Rusland – USARediger
Den mest berømte hotline mellem stater er hotlinen mellem Moskva og Washington, som også er kendt som den “røde telefon”, selv om telefoner aldrig har været brugt i denne egenskab. Denne direkte kommunikationsforbindelse blev etableret den 20. juni 1963 i kølvandet på Cuba-krisen og benyttede sig af teleskopmaskine-teknologi, der senere blev erstattet af telefax og derefter af elektronisk post.
Storbritannien – USARediger
Rediger
Rediger
Rediger
Der var allerede under Anden Verdenskrig – to årtier før hotlinen Washington-Moskva blev etableret – en hotline mellem Nr. 10 Downing Street og kabinettets krigsrumsbunker under finansministeriet, Whitehall, med Det Hvide Hus i Washington D.C. Fra 1943 til 1946 blev denne forbindelse sikret ved hjælp af den allerførste talekrypteringsmaskine, kaldet SIGSALY.
Kina-RuslandRediger
En hotlineforbindelse mellem Beijing og Moskva blev brugt under grænsekonfrontationen i 1969 mellem de to lande. Kineserne afviste imidlertid de russiske fredsforsøg og afsluttede kommunikationsforbindelsen. Efter en forsoning mellem de tidligere fjender blev hotlineforbindelsen mellem Kina og Rusland genoplivet i 1996.
Frankrig-RuslandRediger
På sit besøg i Sovjetunionen i 1966 meddelte den franske præsident Charles de Gaulle, at der ville blive etableret en hotlineforbindelse mellem Paris og Moskva. Linjen blev opgraderet fra en telex til en højhastighedsfax i 1989.
Rusland – Det Forenede KongerigeRediger
En hotline mellem London og Moskva blev først formelt oprettet ved en venskabstraktat mellem de to lande i 1992. En opgradering blev annonceret, da udenrigsminister William Hague besøgte Moskva i 2011.
Indien-PakistanRediger
Den 20. juni 2004 blev både Indien og Pakistan enige om at forlænge forbuddet mod atomprøvesprængninger og oprette en hotline Islamabad-New Delhi mellem deres udenrigsministre med det formål at forebygge misforståelser, der kunne føre til atomkrig. Hotlinen blev oprettet med bistand fra amerikanske militærfolk.
Kina-United StatesEdit
USA og Kina oprettede en forsvars-hotline i 2008, men den er sjældent blevet brugt i kriser.
Kina-IndienEdit
Indien og Kina annoncerede en hotline for de to landes udenrigsministre, mens de gentog deres forpligtelse til at styrke forbindelserne og opbygge “gensidig politisk tillid”. I august 2015 var hotlinen endnu ikke taget i brug.
Kina-JapanRediger
I februar 2013 gav striden om Senkaku-øerne fornyet skub i en hotline mellem Kina og Japan, som man var blevet enige om, men som på grund af stigende spændinger ikke var blevet oprettet.
Nord- og SydkoreaRediger
Mellem Nord- og Sydkorea er der over 40 direkte telefonlinjer, hvoraf den første blev åbnet i september 1971. De fleste af disse hotlines går gennem det fælles sikkerhedsområde Panmunjeom (JSA) og vedligeholdes af Røde Kors. Siden 1971 har Nordkorea deaktiveret hotlines syv gange, sidste gang i februar 2016. Efter Kim Jong-uns nytårstale blev grænsehotlinen genåbnet den 3. januar 2018.
Indien – USARediger
I august 2015 blev hotlinen mellem Det Hvide Hus og New Delhi taget i brug. Beslutningen om at oprette denne hotline blev truffet under Obamas besøg i Indien i januar 2015. Dette er den første hotline, der forbinder en indisk premierminister med et statsoverhoved.
