Da lichen sclerosus kan udvikle sig til vulvakræft, er det vigtigt med tidlig diagnose og behandling.
“Det er overflødigt at sige, at jeg var chokeret,” siger Baumhauer. “Jeg var 43 år, var ajour med mine smear-tests og kunne ikke forstå, hvordan noget så alvorligt ikke var blevet diagnosticeret.”
Men kontrol af vulvaens sundhed er ikke en del af screening for livmoderhalskræft, så du bør ikke gå ud fra, at din læge eller sygeplejerske vil bemærke noget, når du skal til smear-test.
Vi er nødt til at tale om vulvakræft
Karen Hobbs, kræftinformationsmedarbejder for Eve Appeal, siger: “Der diagnosticeres 1.300 nye tilfælde af vulvakræft hvert år. Det skal sammenlignes med 3.000 tilfælde af livmoderhalskræft hvert år.”
Så hvilke tegn på vulvakræft skal du kigge efter? Hobbs siger: “Du bør kigge efter nogen af disse tegn og opsøge din læge, hvis du finder nogen.”
- En vedvarende kløe i vulvaen, smerte eller ømhed.
- Hud, der er fortykket, rød, hævet eller med hvide eller mørke pletter.
- Et åbent sår eller en synlig vækst.
- Et modermærke eller en hævelse, der vokser eller ændrer farve.
- En knude eller hævelse.
Andre risikofaktorer for vulvakræft omfatter: vulval intraepithelial neoplasi (forandringer i vulvecellerne), HPV og rygning.
Behandlingen afhænger af kræftstadiet. Den omfatter næsten altid operation, af det berørte område, men også af lymfeknuderne, hvis det er nødvendigt, sammen med yderligere behandling som f.eks. strålebehandling, hvis kræften har spredt sig.
Baumhauer fortæller: “Min behandling omfattede operation af mine skamlæber og strålebehandling. Lymfeknuderne i min lyske viste, at kræften havde spredt sig. Den var nu i stadie 3, og der var behov for mere strålebehandling. Jeg er nu i remission og har 40 % chance for at leve længere end de næste fem år.”
Hvad kan du finde på din vulva?
Vulvakræft er heldigvis sjældent, og der er mange andre grunde til at finde knuder og buler i det område. Men det er stadig vigtigt at blive undersøgt, hvis du opdager noget, der ikke er normalt for dig.
Bidder og cyster
Bidder kan komme og gå hurtigt. De kan skyldes en betændt hårsæk eller et indgroet hår, og de forsvinder normalt i løbet af en uge eller deromkring. Cyster kan opstå i talgkirtlerne. En af de største kirtler er Bartholins kirtel nær vaginalindgangen. Hvis den er blokeret, kan den vokse i størrelse – nogle kan blive så store som et æg – og kræver behandling som mindre kirurgi og antibiotika.
STI-symptomer
Gennem seksuel kontakt kan du blive smittet med herpes, kønsvorter eller syfilis. Selv om herpes og vorter kan være ubehagelige, er udiagnosticeret syfilis mere alvorlig.
Det første tegn på syfilis hos kvinder er som regel et smertefrit sår på vulvaen eller inde i skeden (som man ikke kan se.) Dette sår forsvinder i løbet af et par uger, men uden behandling på dette første stadium udvikler infektionen sig til det næste, mere alvorlige stadium. Det er yderst vigtigt at søge lægehjælp, hvis du tror, at du kan have fået syfilis, som i sidste ende kan være dødelig, hvis den ikke behandles. Din lokale seksuelle sundhedsklinik tilbyder fortrolig hjælp.
Vaginale knuder og buler
Det er sværere at se, om der er noget galt med din vagina, fordi det hele er indeni. Men hvis du bemærker noget usædvanligt, skal du gå til din læge.
Vaginal kræft er meget sjælden – kun 250 tilfælde i Storbritannien årligt og for det meste hos kvinder over 60 år – men det kræver behandling så hurtigt som muligt.
Symptomerne, du skal have undersøgt, omfatter:
- Uventet blødning – f.eks. mellem menstruationer, efter overgangsalderen eller efter sex.
- Vaginalt udflåd, der lugter eller kan være blodfarvet.
- Smerter i skeden under samleje.
- En vaginal knude eller vækst, som du eller din læge kan mærke.
- En vaginal kløe, der ikke vil gå væk, og smerter ved vandladning.
- Persisterende bækken- og vaginale smerter.
At sige ‘vagina’ eller ‘vulva’ bør ikke få dig til at rødme
Sig frem for alt skal du ikke være flov over at tale med en læge om dine symptomer eller over at bruge ordene ‘vulva’ og ‘vagina’, når du forklarer dine symptomer, siger Hobbs.
“Vi henviser ofte til vores ‘vulva’ som vores ‘vagina’, men vi er nødt til at kende forskellen. Vulva er ekstern, vaginal er intern. Symptomerne på vulva- og vaginalkræft kan faktisk variere en hel del – f.eks. et ildelugtende vaginalt udflåd (vaginalkræftsymptom) og hævet/rødnet hud (vulvakræftsymptom).
“Det er så vigtigt for os at kende de korrekte navne for vores kropsdele. Hvis vi ikke ved, hvad vi f.eks. skal kalde vores vulva, så gør det det så meget sværere at kommunikere med en praktiserende læge/medicinsk fagperson, når der er et problem. Jo mere vi ved om vores kroppe, og hvad der er normalt for os, jo mere sandsynligt er det, at vi opdager, når noget ændrer sig”, slutter hun.
