Så hvad er forskellen på en universitetsafhandling og en universitetsafhandling? Er der overhovedet en forskel? Efter at have trykt og indbundet tusindvis af begge dele var selv vi forvirrede, så vi besluttede os for at finde ud af det.

Dordbogens definitioner af ‘thesis’ og ‘dissertation’

Vores første stop var et par populære engelske ordbøger, som viste følgende definitioner:

Thesis:

(Oxford English Dictionary): “Et langt essay eller en afhandling, der involverer personlig forskning, skrevet af en kandidat til en universitetsgrad.”

(Collins English Dictionary): “En afhandling, der er resultatet af original forskning, især når den forelægges af en kandidat til en grad eller et diplom.”

Hmmm. Så de bruger begge to ‘dissertation’ til delvist at forklare ‘thesis’. Ikke en særlig klar start, selv om de nævner inddragelsen af “personlig forskning” eller “original forskning”, hvilket godt kan have en vis betydning, som vi skal se senere.

Dissertation:

(Oxford English Dictionary): “Et langt essay om et bestemt emne, især et essay, der er skrevet med henblik på en universitetsgrad eller et eksamensbevis.”

(Collins English Dictionary): “En skriftlig afhandling, ofte baseret på original forskning, som normalt kræves for at opnå en højere grad.”

Hmmm. Igen fortæller de os ikke rigtig meget om forskellen, hvis der er nogen; den ene bruger “thesis” som en del af definitionen af en “dissertation”, hvilket ikke hjælper os til at forstå nogen forskel klart, og igen nævner den ene (men i dette tilfælde ikke begge) definitioner detaljen “original research”. Så for mig er juryen stadig ikke klar.

Vi prøvede en anden kilde … og en anden … og en anden … og en anden. Det ser ud til, at begreberne “speciale” og “afhandling” til en vis grad synes at være indbyrdes ombyttelige og begge henviser til en omfattende opgave, som en studerende, der studerer til en eksamen ved et universitet eller en anden institution, får tildelt. Men det vidste vi naturligvis allerede. Der er dog forskelle for nogle institutioner og for nogle lande. Vi vil dog her koncentrere os om Storbritannien.

En tilsyneladende forskel, som accepteres af nogle, og som i øjeblikket vises i Googles øverste resultat1, er, at en afhandling gennemføres, mens man studerer til en kandidatgrad, mens en afhandling normalt gennemføres til en doktorgrad. For år tilbage studerede jeg til en bachelorgrad, nærmere bestemt en BA(Hons), og jeg skrev også det, som vi dengang kaldte en afhandling. Denne teori om, at forskellen hænger sammen med typen af højere grad, holder dog ikke for mig, da jeg hverken passer ind i kategorien doktorgrad eller mastergrad, da jeg studerede til en bachelorgrad!

En anden tankegang er ifølge nogle få2 (men jeg er nu ikke overbevist), at en afhandling kræver, at forfatteren skal demonstrere sin forståelse af et bestemt fagområde ved at citere forskning og arbejde, der tidligere er udført af andre inden for det pågældende område, uden nødvendigvis at skulle generere nogen ny, original forskning. På grundlag heraf formulerer den studerende sit forslag og drager en konklusion efter en analyse af al forskningen, hvilket resulterer i en “afhandling” om emnet.

I modsætning hertil antyder de videre, at hovedfokus i en afhandling er original (ny) forskning fra den studerendes side – dvs. et bidrag til ny viden. Et af hovedformålene med en afhandling, siger de, er at fokusere på et meget specifikt forskningsområde, som ikke tidligere er blevet undersøgt. Desuden skal den pågældende studerende komme med en hypotese og bruge sin oprindelige forskning til at drage en form for konklusion om sin oprindelige hypotese.

