Hvordan man bliver en naturforkæmper – National Geographic Society Newsroom

“Hvordan kan jeg gøre den største forskel for bevarelsen?” I løbet af de sidste 5 år har jeg stillet mange mennesker dette spørgsmål. Jeg var sikker på, at nogen ville have et ligetil svar, selv om jeg ikke brød mig om det. “Hvis det betyder at redde regnskove,” tænkte jeg til mit naive jeg, “så vil jeg bruge resten af mit liv låst inde i en kælder og skrive breve til lovgivere.” Heldigvis for min egen livsglæde er svaret ikke så enkelt. Faktisk var de svar, jeg fik fra fremtrædende naturforkæmpere, som har brugt deres liv på at gøre en reel forskel, meget forskellige.

I denne blog definerer jeg en naturforkæmper som enhver, der bruger en væsentlig del af sin tid og/eller sine ressourcer på at bevare biodiversiteten, enkelte arter eller levesteder hvor som helst i verden. Ja, det er virkelig så bredt! Som du vil se nedenfor, behøver du ikke at være videnskabsmand for at være naturforkæmper. Du kan være kunstner, manager, investor, ingeniør, økologisk landmand … alle kan dreje rundt for at yde et reelt bidrag til bevarelse.

Så hvad skal DU gøre som en kommende naturforkæmper? Jeg vil gennemgå de gode råd, jeg har fået fra et par af de naturbevarere, jeg beundrer.

1. • Find ud af, hvor dine lidenskaber og dine talenter ligger. Det kan kræve, at du prøver et par forskellige ting: at du har et par forskellige jobs, tager nogle specialiserede kurser på universitetet eller arbejder frivilligt med ting, der vækker din interesse.
   • Find et sted eller et projekt, som du kan dedikere seriøs tid, energi og ressourcer til.
   • Find samarbejdspartnere; gode partnere kan hjælpe dig med at fremme din sag på en række forskellige måder.
   • Gå ud af boksen. Bevarelse handler ikke kun om naturen; at hjælpe menneskelige samfund kan også hjælpe bevarelsen.
   • Og uanset hvem du er, og hvad du laver, selv om du ikke bliver en “professionel” naturforkæmper, kan du yde et bidrag til bevarelsen.
   • Din vej kan være snoet; du kan støde på et par vejspærringer eller fare lidt vild, og det er OK!
   • Undervejs har jeg støttet mig kraftigt til et par vigtige ressourcer, der har hjulpet mig med at opbygge min karriere. Her er nogle gode ressourcer for håbefulde naturbevaringsfolk:

   Find ud af, hvor dine lidenskaber og dine talenter ligger. Det kan kræve, at du prøver et par forskellige ting: at du har et par forskellige jobs, tager nogle specialiserede kurser på universitetet eller arbejder frivilligt med ting, der vækker din interesse.

“Folk yder de største bidrag, når de gør det, de faktisk er bedst til, ikke det, de tror, at der er brug for i forbindelse med naturbeskyttelse. Så mange mennesker ønsker at engagere sig i bevarelse, men tror, at det betyder biologi, radiotracking af løver, gennemførelse af en undersøgelse, videnskabeligt arbejde. Men bevarelse er politik, økonomi, bevidsthed, uddannelse, retshåndhævelse, socioøkologi, social retfærdighed osv. Det er en fejl at tro, at naturbeskyttelse er biologi, eller at naturbeskyttelsesvidenskab er naturbeskyttelse. Hvis nogen ønsker at arbejde med naturbeskyttelse og gøre en stor forskel, skal de se grundigt på deres færdigheder og bruge disse færdigheder til at hjælpe – måske er deres færdigheder sociale medier, skrivning, fotografering, undervisning, at tjene penge, at skabe apps, at bruge teknologi…. Jeg er opmærksom, når nogen fortæller mig, at de kan lave et digitalt spil om beskyttelse af husdyr, at de kan lave en app til at overvåge effektiviteten af vores miljøuddannelsesprogrammer, at de kan lave kunst om løver, som vi kan sælge på auktion, osv. Så jeg vil sige, at du skal gøre det, du er god til, for at bevare naturen – vi har brug for alle.” – Colleen Begg, ph.d., administrerende direktør for Mariri and Niassa Carnivore Project, Mozambique; direktør for TRT Conservation Foundation

