Langtidsplejeforsikringspolicer bruger “udløsende faktorer” til at afgøre, om du er berettiget til at begynde at modtage ydelser. Aktiviteter i det daglige liv, eller ADL’er, er den mest almindelige udløsende faktor, som forsikringsselskaberne bruger.
Den nationale sammenslutning af forsikringskommissærer, A Shopper’s Guide to Long-Term Care Insurance, opregner og definerer seks ADL’er:
– Badning: Evnen til at bade med svamp eller komme ind og ud af badekar eller brusebad.
– Spise: Evnen til at ernære sig selv ved at få mad ind i kroppen eller ved hjælp af en sonde.
– Kontinens: Evnen til at bevare kontrollen over blære- og tarmfunktionerne.
– Toiletbesøg: Evnen til at komme til og fra toilettet og udføre tilhørende personlig hygiejne.
– Påklædning: Evnen til at tage alle beklædningsgenstande på og af samt eventuelle seler eller kunstige lemmer.
– Forflytning: Evnen til at komme ind og ud af seng, stol eller kørestol. En person er berettiget til ydelser, når vedkommende ikke er i stand til at udføre to eller tre ADL’er, afhængigt af forsikringspolicen for langtidspleje.
Sørg for, at badning og påklædning er med på listen over ADL-ydelsesudløsere, fordi det normalt er de to, som en person ikke kan udføre. Jo flere ADL’er du skal være ude af stand til at udføre i henhold til din police, jo sværere vil det være at kvalificere sig til ydelser.
Politikker, der kræver flere ADL’er, kan dog koste mindre end dem, der kræver færre ADL’er. Alligevel ønsker du at have dækning, når du har brug for det. Kig efter langtidsplejeforsikringer, der kun kræver to ADL’er, der skal opfyldes for at kvalificere sig til ydelser.
Vi vil gerne have din feedback på dette ofte stillede spørgsmål om personlig økonomi.