Så på baggrund af i hvert fald ovenstående beskrivelse skulle man tro, at jeg alligevel skrev et speciale frem for en afhandling. Det ser imidlertid ud til, at mit spørgsmål har åbnet en dåse med orme, for jo mere jeg besøger onlinefora og selv “autoritets”-websteder, jo mere går det op for mig, at de fleste definitioner fuldstændig bytter rundt på disse to betydninger. Det ser ud til, at det stik modsatte er tilfældet, i hvert fald ifølge de fleste af de kilder, jeg har kontrolleret. Jeg fortsatte med at grave …

Universitetsdefinitioner

University College London beskriver en ph.d.-afhandling3 som:
“erhvervelse og formidling af ny viden … Det er vigtigt, at “ny” ikke kun er ny for forskeren, men også for samfundet.”
Så det er byttet rundt på det. En afhandling kræver ny forskning.

Oxford Universitys beskrivelse af sine krav til afhandlinger synes at være enig4, idet det hedder: “Det meste af afhandlingen bør være afsat til de emner, som du har bidraget til. Dit eget arbejde skal præsenteres rimeligt detaljeret og klart … Et afsluttende kapitel skal sammenfatte, hvad der er blevet lært som følge af dit arbejde, vise dets betydning og dets relation til andet arbejde”. Jeg læser den del om “spørgsmål, som du har bidraget til” som værende mere i retning af “ny forskning” endnu en gang.

Det er dog universitetet i Cambridge, der endnu en gang vender det hele tilbage og siger5 , at de skal være tilfredse med, at en afhandling (i modsætning til en afhandling) “tager hensyn til tidligere offentliggjort arbejde om emnet” OG “repræsenterer et bidrag til læring”.

Det er rasende!

Sammenfattende

For mig er det indlysende, at “afhandling” og “thesis” er udskiftelige i praksis, men ikke alle institutioner vil være enige om, at dette bør være tilfældet. Det er også tydeligt, at den påståede forbindelse til typen af højere grad (kandidatgrad vs. doktorgrad) ikke er helt holdbar, da studerende på grundniveau også skriver afhandlinger (eller … ahem … afhandlinger?). Endelig vil jeg sige, at “ny forskning” og “ny viden” ud fra de beviser, jeg har set, oftest er forbundet med en afhandling snarere end med en dissertation, men selv det er ikke tilfældet for alle (herunder, som De nok har bemærket ovenfor, University of Cambridge). Så …

Råd til universitetsstuderende

I lyset af den åbenlyse og udbredte forvirring – eller i det mindste modstridende opfattelser af, hvad der udgør et speciale eller en afhandling – vil det være utroligt vigtigt, at de studerende afklarer, hvilken af de to typer forskning eksaminatorerne leder efter – original forskning, der bidrager med ny viden og en hypotese, eller en demonstration af deres forståelse af eksisterende forskning og en konkluderende teori. Forskellen lyder subtil nok, men karakteren og hensigten med rejsen er helt forskellig. Og hvert universitet, eller endog de enkelte fakulteter, kan meget vel anvende en anden terminologi.

Dryk & indbinding

Så hvad er det for os? Jo, vi trykker og indbinder specialer og afhandlinger for mange af Storbritanniens universitetsstuderende. Alle produceres i henhold til universitetets retningslinjer (undtagen naturligvis, hvis der ønskes en skræddersyet bogbinding). Vi tilbyder en walk-in afhandlinger/afhandlinger til trykning og indbinding i vores butik i London og et komplet online bestillingsalternativ. Vi er naturligvis ligeglade med, om din universitetsafhandling hedder speciale eller afhandling, men det, vi lægger vægt på, er høj kvalitet, godt håndværk (bogbinding foregår stadig i vid udstrækning i hånden), god kundeservice, værdi for pengene og en rettidig omgangstid. Alt dette er tilgængeligt for universitetsafhandlinger og afhandlinger sammen med mange muligheder for finish, ekstraudstyr (registerbånd, lommer osv.), levering og ekspeditionstid. Se vores online bestillingsside for flere detaljer eller ring til os på 020 7928 9738, så hjælper vi dig gerne.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg