Bibelen lærer, at Jesus blev korsfæstet på et romersk kors og derefter begravet i en lånt grav. Men på den tredje dag efter hans korsfæstelse gik de kvinder, som havde været tilhængere, hen til hans grav og fandt den tom. De fortalte det til disciplene, og nogle af dem gik også hen til graven og fandt den tom. Og de gik derfra og undrede sig over, hvad der var sket med Jesu legeme?
I dag accepteres den tomme grav uden større tvivl af de fleste evangeliske troende og er et centralt princip i vores tro. Men jeg har en mistanke om, at de fleste af os aldrig rigtig investerer meget tid og kræfter i at forstå dens betydning. Hvorfor er den tomme grav vigtig i kristendommen? Hvorfor er den tomme grav så central i hver af evangeliets fortællinger?
Få din GRATIS påskevejledning her. Få opmuntring leveret direkte til din indbakke!
Opstandelsen og den tomme grav
Jesus’ opstandelse fra de døde har været kernen i evangeliets budskab lige fra begyndelsen. I 1. Korinther 15:3-5 udtrykker Paulus det, som de fleste mener har været en trosbekendelse i den tidlige kirke.
Thi det, jeg har modtaget, har jeg givet jer videre som det vigtigste: at Kristus døde for vore synder ifølge Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag ifølge Skrifterne, og at han viste sig for Kefas og derefter for de tolv.
Men selv om opstandelsen og den tomme grav er bundet sammen, er de forskellige. I opstandelsen viste Jesus, at han var herre over døden, og det er også et løfte for de troende; at vi også vil få sejr over døden.
Men i modsætning til opstandelsen gør den tomme grav ikke noget for os. I stedet fortæller den os noget. Den fortæller os, at graven ikke kunne rumme Jesus. At han opstod legemligt fra graven. Da englen viste sig for kvinderne ved den tomme grav, sagde han til dem: “Han er ikke her; han er opstået, ligesom han sagde. Kom og se det sted, hvor han lå.” Den tomme grav fortalte dem, at Jesus virkelig var blevet oprejst. Det var et bevis på opstandelsen.
Den tomme grav som et symbol
De forskellige traditioner inden for kristendommen har deres egne symboler, der repræsenterer vigtige begivenheder eller lærdomme inden for den kristne tro. Et, der er universelt, er korset. Korset i sig selv har ingen frelsende kraft. Men det symboliserer, hvad Jesus gjorde for os. Jesu død på korset var som et forsonende offer for vores synd. Og korset er et symbol på det. Når vi ser korset, bliver vi mindet om, hvad Jesus gjorde.
På samme måde er den tomme grav et symbol på opstandelsen. Når vi ser eller hører om den tomme grav, bør det henvise os til Jesu opstandelse. Og også til vores egen kommende opstandelse. Den symboliserer sejren over døden.
Men mens korset er et nemt symbol at sætte på en kæde og hænge om halsen, er den tomme grav det ikke. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set en tom grav på en kæde eller foran et helligdomshus. I stedet kunne vi måske se et tomt kors som repræsentant for begge dele. Jesus er ikke længere på korset, han er ikke død, han er opstået!
Alternativer til den tomme grav
Den tomme grav peger på Jesu legemlige genopstandelse. Men det er stødende for mange mennesker, som afviser det mirakuløse, eller som benægter Jesu guddommelighed. Så i stedet har de udviklet alternative teorier for at bortforklare den tomme grav. Disse teorier omfatter:
- Kvinderne og senere disciplene gik ved en fejltagelse til den forkerte grav.
- Disciplene stjal Jesu lig og hævdede, at han var genopstået.
- Josef af Arimatæa flyttede liget fra sin familiegrav og undlod derefter at fortælle det til nogen.
- Regnskabet om en tom grav var simpelthen en legende, der udviklede sig i årtierne efter Jesu korsfæstelse.
Men alle disse er enkle at modbevise. Troen på opstandelsen, og den deraf følgende tomme grav, er velbevidnet i den tidlige kirke. Den trosbekendelse, som Paulus citerer i 1 Korinther 15:3-5, menes generelt at være blevet udviklet inden for to årtier efter Jesu død og opstandelse. Det er alt for tidligt til, at legenderne kunne have udviklet sig, og tidligt nok til, at kritikerne kunne have fremstillet Jesu lig, hvis han ikke var blevet genopstået.
Bevis for den tomme grav
De tidligste disciple af Jesus havde ikke brug for beviser for den tomme grav. De kunne se det med egne øjne. Men hvilken sikkerhed kan vi i dag have for, at graven virkelig var tom? At Jesus virkelig opstod fra de døde?
Beviserne for den tomme grav er i virkeligheden de samme som beviserne for Jesu legemlige opstandelse. Dr. William Lane Craig giver i sin artikel The Resurrection of Jesus tre beviser for den tomme grav.
1. Hvis graven ikke havde været tom, ville nogen have fremstillet Jesu lig.
2. Der er veldokumenterede fremtoninger af Jesus, der viser sig efter sin opstandelse, i alle fire evangelier samt i 1. Korintherbrev.
3. Det beskriver bedst de tidlige disciples tro på, at han var opstået. En tro, som ville have været fremmed for jøderne i det første århundrede.
Igennem årene har der været mange skeptikere, som har forsøgt at bortforklare den tomme grav. Blandt dem er Frank Morison, en skeptiker, der forsøgte at skrive et modbevis til historien om opstandelsen. Men under sin research til bogen blev han overbevist om, at graven var tom. Så i stedet skrev han Who Moved the Stone til forsvar for den tomme grav.
Hvorfor er det vigtigt?
Så, i sidste ende, hvorfor er den tomme grav vigtig? Jeg mener, at dens primære betydning er, at den peger på Jesu legemlige opstandelse. At døden ikke kunne holde ham tilbage. Og sekundært, fordi Jesus er opstået, kan vi også se frem til vores egen opstandelse. Den tomme grav viser, at døden ikke er enden på vores rejse. Der er meget mere at komme efter.
©iStock/Getty Images/TanyaSid
Ed Jarrett er en mangeårig tilhænger af Jesus og medlem af Sylvan Way Baptist Church. Han har været bibellærer i over 40 år og blogger regelmæssigt på A Clay Jar. Du kan også følge ham på Twitter eller Facebook. Ed er gift, far til to børn og bedstefar til tre børn. Han er pensioneret og nyder i øjeblikket sine haver og backpacking.
