Være til stede betyder at være fuldt bevidst om øjeblikket og fri fra støjen fra den indre dialog. Det er ofte forbundet med følelser af stilhed og fred. Fornemmelser virker ofte skarpere. De, der lever i denne nuværende tilstand, rapporterer ofte om en følelse af at opleve livet “som det virkelig er” og at være “fri for illusioner”.
Opholde sig i den nuværende tilstand
Vi er alle til stede fra tid til anden. Men at være i stand til at fremkalde denne sindstilstand – og forblive i den i længere tid – kræver øvelse.Sindet vandrer rundt. Det genbesøger fortiden. Det udforsker og planlægger for fremtiden. Det er standardtilstanden.
Sindet fortæller også om det nuværende øjeblik og forsøger at finde en mening med det. Når vi ikke kan få mening med det, der foregår, undertrykker sindet,distraherer eller fikserer. Disse strategier er designet til at beskytte og støtte os – at være i stand til at huske fortiden og planlægge fremtiden kan hjælpe os med at overleve.Men denne proces forhindrer os, når den er ukontrolleret, i virkelig at være i nuet.
Når nuet er smertefuldt
Når vi er til stede, føler vi tingene fuldt ud. De gode og de dårlige.
Når “nuet” er behageligt, er det lettere at frigøre sig fra tanker. Vi har en bedre chance for at opleve glæden og nydelsen i øjeblikket.
Men når det nuværende øjeblik føles smertefuldt, kan det være skræmmende at blive i den oplevelse. Vores sind, der er overladt til sig selv, vil hjælpe os ved at dissociere eller blokere for de barske realiteter. Vi vil f.eks. ikke virkelig leve os ind i følelser af sorg eller forlegenhed.
Sindets forsvar gør det desværre meget sværere at se virkeligheden som den er – og håndtere vores problemer mere konstruktivt.
Sindet som et værktøj, ikke en mester
Sindet er et vidunderligt værktøj til planlægning og problemløsning. Et utrænet sind kan imidlertid farve og forme vores virkelighed på måder, der ikke er ressourcefulde. Som forfatteren Brian Thompson skriver: “De historier, du fortæller dig selv, skaber et “du”, som ikke er sandt.”
Stemmen inde i vores hoved kommenterer, dømmer, klager, kan lide, bryder sig ikke om og så videre. Vi fortæller os selv historier under vores åndedræt, og tankernebobler uophørligt op. Buddhismen kalder denne uhæmmede tilstand for “monkeymind”, fordi det næsten er som om sindet er en lille abe, der går amok og laver larm. I denne distraherede tilstand oplever vi ikke den sande virkelighed.
Vi identificerer os ubevidst med vores sind, indtil vi har trænet os selv til at indse noget ret dybt: Vi er ikke tankerne i vores sind; vi er det, der hører tankerne.Hver gang du observerer dit sind objektivt, er du ikke længere fanget i det.Aben lægger trommen fra sig. Du føler fred. Dette er begyndelsen til frihed.
Dette er en afgørende indsigt på rejsen til selvopdagelse.
Start med at lytte upartisk til stemmerne, der taler. Indse, at du ikke er dine tanker. Lyt med medfølende, åben opmærksomhed. Tag afstand fra denne indre snak.
Når sindet er stille, er der et hul i den mentale strøm.Disse huller af “no-mind” fører dig til en verden hinsides tankerne, en verden af oplevelser. Ved at se indad kan du føle stilhed og fred i dig selv. Det er at være til stede.
Det nuværende øjeblik er alt, hvad der er
Gennem at frigøre sig fra sindet og blive mere nærværende føler du dig mere levende, mere vågen og mere fredfyldt.
Det lyder som en kliché, men nuet er virkelig alt, hvad der er. Det er det rum, hvor vores liv udfolder sig. Fortiden er væk. Fremtiden er endnu ikke indtruffet. Fortid og fremtid er i bund og grund fiktioner – bare konstruktioner af sindet.
Introspekter og se verden, som den virkelig er. Du kan til enhver tid komme derhen, blot ved at rette al din opmærksomhed mod nuet.
