Valvulær hjertesygdom, også kendt som hjerteklapsygdom, opstår, når en eller flere af hjertets klapper ikke fungerer korrekt. Dit hjerte har 4 klapvævsklapper, der åbner og lukker sig, så blodet kan bevæge sig gennem dine hjertekamre. Hjerteklapsygdom opstår, når dine hjerteklapper bliver utætte og/eller stive. Mild hjerteklapsygdom opstår, når kun én hjerteklap fungerer dårligt. Selv om hjerteklapsygdomme kan være forårsaget af medicin, fødselsdefekter, reumatisk feber (en tilstand, der opstår, når en infektion beskadiger dine hjerteklapper) eller fremskreden alder (kalk- og mineralaflejringer, der får dine hjerteklapper til at blive tykkere og/eller stive), er årsagen i nogle tilfælde ukendt. Diætmedicin med phentermin eller “phen-fen” er også blevet sat i forbindelse med problemer med hjerteklapperne.
Symptomer på mild hjerteklapsygdom omfatter: en hjertemumor, åndenød, feber, pludselig vægtøgning, træthed, ødem (hævelse) i ben, ankler og fødder, muskelsvaghed, accelereret hjertefrekvens og brystsmerter/tryk. Behandling af mild hjertesygdom med klapfejl kan omfatte: livsstilsændringer (dvs. motion, en sund kost og undgåelse eller reduktion af dit nikotinforbrug) og receptpligtig medicin (dvs. medicin mod forhøjet blodtryk eller blodfortyndende medicin). Det er vigtigt at bemærke, at hvis du lider af alvorlig hjerteklapsygdom, er du nødt til at undgå anstrengende aktiviteter. Selv om motion ikke kan reparere eller korrigere en beskadiget eller defekt hjerteklap, kan det forbedre din livskvalitet og hjælpe dig med at udføre visse opgaver, f.eks. at gå op ad trapper, deltage i fysiske aktiviteter og shoppe med mindre fysisk belastning for din krop. Før du påbegynder en træningsrutine, skal du kontakte din læge for at få “grønt lys”. Desuden kan din læge muligvis anbefale sikre øvelser til din tilstand.
Sikre øvelser
Hvilke øvelser er sikre ved let hjerteklapsygdom? Hvis du lider af mild hjertesygdom med klapfejl, er de sikreste øvelser øvelser med lav belastning, hvor din hjertefrekvens og vejrtrækning ikke accelereres. For eksempel: yoga, afslappende gåture rundt i nabolaget og/eller kontorbygningen, vandgymnastik, tai chi og strækøvelser. Vælg om muligt øvelser, der træner de store muskler, og som kan udføres regelmæssigt. Målet med dit træningsprogram bør være at styrke din evne til at udføre daglige opgaver, øge din udholdenhed og muskelstyrke, mindske din risiko for skader og øge din mobilitet. Hvis du lige er begyndt på et træningsprogram, og/eller hvis dit udholdenhedsniveau er lavt, er det bedst at træne i korte intervaller (dvs. ca. 10-15 minutter ad gangen) og langsomt øge tiden, efterhånden som du føler dig godt tilpas, til 20-45 minutter tre gange om ugen.
Usikre øvelser
Hvilke øvelser bør undgås ved mild klapvredesygdom? Hvis du har mild klap hjertesygdom, bør du undgå aerobe øvelser med høj belastning (dvs. løb, zumba, cykling osv.). Nogle sportsgrene bør også undgås. Disse sportsgrene omfatter: kickboxing, fodbold, fodbold, basketball, cheerleading, tennis osv.) Desuden anbefales tung vægtløftning ikke. Hvis du ønsker at give din krop mere spændstighed, bør du i stedet træne med lette vægte. For at opsummere det hele – enhver øvelse, der forårsager hurtig vejrtrækning, accelererer din puls og/eller “trætter dig”, bør undgås.
American College of Sports Medicine. (2010). Træning med hjerteklapsygdom: Prescription for health. Hentet fra http://www.medscape.com/viewarticle/719877
John Hopkins Medicine. (2014). Valvulær hjertesygdom. Hentet fra http://www.hopkinsmedicine.org/heart_vascular_institute/conditions_treatments/conditions/valvular_heart_disease.html
