Hovednavigation

Som de fleste andre har du sikkert hørt en masse om HIV og AIDS. Du har måske troet, at disse sygdomme ikke er dit problem, og at det kun er yngre mennesker, der skal bekymre sig om dem. Men alle i alle aldre kan blive smittet med hiv.

Hvad er hiv? Hvad er aids?

HIV (human immundefektvirus) er en virus, der beskadiger og svækker kroppens immunsystem – det system, som din krop bruger til at bekæmpe infektioner og sygdomme. Hvis man har hiv, er man i fare for at få andre livstruende infektioner og visse kræftformer.

Når kroppen ikke længere kan bekæmpe infektioner og visse andre sygdomme, kan hiv føre til en alvorlig sygdom kaldet AIDS (acquired immunodeficiency syndrome). Når nogen har aids, er de mere tilbøjelige til at få infektioner og mere sårbare over for usædvanlige former for kræft og andre alvorlige sygdomme. Men med tidlig og uafbrudt behandling er det muligt, at en person med hiv aldrig udvikler aids.

Hvis du tror, at du måske har hiv, bør du lade dig teste. Alle mellem 13 og 64 år bør blive testet mindst én gang for hiv. Hvis du er over 64 år og er i risiko for hiv, skal du tale med din læge. Din læge kan hjælpe med at bestemme, hvor ofte du skal testes, og hjælpe med at finde måder at reducere din risiko på.

Der findes lægemidler, som, når de tages konsekvent, kan hjælpe med at undertrykke mængden af hiv i dit blod til et niveau, der ikke kan påvises, hvilket forbedrer dit helbred generelt og gør det sværere at videregive hiv til dine seksualpartnere. For at få de bedste resultater er det vigtigt at starte behandlingen så hurtigt som muligt. Hvis du er usikker på din hiv-status, skal du lade dig teste. Beskyt altid dig selv og dine partnere, når du har sex eller bruger nåle.

Hvordan bliver jeg testet for hiv?

Der bruges en lille blodprøve, mundvab eller urinprøve til at teste folk for hiv. Der kan gå op til 3 til 6 måneder efter den første eksponering, før tegn på viruset viser sig i dit blod, og der kan gå år, før du viser symptomer.

Du kan blive testet hos en læge, på et hospital, på et kommunalt sundhedscenter eller på en anden sundhedsklinik. Nogle steder har mobile testvogne. AIDS-hjælpeorganisationer kan også tilbyde testning. Der findes også testsæt til testning i hjemmet.

Afhængigt af hvor du går hen, kan testningen være gratis. Du kan måske vælge at tage testen uden at oplyse dit navn. Mange udbydere eller grupper, der tilbyder hiv-testning, tilbyder også rådgivning.

Hvis du vælger at tage en test derhjemme, skal du sørge for at bruge en test, der er godkendt af den amerikanske Food and Drug Administration (FDA). Hvis testen ikke er blevet godkendt af FDA, giver den muligvis ikke nøjagtige resultater. Hjemmetests sælges på apoteker og online. Følg op med din læge for at bekræfte resultaterne af hjemmetestene og om nødvendigt påbegynde behandling.

Hvordan overføres hiv?

Alle, uanset alder, kan få hiv. Folk får normalt hiv ved ubeskyttet sex med en person, der lever med hiv, ved kontakt med hiv-inficeret blod eller ved at dele kanyler med en person, der lever med hiv. Du kan være i risiko, hvis:

• Du har haft sex uden et latex- eller polyurethankondom. Virussen overføres fra den person, der lever med hiv, til hans eller hendes partner via blod, sæd eller vaginalvæske. Under sex kan hiv komme ind i din krop gennem kropsvæsker og enhver åbning, f.eks. en rift eller et snit i slimhinden i skeden, vulvaen, penis, endetarmen eller – sjældent – munden. Latexkondomer kan hjælpe med at forhindre overførsel af hiv mellem seksuelle partnere. (Naturlige kondomer, som f.eks. kondomer lavet af lammeskind, er ikke lige så effektive som latex- og polyurethankondomer til at beskytte mod hiv/aids.)
• Du eller dine seksuelle partnere har delt nåle med en person, der lever med hiv. Personer, der injicerer ulovlige stoffer, er ikke de eneste personer, der kan dele nåle. For eksempel kan personer med diabetes, der injicerer insulin eller tager blod for at teste glukoseniveauet, også dele nåle. Tal med din(e) partner(e) om deres stof- og seksuelle historie, og brug altid en ny, steril nål til injektioner.
• Du har fået en blodtransfusion eller er blevet opereret i et udviklingsland på et hvilket som helst tidspunkt.
• Du har fået en blodtransfusion i USA mellem 1978 og 1985.
• Du blev på noget tidspunkt diagnosticeret med eller behandlet for hepatitis eller tuberkulose (TB).

Hvad er symptomerne på hiv?

Mange mennesker bemærker ikke symptomer, når de først får hiv. Det kan tage så lidt som et par uger, før mindre, influenzalignende symptomer viser sig, eller mere end 10 år, før mere alvorlige symptomer viser sig, eller et hvilket som helst tidspunkt derimellem. Tegn på tidlig hiv-infektion omfatter influenzalignende symptomer som hovedpine, muskelsmerter, hævede kirtler, ondt i halsen, feber, kulderystelser og svedtendens, og kan også omfatte udslæt eller sår i munden. Symptomer på HIV eller AIDS i senere stadie omfatter hævede kirtler, manglende energi, appetitløshed, vægttab, kronisk eller tilbagevendende diarré, gentagne gærinfektioner, korttidshukommelsestab og plettede læsioner på huden, inde i munden, øjenlågene, næsen eller kønsorganerne.

