Psykologi kan føles abstrakt og uhåndgribelig for nogle at forstå. Hjernens funktion er kompleks, og meget af den er stadig et mysterium. Forskere er engageret i at forenkle studiet af psykologi og menneskelig adfærd for at lukke dette hul i forståelsen. Psykologer har forenklet deres forskningsdesign, teorier, hypoteser, diagnoser og interventioner. Forskere inden for forskellige discipliner har anvendt begrebet sparsommelighed i deres undersøgelser og forskning.

Her er et par definitioner, der skitsererparsimony:

Parsimony er et begreb, hvor en forklaring af en situation eller ting skabes med de færreste antagelser.

Sparsimonieloven går ind for at vælge den enkleste videnskabelige forklaring, der passer til beviserne.

Sparsimonimodellen fokuserer på enkelhed. I henhold til parsimonieloven bør vi ikke fortsætte med at komplicere forklaringer, når en simpel tilgang er tilstrækkelig. Den indebærer, at man fokuserer på de mest virkningsfulde og effektive beviser og data, der er til rådighed, uden at tage hensyn til uvedkommende faktorer. Selv om det lyder ligetil, er der en disciplin i at anvende modellen i praksis.

Udtrykket “parsimony” er afledt af det latinske ord parser, der betyder at være sparsom. Den generelle betydning af ordet er overdreven sparsommelighed eller nøjsomhed. I nogle sammenhænge kan det have en negativ konnotation, der antyder en mangel på generøsitet eller nærighed. Men når man ser det i en anden sammenhæng, er der værdi i begrebet sparsommelighed. Loven om sparsommelighed går ud på at finde den enkleste og mindst komplicerede forklaring på en situation eller en observation. Man foretrækker at søge klarhed gennem enkelhed. Gamle filosoffer støttede begrebet sparsommelighed. Aristoteles udtalte, at “det mest begrænsede, hvis det er nøjagtigt, er altid at foretrække.”

Loven om sparsommelighed omtales ofte som Occams raskhed. Den blev opkaldt efter teologen William af Ockham i 1300-tallet. Han var ophavsmand til udtrykket “numquam ponenda est pluralitas sine necessitate”, hvilket betyder “Pluralitet må aldrig opstilles uden nødvendighed”. Mange år senere navngav videnskabsmanden Sir William Hamilton udtrykket “Occams barberkniv” for at beskrive processen med at “barbere unødvendige eller perifere antagelser væk” i logiske ræsonnementer. Efterfølgende har videnskabsfolk inden for forskellige områder anvendt begrebet sparsommelighed til at finpudse deres undersøgelser. Det indebærer, at der skal tages færrest mulige skridt med færrest mulige ressourcer, som fører til den optimale konklusion. Det foreslås altså ikke at tage den hurtigste vej, men den mest effektive, omfattende og virkningsfulde vej, der er mulig. Hvis der findes en mere enkel, men lige så grundig løsning, er det den, man ønsker at vælge. Enkelheden bidrager også til at gøre det lettere at kommunikere og maksimere sandsynligheden for, at begreberne bliver forstået.

Som kritikere hævder, kan psykologer overtræde loven om sparsommelighed ved at overkomplicere tingene. Der kan være en bred gråzone i processen med at tilskrive kompliceret adfærd til kognitive processer.

Supportere af sparsommelighed i psykologien hævder, at det ikke er nødvendigt at komplicere vores forståelse af kognition og adfærd. De foreslår, at anvendelsen inden for samfundsvidenskab bør være parallel med anvendelsen inden for fysiologiske videnskaber som f.eks. biologi og kemi.

Parsimoni i psykologi indebærer, at man skal identificere den enkleste og mest præcise forklaring på hjerneprocesser og menneskelig adfærd. Parsimoniøse beskrivelser kan omfatte fysiske mål, aktiviteter, ansigtsudtryk, testresultater osv.

Når parsimoni i psykologi anvendes, vil forklaringerne blive klassificeret som følger:

  • Simpleste
  • Unødvendige kompleksiteter
  • Hjælpende
  • Involverer mindst antal uunderstøttede antagelser
  • Simpleste løsning, der virker- er effektiv
  • Referer til håndgribelige observationer – stoler på data, der er dokumenteret
  • Adfærdsmæssig tilgang
  • Udførlig og præcis
  • Praktisk og pragmatisk
  • Let at forstå
  • Data, der kan understøttes og bevises
  • Generaliserbart til forskellige situationer
  • Replicerbare resultater

Fokus på forklaringer og teorier, der er praktiske og anvendelige, giver god sund fornuft. Parsimoni-psykologi giver konklusioner, der er klare, lette at forstå og relaterbare. Det er også vigtigt, at forklaringerne er præcise og gyldige.

Skabelse af unødvendig kompleksitet, især når det drejer sig om kognition og menneskelig adfærd, kan være overvældende. Ofte kan personer med psykiske symptomer føle sig håbløse, især hvis der ikke findes håndgribelige og pragmatiske forklaringer og behandlinger for deres oplevelse. Parsimoni-psykologi giver en anvendelig, effektiv og praktisk måde at behandle mentale sundhedsproblemer på. En terapeut eller psykisk sundhedsprofessionel kan hjælpe med at give denne struktur og stillads til hjælp.

Karen Doll har været autoriseret psykolog i Twin Cities i 20 år og har arbejdet inden for organisationskonsulentvirksomhed. Hun udnytter sin uddannelse i klinisk psykologi med sin ekspertise inden for ledelsesvurdering i sin praksis. Hun er en executive coach med fokus på at hjælpe folk med at maksimere deres potentiale.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg