Longitudinalforskning henviser til forskning, der undersøger begivenheder eller fænomener over en længere periode. Longitudinale forskningsundersøgelser kan være så korte som 1 eller 2 år, f.eks. når man evaluerer virkningerne af en bestemt læringsstrategi, -teknik eller -behandling. De kan også strække sig over flere årtier, f.eks. når man undersøger ændringer i voksnes personlighed og sundhedsadfærd. De gør det muligt at vurdere ændringer på en række forskellige niveauer og tager hensyn til den naturlige udvikling og vækst, der sker i løbet af livet. Tænk f.eks. på en undersøgelse, der følger børn over en periode på flere år for at vurdere konsekvenserne af medieeksponering, i modsætning til en undersøgelse, der udføres over et par måneder for at vurdere virkningerne af eksponering for voldelige billeder på niveauet af åbenlys aggression. Den første ville være longitudinel, mens den anden undersøgelse ikke ville blive betragtet som en longitudinel undersøgelse, medmindre børnene eller alderskohorten blev vurderet gentagne gange over en længere periode.
Typer af longitudinelle undersøgelser
Der er fire hovedtyper af longitudinelle undersøgelser: trendundersøgelser, kohortestudier, panelundersøgelser og casebaserede undersøgelser. Alle fire typer har tendens til at være deskriptive, idet de generelt ikke manipulerer variabler (en variabel er ethvert klart beskrevet emne eller konstrukt, der kan observeres og analyseres), men beskriver, hvordan udvalgte variabler ændrer sig over tid, og hvordan disse ændringer er relateret til andre variabler. Trend-, kohorte- og panelundersøgelser anvender typisk instrumentelle målinger, såsom undersøgelser, spørgeskemaer, blyantsprøver og andre standardiserede instrumenter, suppleret med deskriptive målinger. Casebased studier anvender typisk beskrivende foranstaltninger, såsom interviews, projektive teknikker, observationer og fortællinger, og suppleres af instrumentelle foranstaltninger.
Trendstudier undersøger ændringer inden for en defineret stikprøvepopulation, som ikke forbliver konstant. Hvis man f.eks. er interesseret i ændringer i omfanget af tv- eller videoeksponering hos børn i førskolealderen, kan man tage en undersøgelsesprøve fra børn i førskolealderen gentagne gange over flere år og se på tendensen. De børn, som du trækker stikprøven fra, vil konstant ændre sig, og du vil måle ændringsmønstrene i tv-eksponeringen af en defineret stikprøvepopulation, 3 til 5-årige børn, over tid.
Kohorteundersøgelser undersøger ændringer inden for en defineret stikprøvepopulation, der er stabil. Hvis man f.eks. er interesseret i ændringer i beskæftigelsen og sundhedstilstanden hos amerikanske krigsveteraner fra Vietnam-æraen, kunne man med jævne mellemrum udtage en stikprøve fra et register over amerikansk militærpersonale, der blev opført som værende i kamp mellem 1962 og 1974. Stikprøven kan indeholde forskellige personer på hvert dataindsamlingstidspunkt, men den vil repræsentere den samme befolkningskohorte på hvert tidspunkt.
Panelundersøgelser undersøger ændringer over tid inden for en udvalgt stikprøve, der forbliver konstant. Du er f.eks. interesseret i at beskrive de ændringer, der sker over tid, efterhånden som folk bliver ældre. Du kan udvælge en gruppe af personer og lade dem gennemføre en række forskellige målinger med gentagne intervaller over flere årtier. Personerne i undersøgelsen forbliver de samme på hvert dataindsamlingstidspunkt, idet naturlig afgang (f.eks. en persons død) er den primære årsag til, at panelprøven ændrer sig.
Case-baserede undersøgelser undersøger ændringer inden for organisationer, grupper eller enkeltpersoner, ofte med hensyn til en eller anden intervention. Interventionen kan være uddannelse, en ny politik eller procedure, et uddannelsesprogram eller en terapi. Du er f.eks. interesseret i ændringer i en organisation som følge af indførelsen af et uddannelsesprogram for en ny teknologi. Man kunne indsamle et sæt målinger fra en stikprøve af ansatte eller studerende før indførelsen af programmet og derefter gentage målingerne med bestemte intervaller. I lighed med en kohorte- eller panelundersøgelse ville en case-baseret stikprøve forblive stabil (i tilfælde af medarbejder- eller elevprøver i en organisation) eller den samme (i tilfælde af gruppe- eller individuelle deltagere).
Advantages Of Longitudinal Studies
Longitudinalforskning er en effektiv og kraftfuld metode til undersøgelse af udviklingsvariabler og er afgørende for at forstå resultaterne af de fleste naturligt forekommende eller socialt pålagte interventioner. En af de vigtigste fordele ved longitudinal forskning er, at eftersom de samme forsøgspersoner eller kohorter følges og gentagne gange udtages prøver over tid, kan de ændringer, der observeres, tilskrives individuelle ændringer snarere end variationer over individer (kaldet stikprøvevarians eller statistisk fejl). Dette giver mulighed for en pålidelig beskrivelse af ændringsmønstre hos enkeltpersoner eller grupper og en beskrivelse af retningen og omfanget af årsagssammenhænge mellem variabler, som ikke ville være tilgængelige på nogen anden måde.
