Hvad er pilotundersøgelser og kliniske forsøg?

Af Clare Knight, B.Sc.Reviewed by Dr. Jennifer Logan, MD, MPH

Skip til

• Hvad er et randomiseret kontrolleret forsøg?
• Hvad er en pilotundersøgelse?
• Optimering af oplysninger fra pilotundersøgelser
• Rekruttering af forsøg
• Protokol manglende overholdelse af protokollen

U.S. POINTER randomiseret kontrolleret forsøg vurderede PET-billeddannelse til at måle ophobningen af amyloid og tau, to proteiner, hvis ophobning i hjernen er blevet forbundet med Alzheimers demens. Malachi Tran, University of California, Berkeley

Hvad er et randomiseret kontrolleret forsøg?

Et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) er en form for videnskabeligt eksperiment, der ofte anvendes i kliniske forsøg, og som har til formål at reducere bias i fortolkningen af resultaterne ved tilfældigt at tildele forsøgsdeltagerne en af to eller flere forsøgsbetingelser. I forsøgsbetingelsen (eller -armen) modtager deltagerne den intervention, der testes, mens kontrolarmen modtager enten en konventionel behandling eller placebobehandling.

De to grupper følges derefter op i et forudbestemt tidsrum for at vurdere forskelle mellem dem, enten i resultatmålinger eller målinger af acceptabilitet eller sikkerhed.

Universitetet i South Florida og Tampa Fire Rescue gennemførte et randomiseret kontrolleret forsøg for at vurdere effektiviteten af et træningsprogram på arbejdspladsen, der er målrettet mod at reducere risikoen for lændeskader og invaliditet hos brandmænd. Foto venligst udlånt af University of South Florida/USF Health

RCT’er anses for at være standarden for bestemmelse af effektiviteten af en given intervention, da de er den mest stringente metode til at fastslå en årsag-virkningssammenhæng mellem en intervention og et resultat. De har potentiale til at påvirke sundhedspolitik og -finansiering og ændre klinisk praksis. RCT’er er imidlertid komplekse og dyre, og mange offentligt finansierede forsøg lykkes ikke med at rekruttere og fastholde deltagere inden for de planlagte tidsrammer.

En metode til at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af kliniske forsøg er brugen af pilotundersøgelser.

Hvad er en pilotundersøgelse?

En pilotundersøgelse er en undersøgelse i lille skala, der gennemføres som forberedelse til en større undersøgelse. Formålet med et pilotstudie er at øge sandsynligheden for et succesfuldt fremtidigt RCT ved at udforske effektiviteten, den interne validitet og grundlæggende set leveringen af de foreslåede forsøg.

For at være mest effektive bør de teste logistikken af de foreslåede undersøgelsesmetoder under lignende omstændigheder som det planlagte forsøg.

Pilotstudier bør teste centrale elementer af forsøget, herunder rekrutterings- og fastholdelsesstrategier, interventionslevering, dataindsamlingsmetoder og overholdelse af undersøgelsesprotokollen.

Ud over at informere forskerne om gennemførligheden af deres fremtidige RCT spiller de en vigtig rolle i den eventuelle implementering og udbredelse af den undersøgte intervention ved at identificere barrierer og fremmende faktorer.

Endeligt kan pilotundersøgelser give empiriske skøn over behandlingseffektstørrelser, som igen kan bruges til at beregne stikprøvestørrelser til fremtidige forsøg.

ACE-pilotundersøgelse tager kræftrehabilitering til lokalsamfundet: Betty Wood arbejder med underkroppen ved en af træningsstationerne under sin ACE-klasse i Don Wheaton Family YMCA. Image Credit: University of Alberta

Optimering af oplysninger fra pilotundersøgelser

Idealt bør forsøgsteams sammen med finansieringsorganer og styregrupper på forhånd fastlægge centrale progressionskriterier, der skal bruges til at afgøre, om vigtige mål er opfyldt i pilotfasen. Dette informerer igen beslutninger om, hvorvidt forsøget skal fortsætte.

Traditionelt er progressionskriterierne blevet anvendt på centrale risikoområder, der kan påvirke den vellykkede gennemførelse af forsøget, og de har haft en tendens til at være af stop/go-natur, især i forsøg vedrørende lægemiddeludvikling.

De fleste kliniske forsøg, især store forsøg, der udføres på tværs af flere steder eller centre, vil imidlertid foretage ændringer i løbet af undersøgelsens levetid uden nogen formaliserede pilotprocesser.

Eksempler på sådanne justeringer omfatter ændring af dataindsamlingsmetoder, rekrutteringsstrategier eller endog primære resultater.

