ændrer deres membraner såvel som deres ionkanaler, enzymer og receptorer. Alkohol binder også direkte til receptorerne for acetylcholin, serotonin, GABA og NMDA-receptorerne for glutamat.
Klik på etiketterne i diagrammet til højre for at se en animation om, hvordan alkohol påvirker en GABA-synapse. GABA’s virkning er at reducere den neurale aktivitet ved at lade kloridioner komme ind i det postsynaptiske neuron. Disse ioner har en negativ elektrisk ladning, hvilket er med til at gøre neuronet mindre exciterbart. Denne fysiologiske virkning forstærkes, når alkohol binder sig til GABA-receptoren, sandsynligvis fordi den gør det muligt for ionkanalen at forblive åben længere og dermed lukke flere Cl-ioner ind i cellen.
Neuronets aktivitet vil således blive yderligere nedsat, hvilket forklarer den beroligende virkning af alkohol. Denne virkning forstærkes, fordi alkohol også reducerer glutamats excitatoriske virkning på NMDA-receptorer.
Det kroniske forbrug af alkohol gør imidlertid gradvist NMDA-receptorerne overfølsomme over for glutamat, samtidig med at GABAergreceptorerne desensibiliseres. Det er denne form for tilpasning, der ville forårsage den ophidselsestilstand, der er karakteristisk for alkoholafvænning.
Alkohol bidrager også til at øge frigivelsen af dopamin ved en proces, som stadig er dårligt forstået, men som synes at indebære en begrænsning af aktiviteten af det enzym, der nedbryder dopamin.
Almene links om alkohol:
