Dette afsnit har brug for yderligere citater til verifikation. Hjælp venligst med at forbedre denne artikel ved at tilføje citater til pålidelige kilder. Ukilderet materiale kan blive anfægtet og fjernet. (Maj 2014) (Lær hvordan og hvornår du fjerner denne skabelonbesked)

I sejlskibe var toilettet placeret i stævnen noget over vandlinjen med udluftninger eller slidser skåret nær gulvniveau, så normal bølgepåvirkning kunne skylle anlægget ud. Kun kaptajnen havde et privat toilet i nærheden af sit kvarter, i skibets agterstavn i kvartergalleriet.

Planerne af flådefartøjer fra det 18. århundrede afslører ikke, hvordan toiletfaciliteterne var konstrueret, da skibene blev bygget første gang. I Aaron Thomas’ dagbog om bord på HMS Lapwing i Caribien i 1790’erne står der, at et lærredsrør var fastgjort, formentlig af skibets sejlmager, til en overbygning ved siden af bovsprydet nær galionsfiguren, som sluttede lige over den normale vandlinje.

I mange moderne både ligner hovederne siddende skylle-toiletter, men anvender et system af ventiler og pumper, der fører havvand ind i toilettet og pumper affaldet ud gennem skroget (i stedet for den mere normale cisterne og vandlåse) til et afløb. I små både er pumpen ofte håndbetjent. Rengøringsmekanismen blokeres let, hvis der lægges for meget toiletpapir eller andet fiberholdigt materiale ned i panden.

Udbådshoveder står over for det problem, at et højere vandtryk på større dybde gør det sværere at pumpe affaldet ud gennem skroget. Derfor kunne de tidlige systemer være komplicerede, og det hoved, der blev monteret på den amerikanske flådes ubåd af S-klassen, blev beskrevet som værende næsten nødvendigt for en ingeniør at betjene. Hvis man begik en fejl, blev affaldet eller havvandet tvunget tilbage i ubådens skrog. Dette forårsagede tabet af den tyske ubåd U-1206.

Toilettet på den britiske ubåd af E-klassen fra Første Verdenskrig blev af kaptajnen på HMS E35 anset for at være så dårligt, at han foretrak, at besætningen ventede med at gøre sine behov, indtil ubåden kom op til overfladen om natten. Som følge heraf brugte mange ubåde kun hovederne som et ekstra opbevaringsrum til proviant.

Bord på sejlskibe og i den tid, hvor alle mand om bord på et fartøj var mænd, blev hovederne mest brugt til afføring; til rutinemæssig vandladning var en pissedal dog lettere tilgængelig og enklere at bruge.

  • Hoved i den britiske ubåd HMS Alliance (ca.1945-1973)

  • Hoved i russisk ubåd af Foxtrot-klassen (ca. 1957-1983)

  • Hoved i ubåd USS Growler (midt i 1950’erne)

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg