Hvordan faster vi i fasten?

Hvordan faster man

Der er forskellige grader af faste, som er blevet overleveret til os. Husk, at disse er ikke love eller regler, som vi skal følge blindt, men er gennemprøvede metoder, som kan hjælpe os med at komme tættere på Gud. Ortodoksi er ikke legalistisk eller regelorienteret. De regler eller retningslinjer, der er blevet fastlagt for os, er der til vores åndelige gavn. Vi er nødt til at bruge dem med den rette indstilling for at få gavn af dem. I denne sag skal du sørge for at følge din åndelige faders vejledning. Vi skal passe på med at lægge for meget vægt på de fysiske aspekter, før vi er modnet i vores indre arbejde, for det kan få os til at tro, at vi gør alt arbejdet og så glemmer vi, at det er Guds nåde, som vi forsøger at komme i forening med og følge. Vi kan blive stolte af vores fysiske præstationer og miste vores kontakt med Gud på grund af vores syndighed og selvcentrerethed. Faste er ikke en konkurrence, men det er en vigtig selvdisciplin, som vil hjælpe os til at komme tættere på Gud, når den praktiseres med den rette indstilling.

Fasteniveauer

Den mest strenge måde at faste på er at afholde sig fra al mad.

Det næste niveau er at afholde sig fra alle animalske produkter som kød og mejeriprodukter sammen med olie og vin.

Derpå er det næste niveau at tillade vin og olie.

Derpå at tillade fisk.

Den mest almindelige faste i dag er at afholde sig fra at spise kød. Men det er ikke det, som kirkens tradition foreslår, at vi gør. Den ugentlige faste ifølge tradition og kanon er at afholde sig fra alle animalske produkter som kød og mejeriprodukter sammen med olie og vin. Men at afholde sig fra kød kan være et udgangspunkt, da vi er så knyttet til kødspisning i vores nuværende kultur sammenlignet med tidligere perioder i kirkens historie, hvor det at spise kød blev betragtet som en luksus. Så for os i dag kan dette være et vanskeligt første skridt at tage, men slut ikke her.

Begynd din fastepraksis ved at begynde med at praktisere den ugentlige faste om onsdagen og fredagen. Gør det til en regel. Det vil få dig til at tænke i løbet af ugen på dit formål om at komme tættere på Gud. Det vil styrke dit bønneliv. Det vil også forberede dig på at deltage i nadverens sakramente hver søndag, hvilket yderligere vil støtte din åndelige vækst.

Kirken udgiver en kalender, som har de traditionelle retningslinjer for hver dag på fastetid. Når det er lykkedes dig at afholde dig fra kød på disse dage, kan du kigge på denne kalender og gøre din faste mere streng.

Siden Kirkens tidligste dage har den Store Fastelavn været foreskrevet som en fasteperiode for ortodokse kristne. Fasten i medtaget i kanonerne fra det første økumeniske koncil. En sådan handling viser den betydning, som vores kirkefædre har lagt på denne fasteperiode til vores åndelige gavn. I dag siger mange, at dette kun er for munke, men kanonerne er klare over, at det gælder for ALLE ortodokse kristne. Munkene vælger ofte en endnu mere streng retningslinje for deres faste. Koncilets handlinger viser os, at fasten var en fælles tradition fra de tidligste tider, som de bekræftede i kirkens regler.
Fasten var oprindeligt meget strengere, end vi kender den i dag. Selvfølgelig var den generelle kost meget enklere dengang. Dengang var brød og vand dem basis for fasten, hvis ikke total afholdenhed.
Inkluderet nedenfor på denne side er det fælles sæt retningslinjer for fasten i denne periode. Mange spørger, om det er i orden at erstatte mejeriprodukter med andre produkter end mælkeprodukter som f.eks. sojamælk og andre sådanne erstatninger. Normalt accepteres dette, da det viser, at en familie gør en indsats for at ændre sine vaner efter bedste evne. Det er ikke alle i dag, der er i stand til at overholde den faste, som de første kristne påtog sig. Vi kan sige, at vi er svagere i vores selvdisciplin, og at vores kroppe er vant til en mere kompleks kost. Mens den strenge faste vil give de maksimale åndelige fordele, må hver enkelt bestemme sine egne retningslinjer for fasten og derefter anvende sin selvdisciplin til at holde sig til den.

Mens vi ved, at en faste ikke er med henblik på vores sundhed, har den moderne videnskab mange beviser for de sundhedsmæssige fordele ved at faste. Man vil opdage, at man har mere energi, og at det er en periode med udrensning af kroppen. Nu er der bestemt tilfælde, hvor man af medicinske årsager ikke skal faste, f.eks. hvis man er gravid. Selv i de tidlige dage var det ikke tilladt for en kvinde, der var gravid, at faste. Faste har ikke til formål at straffe vores kroppe, det er for vores åndelige vækst, så kirken har forståelse for disse behov. Du bør påtage dig fasten med vejledning fra din åndelige skriftefader.
Vi ved også, at fasten ikke kun handler om at begrænse de fødevarer, vi spiser. Johannes Chrysostomos var meget veltalende til at beskrive den bredere betydning af fasten. Han skriver: “Det er muligt for en, der faster, ikke at blive belønnet for sin faste. Hvordan? Når vi ganske vist afholder os fra mad, men ikke afholder os fra uretfærdigheder; når vi ikke spiser kød, men gnaver de fattiges hjem i stykker; når vi ikke bliver berusede af vin, men bliver berusede af onde fornøjelser; når vi afholder os hele dagen, men tilbringer hele natten i uhæmmede skuespil. Hvad er da fordelen ved at afholde sig fra mad, når du på den ene side fratager dit legeme en udvalgt mad, men på den anden side tilbyder dig selv ulovlig mad?”
Som vi sagde i en tidligere artikel om, hvorfor vi faster, er fasten en tid til tilbagetrækning fra vores normale travle verdslige livsstil. Det er meningen, at det skal være en periode, hvor vi forenkler vores liv, så vi kan hellige os mere tid til bøn og velgørenhed. Det er en tid til omvendelse, til bekendelse og til at deltage i nadveren. En del af grunden til at begrænse maden er at bruge mindre tid på at lave mad og at bruge mindre på vores mad, så vi får ekstra penge til at hjælpe dem, der er i nød.
Gennemgå kirkens fastelovgivning og lav nogle specifikke planer for din faste. Prøv at følge den foreskrevne tidsplan så godt som muligt. Så vi efterlader dig med spørgsmålet: Hvordan faster du?