Hvad er kreativitet? (Og hvorfor er det en afgørende faktor for forretningssucces?)

Definition af kreativitet og innovation

Kreativitet er den handling, hvor nye og fantasifulde idéer bliver til virkelighed. Kreativitet er kendetegnet ved evnen til at opfatte verden på nye måder, til at finde skjulte mønstre, til at skabe forbindelser mellem tilsyneladende uafhængige fænomener og til at skabe løsninger. Kreativitet omfatter to processer: tænkning og derefter produktion.

Hvis du har idéer, men ikke handler på dem, er du fantasifuld, men ikke kreativ.

“Kreativitet er den proces, hvor man bringer noget nyt til live. Kreativitet kræver passion og engagement. Den bringer det, der tidligere var skjult, frem i vores bevidsthed og peger på nyt liv. Oplevelsen er en oplevelse af forhøjet bevidsthed: ekstase.” – Rollo May, The Courage to Create

Er dette muligt i erhvervslivet? Jeg tror det, men man skal være villig til at tage risici og bevæge sig gennem ubehag for at nå frem til målstregen.

“Et produkt er kreativt, når det er (a) nyt og (b) hensigtsmæssigt. Et nyt produkt er originalt og ikke forudsigeligt. Jo større konceptet er, og jo mere produktet stimulerer til yderligere arbejde og idéer, jo mere kreativt er produktet.”
-Sternberg & Lubart, Defying the Crowd

Hvad er innovation?

Innovation er gennemførelsen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt, tjenesteydelse eller proces, der skaber værdi for erhvervslivet, regeringen eller samfundet.

Nogle mennesker siger, at kreativitet ikke har noget med innovation at gøre – at innovation er en disciplin, hvilket indebærer, at kreativitet ikke er det. Det er jeg ikke enig i. Kreativitet er også en disciplin og en afgørende del af innovationsligningen. Der er ingen innovation uden kreativitet. Den vigtigste målestok i både kreativitet og innovation er værdiskabelse.

Kreativitet og økonomisk udvikling:

Vi lever i kreativitetens tidsalder. Daniel Pink i sin bog, A Whole New Mind: Why Right-Brainers Will Rule the Future (2006) definerer økonomisk udvikling som:
1. Landbrugsalderen (landmænd)
2. Industrialderen (fabriksarbejdere)
3. Informationsalderen (vidensarbejdere)
4. Konceptalderen (skabere og empatisører)

Pink hævder, at venstrehjernens lineære, analytiske computerlignende tankegang er ved at blive erstattet af højrehjernens empati, opfindsomhed og forståelse som de færdigheder, der er mest nødvendige i erhvervslivet. Med andre ord giver kreativitet dig en konkurrencefordel ved at tilføre værdi til din tjeneste eller dit produkt og differentiere din virksomhed fra konkurrenterne.

Som Sam Palmisano sagde, da han var administrerende direktør for IBM (2004): “Enten innoverer du, eller også er du i råvarehelvede. Hvis du gør, som alle andre gør, har du en virksomhed med lav fortjeneste. Det er ikke der, vi ønsker at være.” (1)

I 2012 begyndte IBM at genopfinde sig selv for at blive en designvirksomhed og investerede 100 millioner USD i at ansætte designere og uddanne 100.000 medarbejdere til at blive designtænkere. (2) IBM hjalp med at udvide designtænkning i organisationen over tre år til at trænge ind i en fjerdedel af hele porteføljen, hvilket muliggjorde 18,6 mio. dollars i øget overskud.(3)

Kreativitet er den mest afgørende faktor for fremtidig succes

IBM’s 2010 Global CEO Study (4)erklærede:

Følgerne af den stigende kompleksitet kræver, at CEO’er og deres teams leder med dristig kreativitet, skaber forbindelse med kunderne på fantasifulde måder og designer deres aktiviteter med henblik på hastighed og fleksibilitet for at positionere deres organisationer til succes i det 21. århundrede.

Kreativitetskløften

En Adobe-undersøgelse fra 2012 om kreativitet viser, at 8 ud af 10 personer mener, at det er afgørende for økonomisk vækst at frigøre kreativitet, og næsten to tredjedele af de adspurgte mener, at kreativitet er værdifuldt for samfundet, men et slående mindretal – kun 1 ud af 4 personer – mener, at de lever op til deres eget kreative potentiale.

Kan kreativitet læres?

Det korte svar er ja. En undersøgelse af George Land afslører, at vi er naturligt kreative, og efterhånden som vi vokser op, lærer vi at være ukreative. Kreativitet er en færdighed, der kan udvikles, og en proces, der kan styres.

Kreativitet begynder med et fundament af viden, indlæring af en disciplin og beherskelse af en måde at tænke på. Man kan lære at være kreativ ved at eksperimentere, udforske, sætte spørgsmålstegn ved antagelser, bruge fantasi og syntetisere information. At lære at være kreativ kan sammenlignes med at lære en sport. Det kræver øvelse for at udvikle de rigtige muskler og et støttende miljø, hvor man kan blomstre.

