Nyfødte er grimme. Undersøgelser tyder på, at vi ikke finder babyer særlig søde før de er 3 eller endda 6 måneder gamle, når de akavede gammelmandstræk giver plads til buttede kinder og store øjne. Derefter er de på toppen af deres nuttethed fra 6 måneder til omkring 4½ års alderen.
Men dette rejser et fascinerende spørgsmål. Hvorfor har vi udviklet os til at finde spædbørn og småbørn mere nuttede end nyfødte børn? Logikken ville tilsige, at da nuttethed er med til at overleve, ville vores mest sårbare afkom have det i høj grad. Burde biologien ikke have drevet os til at finde de mindste babyer sødest? Det er et af hovedspørgsmålene i en nyere undersøgelse i Evolution and Human Behavior.
“Vi bemærkede, at voksne vurderede de nyfødte som de mindst attraktive, og at de 6 måneder gamle havde de højeste vurderinger på tværs af alle ansigtssignaler,” siger medforfatter til undersøgelsen Prarthana Franklin fra Brock University i St. Catharines, Ontario, i en erklæring. “Det var interessant, fordi vi normalt tror, at jo yngre børn er, jo nuttetere er de, og derfor foretrækker flere mennesker yngre børn.”
I undersøgelsen viste Franklin og hendes hold billeder af 18 forskellige babyer – nyfødte, 3-måneders og 6-måneders børn – til 142 voksne. Derefter spurgte de, hvor villige hver enkelt voksen ville være til at adoptere børnene ud fra deres opfattelse af deres lykke, sundhed og nuttethed. De fandt ud af, at 6-månedersbørn vandt, efterfulgt af 3-månedersbørn. Nyfødte var bare ikke søde nok.
Forskerne formoder, at eftersom babyer bliver bedre i stand til at overleve sygdomme ved 6-måneders-mærket, er der en forsinkelse i forældre-barn-bindingen, bare i tilfælde af at nyfødte ikke overlever. I mellemtiden er vi fastlåst til at finde ældre babyer og småbørn mest nuttede, så forældrene vil omdirigere ressourcerne til det afkom, der har størst sandsynlighed for at overleve. “Jægersamlere, der allerede havde et barn, som de ammede, kunne ikke amme to børn på en gang,” siger medforfatter Tony Volk, også fra Brock University, i erklæringen. “Hvis du er en bondemor i middelalderens England, og du kun har mad nok til ét barn, og hvis det at have to børn betyder, at de begge risikerer at dø, er det bedst kun at få ét barn. Det er vanskelige beslutninger, som mennesker har truffet i tusindvis af år.”
Forfatterne kan naturligvis ikke med sikkerhed sige, hvordan eller hvorfor vores opfattelser af nuttethed er udviklet. Og selv om vi modsætter os at blive knyttet til nyfødte, er det ikke personligt. Nyfødte er lige så værdige til at blive elsket som alle andre. Men resultaterne giver en mulig evolutionær forklaring på, hvorfor vi finder nyfødte grimme – og hvorfor børn ikke når toppen af deres nuttethed før 6 måneders alderen.
“En forsinkelse i tilknytningen gør de tidlige tab lettere at håndtere,” siger Volk.
