Dr. Freund ville sammen med Julia Fischer, der studerer primaters kognition ved det tyske primatcenter i Göttingen, Tyskland, og deres kolleger vide, hvordan alderen påvirkede adfærden hos mere end 100 berbermakak aber, der levede i en lukket park på 50 hektar i Sydfrankrig. De undersøgte, hvordan aberne, der var mellem 4 og 29 år gamle (hvilket svarer til ca. 105 i menneskeår, ifølge Dr. Fischer), reagerede på fysiske genstande som nyt legetøj og rør med mad som madding, sociale interaktioner som at pleje “venner” eller slås og sociale oplysninger som billeder eller opkald af “venner” og “fremmede”.
Forskerne fandt, at abernes interesse for legetøj aftog, når de blev reproduktive. Og omkring 20, (deres “pensionsalder”) havde aberne, ligesom mennesker, færre sociale kontakter og henvendte sig sjældnere til andre. Det, der overraskede forskerne, er, at denne tilsyneladende tilbagetrækning ikke var drevet af en social tendens til at undgå gamle aber: Yngre aber nærmede sig stadig deres ældre og plejede dem. Og det var heller ikke sådan, at ældre aber bare ikke var interesseret i noget som helst: De reagerede stadig på billeder af andre aber og hvæsede efter andre aber under slagsmål. “De er stadig meget opmærksomme på, hvad der foregår”, sagde Dr. Fischer. “Men de ønsker ikke selv at deltage.”
Dr. Freund sagde, at hun ser de samme adfærdsmønstre hos mennesker.
Den dominerende psykologiske teori til forklaring af dette hos mennesker er, at vi bliver mere kræsne med alderen for at maksimere brugen af den tid, vi har tilbage med døden i sigte. Selv om aberne har en fremragende hukommelse, er der ingen beviser for, at de er bevidste om deres forestående død. Så hvis både mennesker og aber opfører sig på samme måde, er denne teori måske bare en måde at rationalisere en naturlig adfærd med biologiske rødder på, sagde Dr. Fischer.
Måske mister aber og mennesker bare udholdenhed med alderen, og måske er aberne for trætte til at håndtere relationer, der er ambivalente eller negative, tilføjede hun. Eller måske, som forskerne nu forsøger at undersøge, er aldrende aber mindre socialt interaktive, fordi de har en tendens til at tage færre risici, hvilket er det, der tilsyneladende sker hos mennesker ifølge nogle undersøgelser.