Studeringer af Clayton M. Christensen og hans forskere har afdækket The Innovators DNA: Din evne til at generere innovative idéer er ikke blot en funktion af hjernen, men også en funktion af fem vigtige adfærdsmønstre, der optimerer din hjerne til opdagelse:

1. Associering: at skabe forbindelser mellem spørgsmål, problemer eller idéer fra ikke-relaterede områder
2. At stille spørgsmål: at stille spørgsmål, der udfordrer almindelig visdom
3. At iagttage:
4. Netværk: møde folk med forskellige idéer og perspektiver
5. Eksperimentere: konstruere interaktive oplevelser og fremprovokere uortodokse reaktioner for at se, hvilke indsigter der opstår

Sir Richard Branson har et mantra, som går igen i Virgin-virksomhedernes DNA. Mantraet er A-B-C-D. (Always Be Connecting the Dots). Kreativitet er en praksis, og hvis du øver dig i at bruge disse fem opdagelsesfærdigheder hver dag, vil du udvikle dine evner inden for kreativitet og innovation.

“Kreativitet er evnen til at se relationer, hvor der ikke findes nogen.”
– Thomas Disch, forfatter, 334, (1974)

Du kan f.eks. foretage sammenligninger mellem din virksomhed og andre uden for din branche. De spørgsmål, jeg stiller mine kunders teams forud for vores kreativitets- og innovationsideationssessioner, er: Hvilke virksomheder beundrer I mest og hvorfor? Hvad gør de, som I kunne adoptere eller tilpasse til jeres egen virksomhed?

Der er yderligere ressourcer til kreativitet:
Creativitets- og innovationsworkshops
En kurateret liste over kreativitetsværktøjer og -teknikker

Generativ forskning om kreativitet

Generativ forskning viser, at alle har kreative evner. Jo mere træning man har, og jo mere forskelligartet træningen er, jo større er potentialet for kreativt output. Forskning har vist, at i kreativitet er kvantitet lig med kvalitet. Jo længere listen af idéer er, jo højere er kvaliteten af den endelige løsning. Ofte optræder de ideer af højeste kvalitet sidst på listen.

Adfærd er generativ; ligesom overfladen af en hurtigt strømmende flod er den iboende og konstant ny … adfærd flyder, og den holder aldrig op med at ændre sig. Ny adfærd genereres hele tiden, men den betegnes kun som kreativ, når den har en særlig værdi for fællesskabet… Generativitet er den grundlæggende proces, der driver al den adfærd, som vi kommer til at betegne som kreativ.” – Robert Epstein PhD, Psychology Today juli/aug 1996

Overvinde myter om kreativitet

Forestillinger om, at kun særlige, talentfulde mennesker er kreative (og at man skal være født sådan), mindsker vores tillid til vores kreative evner. Forestillingen om, at genier som Shakespeare, Picasso og Mozart var “begavede”, er en myte, viser en undersøgelse fra Exeter University. Forskerne undersøgte fremragende præstationer inden for kunst, matematik og sport for at finde ud af, om “den udbredte tro på, at for at nå et højt niveau af evner skal en person besidde et medfødt potentiale kaldet talent”.”

Undersøgelsen konkluderer, at fremragende præstationer bestemmes af:

• muligheder
• opmuntring
• træning
• motivation og
• mest af alt, øvelse.

“Kun få viste tidlige tegn på løfter før forældrenes opmuntring.” Ingen nåede et højt niveau på deres område uden at have brugt tusindvis af timer på seriøs træning. Mozart trænede i 16 år, før han producerede et anerkendt mesterværk. Desuden opnår mange højtydende kunstnere i dag et niveau af ekspertise, der svarer til en Mozart eller en guldmedaljevinder fra århundredeskiftet.” (The Vancouver Sun, sept.12/98)

Fostring af kreativitet på arbejdspladsen: Regler for garagen

Følg disse enkle regler, og du vil fremme en kultur præget af kreativitet og innovation: Disse blev defineret af HP, som faktisk startede i en garage.

Tro på, at du kan ændre verden.
Arbejd hurtigt, hold værktøjet åbent, arbejd når som helst.
Ved, hvornår du skal arbejde alene, og hvornår du skal arbejde sammen.
Del – værktøjer, idéer. Stol på dine kolleger.
Ingen politik. Intet bureaukrati. (Disse er latterlige i et værksted.)
Kunden definerer et veludført arbejde.
Radikale idéer er ikke dårlige idéer.
Inventér forskellige måder at arbejde på.
Giv et bidrag hver dag. Hvis den ikke bidrager, forlader den ikke garagen.
Tro på, at vi sammen kan gøre alt.
Inventér.
-1999 HP Annual Report

Se også:

• Seven Habits of Highly Creative People
• Refleksioner over arbejdet med Centers of Excellence
• Kan man lære kreativitet?
• ROI på kreativitetstræning
• Hvordan man kan uddanne flere kreative problemløsere

(1) S. Lohr, “Big Blue’s Big Bet: Less Tech, More Touch”, NYT, 25. jan. 2004.

(2) Elizabeth Stinson, Wired (2016): IBM’s Got A Plan To Bring Design Thinking To Big Business https://www.wired.com/2016/01/ibms-got-a-plan-to-bring-design-thinking-to-big-business/

(3) Forrester Study (2018) “The Total Economic Impact™ Of IBM’s Design Thinking Practice: How IBM Drives Client Value And Measurable Outcomes With Its Design Thinking Framework” https://www.ibm.com/design/thinking/static/media/Enterprise-Design-Thinking-Report.8ab1e9e1.pdf

https://www.ibm.com/design/thinking/static/media/Enterprise-Design-Thinking-Report.8ab1e9e1.pdf