Hvad er en akvariesump og hvorfor bruge den?

Jeg tror, det er rimeligt at sige, at de fleste akvariehobbyister på et eller andet tidspunkt har haft et standardakvarium, f.eks. et simpelt setup fra Petco med et grundlæggende filter og et varmelegeme. Mit første saltvandsrevsakvarium var et 46g glasbuefront akvarium med et hænge bagfilter, en hearter og en lille maxi jet pumpe. Da jeg blev mere involveret i online fora og mødte andre kolleger reefers blev jeg introduceret til begrebet en “sump” og blev fascineret af det og ønskede at implementere det så hurtigt som muligt. I denne artikel vil vi diskutere, hvad en sump er, og hvorfor man skal bruge den. Hvis det bruges korrekt, kan det bruges til saltvands- eller ferskvandsakvarier med stor succes og fordel.

Hvad er en sump?

En “sump tank” eller “sump” er simpelthen en anden tank, der befinder sig under displayakvariet eller i det mindste et sted lavere end akvariet. Jeg bør præcisere, at det ikke nødvendigvis behøver at være en glas- eller akryltank – nogle mennesker har brugt rubbermaid-bøtter eller andre plastikfremstillede beholdere – men i forbindelse med denne artikel vil vi antage, at sumpen er lavet af glas eller akryl. Ved hjælp af tyngdekraften strømmer vandet ind i sumpen fra displayakvariet, og for at skabe en perfekt balance pumper en pumpe, der sidder nede i sumpen, vandet tilbage op i displayakvariet. Så… det eneste, vi forsøger at opnå, er en balance, hvor vandet strømmer ind og ud af akvariets display uden at overfylde akvariet eller sumptanken.

Hvordan vandet strømmer ned til sumpen og op til akvariet, og hvordan man balancerer det?

Som nævnt ovenfor strømmer vandet ned til sumpen med den mest pålidelige metode af alle – tyngdekraften! Det er her, at begrebet overløb introduceres og skal diskuteres kort. Et overløb er et separat kasseagtigt rum, der enten er indbygget i akvariet internt eller eksternt (også kendt som “reef-ready”) eller kan tilføjes som en “hæng på ryggen”-anordning. Denne boks har hul(e) hvor der bruges et skoddearmatur og PVC eller andre typer slanger bruges til at sende vandet ned til sumpen. Overløbsboksen har slidser eller “overløbstænder” på toppen og trækker vand fra den øverste 1″-2″ af displayakvariet. Vandet skal nu strømme tilbage op til displayakvariet, og det gøres med en akvariepumpe eller det, vi kalder en “returpumpe”. Så længe dine rørledninger er store nok, er det, hvad der står på pumpen i gallon pr. time (GPH), hvad tyngdekraften vil svare til (hovedtrykket skal også beregnes her og leveres af pumpeproducenten). Med andre ord bestemmes vandets strømningshastighed af pumpens styrke. Det er altid en god idé at bruge en kontraventil på din pumpe for at undgå en vandsifon fra displayet og også kun fylde sumpen halvt op eller lavere, så der er plads til at vandet kan løbe ned, når strømmen slukkes, uden at sumpen løber over.

Fordele ved en sump – fjern øjebæer fra displayet

En af de ting, der motiverede mig mest til at implementere en sump, var min utilfredshed med at se på udstyr inde i akvariets display. Jeg synes ikke at varmelegemer og pumper er så kønne at se på 🙂 Mit første 46g reef akvarium havde et varmelegeme, hænge på bagfilter og en cirkulationspumpe i displayet ledsaget af elektriske ledninger der viste sig i akvariet – ughhh den rædsel! Hvis du læser dette går jeg ud fra, at du har det på samme måde! Så når du først har fået implementeret en sump, kan varmelegemet(erne) flyttes ned i sumpen. For at undgå cirkulationspumper tilføjede jeg en anordning kaldet en “seaswirl”, som gjorde det muligt at lede vandet fra sumpen til forskellige dele af displayakvariet. Den grimme del af det hængende bagfilter var nu også væk… kombinér alt dette med en sort baggrund i akvariet, og de dyser, der måtte være til stede, er ikke særlig synlige for det menneskelige øje – succes! Jeg elsker det!

Fordele ved en sump – ikke mere snavs på overfladen

Måske er jeg lidt af en perfektionist, men en anden ting, der irriterede mig med mit første revakvarium, var den olie og det snavs, der ophobede sig ved vandoverfladen – jeg syntes, det var en grimme ting og gav akvariet en “beskidt” fornemmelse. Da jeg først havde tilføjet en sump til mit setup, tog overløbsboksen sig straks af dette problem ved at skumme vandoverfladen 24/7 og sende al snavset og olien ned i sumpen for at blive filtreret ud.

Fordele ved en sump – bedre filtrering

Gennem at skumme vandoverfladen og sende vandet ned i sumpen er vi nu i stand til at sende vandet mere effektivt ind i en filtersok eller filterpude for at fjerne affald. Dette er meget mere effektivt end et hænge på ryggen eller et canisterfilter, der trækker vandet længere nede i skærmen. Desuden kan der nu, hvor der er en sump på plads, indsættes en proteinskimmer med store fordele for din filtrering. Der findes nogle proteinafskummere, der hænger på ryggen, men de er ikke nær så effektive som dem, der sidder i sumpen. Andre filtreringsanordninger kunne også implementeres i og omkring sumpen, såsom refugier, mediereaktorer, UV-sterilisatorer osv.

Fordele ved en sump – mere ilt

Da vandet “styrter” ned i sumpen via tyngdekraften, tilføres der ilt til vandet, hvilket altid er en god ting 🙂 Desuden vil en proteinskimmer, som nævnt i det foregående afsnit, ikke kun være en god filtreringsanordning, men vil også tilføre masser af ilt til akvariet. Denne nye kilde til ilt vil også hjælpe dig med at holde PH-værdien hævet til det rette niveau.

Fordele ved en sump – øget vandvolumen

En anden stor fordel ved en sump, som ofte overses, er simpelthen forøgelsen af dit vandvolumen. Du vil ofte høre, at med akvarier er større bedre, og det er helt sikkert tilfældet, da større vandvolumen giver mere stabilitet og færre udsving. Et større volumen kan også optage mere affald end et mindre. Lad os f.eks. sige, at du har et 100 g-akvarium uden sump. Mens du er ude af byen, sker der en strømafbrydelse, og akvariet er slukket i en hel dag. Akvariet er nu modtageligt for en usikker stigning eller et usikkert fald i temperaturen (afhængigt af årstiden), og en ammoniakspids er uundgåelig, hvis dyrene skulle begynde at dø. Hvis det samme setup nu havde en 30g sump – vil den øgede vandmængde tage længere tid at køle eller opvarme og kan optage mere affald, da forholdet mellem fisk og vand er lavere.

Konklusion

Som vi har dækket i afsnittene ovenfor, er der mange fordele ved at tilføje en sump til dit eksisterende akvarie setup eller når du planlægger et nyt akvarium. Vi anbefaler det på det kraftigste og er sikre på, at det vil være til stor gavn. Det er værd at nævne, at hvis budgettet tillader det, er en akrylsump bedst, da den let kan ændres og bores. Desuden er en akrylsump mere sikker at bruge, som beskrevet i tidligere artikler. Jeg håber, at denne artikel har været nyttig og informativ og hjælper dig med at implementere en sump til dit akvarium.