Ulemper ved longitudinelle undersøgelser
Langtidsundersøgelser betragtes som ikke-eksperimentelle, hvilket betyder, at de ikke gennemføres ved hjælp af randomiseret udvælgelse af deltagere, som sammenlignes med en matchet kontrolgruppe gennem manipulation af en variabel for at afdække effekten af denne variabel på (forsøgs-)deltagerne. Ikke-eksperimentelle undersøgelser betragtes som mindreværdige af eksperimentalister, som lægger primær vægt på den kausale inferens, som randomisering, kontrol og manipulation teoretisk set giver. Som tidligere nævnt kan longitudinelle undersøgelser imidlertid bruges til at beskrive retningen og størrelsen af tilfældige sammenhænge, selv om de ikke er så teoretisk præcise som eksperimentelle undersøgelser med hensyn til at fastslå årsagssammenhænge.
Fra et mere praktisk perspektiv er den centrale ulempe ved longitudinel forskning den lange tid, det tager at gennemføre en undersøgelse, med de dertil hørende problemer med bortfald (både hos deltagere og forskningsassistenter), omkostninger og foranstaltninger. Gennemførelse af et forskningsprojekt, der følger en gruppe deltagere i løbet af år eller årtier, kræver en betydelig investering af tid fra både deltagerne og forskerholdet, betydelig økonomisk støtte til at opretholde kontakten med deltagerne og inddragelse af investigatorerne samt betydelig fremsynethed fra investigatorernes side med hensyn til at vælge foranstaltninger, der ikke bliver forældede i løbet af undersøgelsen.
Eksempler på longitudinelle undersøgelser
The Study of Adult Development på Harvard har fulgt to paneler af personer over en lang periode: et panel bestående af 268 Harvard-studerende udvalgt fra andenårseleverne mellem 1939 og 1942, der repræsenterer en socialt begunstiget, overvejende mandlig gruppe, og et panel bestående af 456 dårligt stillede mænd fra Boston, der er født omkring 1930. Denne Harvard-baserede undersøgelse har fokuseret på panelmedlemmernes fysiske og psykologiske helbred ved hjælp af sociale historier, spørgeskemaer hvert andet år, personlige interviews (hvert 15. år) og komplette fysiske undersøgelser (hvert 5. år). Den har givet talrige indsigter i komponenterne i sund aldring samt indsigt i sociale og kulturelle begrænsninger for aldring, tilpasning til stress, vaner og håndteringsevner samt risikofaktorer i barndommen.
The Seattle Longitudinal Study, en undersøgelse af voksnes udvikling fra midten af livet til alderdommen, har fulgt et panel af personer siden 1956. Forskningen har fokuseret på den psykologiske udvikling i de voksne år. Det oprindelige panel på 500 deltagere blev tilfældigt udvalgt fra et sundhedsprogram i et lokalsamfund og varierede i alder fra begyndelsen af tyverne til slutningen af tresserne. Undersøgelsen er fortsat siden 1956, og der er indsamlet data i 1963, 1970, 1977, 1984, 1991 og 1998. Med hvert interval er en ny gruppe personer, der er tilfældigt udvalgt fra det samme sundhedsprogram i lokalsamfundet, blevet bedt om at deltage. Ved dataindsamlingen i 1998 havde næsten 6.000 personer på et eller andet tidspunkt deltaget i denne undersøgelse. Af de oprindelige deltagere fra 1956 er der stadig 38 personer tilbage, som nu har været med i undersøgelsen i 42 år. Undersøgelsen har indsamlet data fra de primære deltagere samt fra søskende og efterkommere gennem årene, og den har været kilde til adskillige akademiske publikationer samt kongrespræsentationer og politiske diskussioner om spørgsmål vedrørende aldring, pensionering og andre offentlige politiske overvejelser.
Der er blevet oprettet talrige andre databaser i løbet af de sidste mange årtier. Mange agenturer og institutioner stiller disse databaser gratis eller mod et symbolsk gebyr til rådighed for kvalificerede forskere.
Summary
Longitudinale forskningsundersøgelser undersøger begivenheder eller fænomener over længere tidsperioder. De følger den samme eller en lignende gruppe af mennesker og er afgørende for at forstå menneskelige forandringer og udvikling. De kræver imidlertid betydelige investeringer af tid og ressourcer og er normalt deskriptive, fordi de ikke giver den præcise logik med hensyn til årsag og virkning, som eksperimentelle undersøgelser giver. De giver pålidelige beskrivelser af ændringsmønstre og af ændringernes retning og omfang, som ikke ville være tilgængelige på nogen anden måde.
- Bijleveld, , Kamp, L., Mooijaart, A., Kloot, W., Leeden, R.,& Burg, E. (2004). Analyse af longitudinelle data: Design, modeller og metoder. Thousand Oaks, CA: Sage.
- Institute for Personality and Social Research at the University of California at Berkeley, http://ls.berkeley.edu/dept/ipsr/ IPSRArchiveWeb/Archivhtm
- Menard, (2002). Longitudinalforskning. Thousand Oaks, CA: Sage.Murray Research Center, http://www.radcliffe.edu/murray/index.php
- National Archive of Computerized Data on Aging, http://www.icpsr.umich.edu/NACDA
- Schaie, W. (2004). Udviklingsmæssige påvirkninger af intelligens hos voksne: The Seattle Longitudinal Study. New York: Oxford University Press.
- Seattle Longitudinal Study, http://geron.psu.edu/sls/index.html
- Vaillant, G. (2002). Aging well: Overraskende vejvisere til et lykkeligere liv fra den skelsættende Harvard Study of Adult Development. New York: Little, Bro
