Vores krop består af millioner af celler, der har brug for ilt og stoffer, der giver energi, såsom sukker og proteiner, for at kunne fungere. Disse stoffer findes i blodet, og det kardiokirculatoriske system er ansvarligt for at fordele dem i hele kroppen.
Det består hovedsagelig af hjertet (det motoriske organ), arterier og vener.
Hjertet er en pumpe, der med sin drivkraft giver den nødvendige kraft til, at blodet og de stoffer, det transporterer, kan cirkulere korrekt gennem venerne og arterierne. Ved hvert slag udstøder hjertet en vis mængde blod i den tykkeste arterie (aorta), og gennem de forskellige grene, der forlader aorta, når blodet ud i hele organismen. Når blodet har afgivet ilt og næringsstoffer (proteiner og sukker) til kroppens celler, samles det op i venerne, som sender det tilbage til hjertet. Hjertet har fire kamre eller kamre: to forkamre og to hjertekamre. Blodet, der vender tilbage til hjertet gennem venerne, kommer ind i højre atrium (RA).
Fra atrium passerer blodet gennem en ventil kaldet trikuspidalklappen ind i et andet hjertekammer, højre ventrikel (RV), og herfra gennem lungepulsåren til lungerne, hvor det optager den ilt, vi indtager under vejrtrækningen.
Det iltede blod vender tilbage til hjertet, nærmere bestemt til venstre atrium (LA), gennem lungevnerne. Herfra passerer det gennem mitralklappen og når venstre ventrikel (LV), som er hovedmotoren, der driver blodet til resten af kroppen gennem aorta.
Det cirkulatoriske system har en stor evne til at tilpasse sig organismens forskellige behov. Den mængde blod, som hjertet pumper i hvile, er ca. 5 liter pr. minut. Men dette tal kan øges op til fire gange mere under træning, primært ved at øge antallet af slag pr. minut.
Hjertet er et muskelorgan (myokardiet), og som alle muskler har det brug for ilt og næringsstoffer for at fungere, hvilket det ligesom resten af kroppen får fra blodet. Kranspulsårerne løber rundt om hjertets ydre overflade og danner en slags krone (deraf navnet), hvorfra de forgrener sig for at levere blod til hele hjertemusklen.
Kranspulsårerne er to: højre og venstre. Den venstre koronararterie deler sig i to hovedgrene: anterior descenderende og circumflex. Vi har således tre hovedarterier: højre koronararterie, den forreste nedadgående arterie og den cirkumflex. Hjertemusklens iltbehov er ikke altid det samme. Når kroppen har brug for mere energi, reagerer hjertet på dette behov ved at øge sit arbejde. Denne stigning øger selve hjertemusklens iltbehov, som dækkes af en øget blodforsyning gennem kranspulsårerne.
Situationer, hvor kroppen og dermed hjertet har brug for mere ilt, kan være alt fra fysisk træning, arbejde til stresstilstande og andre omstændigheder.
