Illustration af Viktor Miller-Gausa
Ken Ham
President/CEO
Svar i 1. Mosebog
Tænk, hvis vi nærmede os alt, hvad vi læste, som denne overskrift siger. Hvis du f.eks. kørte i bil og kom til et skilt, hvor der står STOP, ville du måske tænke: “Der står ‘Stop’, men hvad betyder det egentlig?Min personlige fortolkning er, at det betyder, at du skal sætte farten ned og kun stoppe, hvis du ser andre biler komme.”
Vi ved bedre. Det er meningen, at vi skal tænke: “Åh, et stopskilt. Jeg er nødt til at adlyde det, som det tydeligt siger. Det betyder, at man skal standse helt.”
Det er trist, at vi i dag ser kristne anvende den første tilgang til Bibelen, især til 1. Mosebog – og især til jordens og universets alder.
Jeg var med i et radioprogram, og præsten, der interviewede mig, spurgte noget i den retning: “Er du enig i, at kristne kan have forskellige opfattelser af dåb, eskatologi, tungetale, sabbatsdag og calvinisme?”
Jeg svarede bekræftende.
Pastoren fortsatte: “Og kristne kan have forskellige opfattelser af 1. Mosebog; det er det samme.”
“Nej, det er ikke det samme,” svarede jeg.
Jeg forklarede derefter, at når kristne er uenige om spørgsmål som eskatologi og dåb, så argumenterer de ud fra Skriften og inden for Skriften.
Jeg hævder imidlertid, at de forskellige synspunkter på 1. Mosebog skyldes, at folk tager ideer udefra, troen fra et ufejlbarligt menneske, og fortolker Skriftens klare ord, så de passer til disse trosretninger.
Der er stadig mange forskellige synspunkter inden for kirken, især blandt kirkeledelsen og akademikere, om, hvordan man skal opfatte 1. Mosebog. Listen over holdninger omfatter teistisk evolution, evolutionær skabelse, progressiv skabelse, rammehypotese, dagalderteori, lokal syndflod, gap-teori og nye ideer, som at 1. Mosebog 1 beskriver skabelsen af et eller andet “kosmisk tempel”.”
Nu har jeg faktisk haft folk, der er kommet til mig, når jeg har talt på konferencer, og som har sagt: “Vores præst er en gap-teoretiker”, eller “Min datters universitetsprofessor er ateistisk evolutionist” og så videre, og så er der nogen, der spørger mig: “Hvad er din holdning til 1. Mosebog?” Mit svar: “Den bibelske, selvfølgelig: seks bogstavelige dage, ung jord, bogstavelig Adam og en global syndflod. Jeg tager det, som det er skrevet.”
Jeg har undersøgt hver eneste af de holdninger til 1. Mosebog, der er i modstrid med den “bibelske”, der er nævnt ovenfor, og jeg har fundet én fælles faktor. Alle forsøger på en eller anden måde at inkorporere “millioner af år-troen” i 1. Mosebog.
Det er det, der er så nedslående for mig: Mange kristne ledere og akademikere, som har en af disse holdninger til 1. Mosebog, ville i det store og hele opfatte Guds ord på samme måde som jeg fra 1. Mosebog 12 og frem! Ja, vi kan have nogle teologiske uenigheder, når vi argumenterer inden for Skriften, og vi kan være uenige om Åbenbaringens bog. Men fra og med 1. Mosebog 12 og fremefter bruger vi ikke eksterne overbevisninger fra den verdslige verden til at påtvinge Guds ord et bestemt synspunkt – men det er det, de gør i 1. Mosebog med troen på millioner af år.
Og deri ligger problemet – de har ét hermeneutisk princip til at fortolke 1. Mosebog 1-11 (at tvinge menneskers tro på millioner af år ind i Skriften) og et andet til at fortolke resten af Guds ord (at tage Guds ord som skrevet og fortolke Skriften med Skriften). Og alligevel kan de fleste af dem ikke se det, eller ønsker ikke at se det. Hvorfor ikke? Jeg tror, det er primært på grund af akademisk gruppepres, akademisk stolthed og et ønske om akademisk respektabilitet.
Hvis vi lader Guds ord tale til os og husker på formålet med de forskellige typer bibelsk litteratur, kan alle forstå det grundlæggende budskab på samme måde, som vi kan forstå en vejviser.
Ja, der er vanskelige passager i Skriften. Og ja, hvis man har en forståelse af hebraisk og græsk, vil det give en dybere forståelse af, hvad Guds ord lærer os. Men Guds ord er for alle mennesker til alle tider. Gud har formidlet det grundlæggende budskab på en måde, som vi kan forstå. Hvis vi lader Guds ord tale til os og holder os formålet med de forskellige typer bibelsk litteratur for øje, kan alle forstå det grundlæggende budskab på samme måde, som vi kan forstå en vejviser. Det kaldes Skriftens klarhed, et stort ord for et simpelt begreb, nemlig at budskabet er klart og tydeligt. Den betyder, hvad den siger.
Hvis du læser 1. Mosebog 1-11 for et barn, vil han eller hun forstå det grundlæggende budskab og vil aldrig få ideen om millioner af år ud af denne beretning.Nej! Ideen om millioner af år kommer fra fejlbarlige menneskers tro og er pålagt 1. Mosebog af mange, som aldrig ville pålægge det Nye Testamente menneskers afvisning af Kristi fysiske opstandelse eller jomfrufødsel!
Så hvad betyder 1. Mosebog? Den betyder det, som den så tydeligt siger!
“Men hvad jer angår, så bliv ved med det, I har lært og troet fast på, idet I ved, af hvem I har lært det, og hvordan I fra barnsben har lært de hellige skrifter at kende, som kan gøre jer kloge til frelse ved troen på Kristus Jesus. Hele Skriften er udåndet af Gud og nyttig til undervisning, til bevisførelse, til rettelse og til oplæring i retfærdighed, for at et menneske af Gud kan blive fuldkomment og udrustet til enhver god gerning” (2. Timotheus 3:14-17).