Er HIV/AIDS anderledes hos ældre mennesker?

Et stigende antal ældre mennesker lever med HIV/AIDS. En af grundene er, at bedre behandlinger hjælper folk med sygdommen til at leve længere. Næsten halvdelen af de mennesker, der lever med hiv i USA, er 50 år eller ældre. Mange af dem blev diagnosticeret med hiv i deres yngre år. Men tusindvis af ældre mennesker får hiv hvert år.

Ældre mennesker er mindre tilbøjelige end yngre mennesker til at blive testet, så de ved måske ikke, at de har hiv. Tegn på hiv/aids kan forveksles med ømhed og smerter som følge af normal aldring. Ældre voksne kan klare sig med andre sygdomme og de ømheder og smerter, der er forbundet med normal aldring, som kan maskere tegnene på hiv/aids.

Nogle ældre kan føle sig flove eller bange for at blive testet. Desuden tænker lægerne ikke altid på at teste ældre mennesker for hiv. Når den ældre person bliver diagnosticeret, kan virussen være i de sene stadier og have større sandsynlighed for at udvikle sig til AIDS.

Husk, at hvis du er i risiko, skal du blive testet regelmæssigt for HIV.

For personer, der har HIV, er det vigtigt at starte behandlingen så hurtigt som muligt efter diagnosen. Behandling kan hjælpe med at reducere niveauet af hiv i blodet til et niveau, der ikke kan påvises. Når behandlingen gør hiv målbart, bliver muligheden for at sprede virussen til en seksualpartner meget lille. Dette er kendt som behandling som forebyggelse (TasP).

Selv når sygdommen er godt kontrolleret, kan personer med hiv udvikle aldersrelaterede tilstande i en yngre alder. HIV og behandlingen heraf kan også påvirke andre dele af kroppen, f.eks. hjernen og hjertet. For eksempel har personer, der lever med hiv, betydeligt større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme end personer uden hiv. Ældre mennesker, der lever med hiv, har også en øget risiko for demens. Tal med din læge, hvis du er bekymret for, hvordan det at leve med hiv kan påvirke dig, når du bliver ældre.

Er der en kur mod hiv?

Der findes ingen kur mod hiv. Men hvis du får viruset, findes der medicin, som hjælper med at undertrykke niveauet af hiv i kroppen og forhindre, at det spredes til andre mennesker. Lægerne bruger en kombination af lægemidler kaldet HAART (highly active antiretroviral therapy) til at behandle hiv/aids. Selv om det ikke er en helbredelse, har HAART i høj grad reduceret antallet af dødsfald som følge af hiv-relaterede komplikationer i USA. Hiv er blevet som en kronisk sygdom, og personer, der lever med hiv og får en vellykket behandling, kan leve et langt og sundt liv.

Forebyggelse af hiv

Husk, der er ting, du kan gøre for at forhindre, at du får eller overfører hiv. Tag følgende skridt for at mindske din risiko:

• Hvis du har sex, så overvej at begrænse antallet af seksualpartnere. Hvis du eller din partner har sex med andre mennesker, eller hvis du ikke kender hans eller hendes seksuelle historie eller stofhistorie, skal du altid bruge beskyttelse. Jo flere partnere du har, jo større er sandsynligheden for, at du bliver udsat for en seksuelt overført infektion.
• Hvor du har sex med nogen, skal du tale med dem om hiv. Spørg om deres seksuelle og narkotiske historie. Bliv testet for seksuelt overførte infektioner hvert år.
• Lær om risiciene ved forskellige seksuelle aktiviteter, og reducer din risiko. (Se CDC’s HIV Risk Reduction Tool for oplysninger om den risiko, der er forbundet med specifik seksuel adfærd.)
• Brug mandlige eller kvindelige kondomer (latex eller polyurethan) under samleje.
• Deltag ikke nåle eller andet udstyr, der bruges til at injicere stoffer. Brug altid nye, sterile kanyler til injektion.
• Gå til test, hvis du eller din partner på noget tidspunkt har fået en operation eller blodtransfusion i et udviklingsland.
• Gå til test, hvis du eller din partner har fået en blodtransfusion mellem 1978 og 1985 i USA.

Hvis du er i meget høj risiko for hiv-smitte ved sex eller brug af injektionsmedicin, kan du forebygge det ved at tage en anti-hiv-medicin dagligt, kaldet præeksponeringsprofylakse eller PrEP. PrEP er effektivt til at reducere risikoen for at få hiv, men det skal tages hver dag. Tal med din læge for at finde ud af, om PrEP er det rigtige for dig.

Læs om dette emne på spansk. Lea sobre este tema en español.

For mere information om hiv/aids og ældre mennesker

Dette indhold er leveret af NIH National Institute on Aging (NIA). NIA-forskere og andre eksperter gennemgår dette indhold for at sikre, at det er korrekt og ajourført.

Indholdet er gennemgået:28. november 2017