Disse ændringer kan være informeret af pilotstudieresultater eller løbende overvågning og evaluering under RCT’et.

En tilgang er at anvende et “trafiklys-system” på pilotstudiemål for at afgøre, om et forsøg kan fortsætte, hvis der anvendes ændringer, med rødt indikerer uløselige problemer, gult indikerer problemer, der kan afhjælpes, og grønt indikerer ingen problemer, der truer forsøget.

Der er tre fremherskende spørgsmål, der skal tages i betragtning, når man bruger pilotstudiedata som en forudsigelse af succes i efterfølgende forsøg.

Rekruttering til forsøg

Succesfuld rekruttering til både tid og mål er en stor bekymring for forsøgsledere og finansiærer og den største risiko for at levere et vellykket forsøg.

I forsøgsplanlægningsfasen er rekrutteringsmålene baseret på skøn over prævalensen af den tilstand, der undersøges, den andel af målpopulationen, der kan screenes for egnethed, den andel screenede, der opfylder kriterierne for egnethed, og den forventede samtykkeprocent.

Sigtet med pilotfasen er enten at bekræfte de oprindelige skøn eller at justere de forventede rekrutteringsrater efter behov, hvilket giver forskerne mulighed for at indføre meningsfulde minimumsrekrutteringstærskler, der hverken er konservative eller spekulative.

Ikke overholdelse af protokollen

Vurderingen af manglende overholdelse af protokollen kan omfatte trofasthed over for alle protokolprocedurer (herunder informeret samtykke, dataindsamling eller opfølgningsprocedurer), men har en tendens til at fokusere på overholdelse af den intervention, der undersøges.

I denne sammenhæng overvåges det omfang, i hvilket deltagerne modtager deres tildelte intervention (forsøgs- eller kontrolintervention), for “cross-over” og “intervention uden for protokollen”.

Hvis cross-over-ikke-adhærens forekommer, modtager en deltager den alternative forsøgsintervention, som de blev tildelt. Ved “off-protocol non-adherence” modtager deltagerne en intervention, der adskiller sig fra enten forsøgs- eller kontrolinterventionen.

Både former for non-adherence kan opstå som følge af bivirkninger fra den oprindelige intervention, sygdomsprogression eller tilgængeligheden af en ny behandlingstilgang. Pilotundersøgelser kan bestemme rimelige tolerancer og informere forsøgsprocedurer for at forbedre adhærens.

• Cook JA, Beard DJ, Cook JR MacLennan GS. Den besynderlige sag om et internt pilotforsøg i et randomiseret multicenterforsøg – tid til en nytænkning? Pilot and Feasibility Studies bind 2, artikelnummer: 73 (2016). https://pilotfeasibilitystudies.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40814-016-0113-8
• Kistin C, Silverstein, M. Pilotundersøgelser: En kritisk men potentielt misbrugt komponent i interventionsforskning. JAMA. 2015 Oct 20; 314(15): 1561-1562. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4917389/
• Koepsell TD, Weiss NS. Epidemiologiske metoder. New York, NY: Oxford University Press; 2003., https://global.oup.com/academic/product/epidemiologic-methods-9780195314465?cc=au&lang=en&
• Pocock, SJ. (1983). Kliniske forsøg. A practical approach. Chicester: John Wiley & Sons., https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/bimj.4710270604
• Sibbald B, Roland M. Understanding controlled trials: Hvorfor er randomiserede kontrollerede forsøg vigtige? BMJ 1998;316:201. https://www.bmj.com/content/316/7126/201?ijkey=a8035252cd25deabfc7c9edb5764a4897215ce93&keytype2=tf_ipsecsha
• Pilotundersøgelser: Common Uses and Misusehttps://nccih.nih.gov/grants/whatnccihfunds/pilot_studies
• A tutorial on pilot studies: the what, why and how, BMC Medical Research Methodologyvolume 10, Article number: 1 (2010), https://bmcmedresmethodol.biomedcentral.com/articles/10.1186/1471-2288-10-1
• J Psychiatr Res. 2011 May; 45(5): 626-629. doi: 10.1016/j.jpsychires.., Pilotundersøgelsers rolle og fortolkning i klinisk forskning https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3081994/

Videre læsning

• Alt indhold om medicinsk forskning

Skrevet af

Clare Knight

Sidens hun er uddannet fra University of Cardiff, Wales med første klasses udmærkelse i anvendt psykologi (BSc) i 2004, har Clare opnået mere end 15 års erfaring med at gennemføre og formidle forskning om social retfærdighed og anvendt sundhedsforskning.

Citationer