“Bliv rigtig god til at gøre noget… Bevarelse som helhed har brug for virkelig kompetente og engagerede mennesker fra ALLE sektorer i samfundet; den eneste metode til bevarelse, der virker, er integration med samfundet, og til det formål kan man opnå næsten ethvert erhverv, der udøves godt i et bevaringsområde. Hvad angår et enkelt svar, er der ikke én skjorte, der passer til alle.”- Dan Janzen, ph.d., professor i biologi ved University of Pennsylvania og formand for Guanacaste Dry Forest Conservation Fund (Costa Rica)

1. Find et sted eller et projekt, som du kan dedikere seriøs tid, energi og ressourcer til.

“Gør en langsigtet indsats. Forpligter din personlige tid og energi i lang tid til et enkelt sted. Du vil ikke gøre en forskel et sted i løbet af et par år. Tænk i årtier. Hvor lang tid tager det et træ at vokse? Hvor længe lever en elefant? Hvis du inspirerer en teenager og hjælper hende med uddannelse, hvor lang tid tager det så for en 13-årig pige at få sin ph.d.? 15 år måske?” – Greg Carr, tilsynsudvalg ved Gorongosa-projektet i Mozambique

“Find et godt problem, og gør, hvad der skal til, lær de færdigheder, der skal til, for at løse det.” -Stuart Pimm, ph.d., Doris Duke Chair of Conservation Ecology, Duke University

“Find en bevaringsopgave – et dyr, et sted, et problem – som trækker i dit hjerte på en måde, som intet andet gør. Det vil være et projekt, som du sandsynligvis vil arbejde på i lang tid, uanset om du bliver betalt eller ej. Hvis du kan gøre en stor forskel på én ting, er det et liv, der er givet godt ud.” – Morgan Heim, fotojournalist

“Skab seriøse ressourcer (penge, politisk position, teknisk ekspertise, social forståelse osv.), se dig omkring efter et stort bevaret vildtområde, der ligger psykologisk og logistisk tæt på dig, og giv dine evner til det.” -Dan Janzen

1. Find samarbejdspartnere; gode partnere kan hjælpe dig med at fremme din sag på en række forskellige måder.

“Spørg om penge. Når du tror på det, du gør, skal du ikke være bange for at bede folk om penge til at støtte dig. Der er mange mennesker rundt omkring, der har penge, men ikke tid. Du hjælper dem med at gøre filantropi ved at tage deres penge og bruge dem til noget godt.” – Greg Carr

“Vi samarbejder hele tiden med forskere, aktivister, organisationer og lokalsamfund om disse projekter. Det er svært at gøre fremskridt uden det … Når du finder gode partnerskaber, kan du handle hurtigt, få adgang til flere ressourcer og opskalere virkningen, produktiviteten, kreativiteten og kvaliteten af dine produkter. Det bliver lettere at tænke stort, og det er det, som naturbevarelse har brug for lige nu, uanset om man arbejder på græsrodsniveau eller med en stor, smart kampagne.”- Morgan Heim

1. Gå ud af boksen. Bevarelse handler ikke kun om naturen; at hjælpe menneskelige samfund kan også hjælpe bevarelsen.

“Stort set alle de bevarelsesspørgsmål, som verden står over for i dag, skyldes den simple kendsgerning, at den menneskelige befolkning mange steder har overskredet den bæreevne … Med andre ord er vi for mange. Hvordan kan vi løse dette? Gennem uddannelse og styrkelse af kvinders indflydelse. Hvis du vil gøre en forskel inden for naturbeskyttelse, kan du bruge dine evner og din tid på at hjælpe kvinder med at blive herrer over deres eget liv, især i landdistrikterne i udviklingslandene. Deltag i programmer, der giver kvinder værktøjer og muligheder – gennem uddannelse, gennem evnen til at starte og drive deres egen virksomhed, gennem adgang til værktøjer til familieplanlægning.” – Piotr Naskrecki, PhD, entomolog, fotograf og direktør for E.O. Wilson Biodiversity Laboratory, Gorongosa National Park

1. Og uanset hvem du er, og hvad du laver, selv om du ikke bliver en “professionel” naturforkæmper, kan du yde et bidrag til bevarelsen.

“Uanset karrierevej, omstændigheder, færdigheder, kan du bedst bidrage til bevarelsen ved at være en højlydt, passioneret fortaler for naturen. Tal højt om den slags planet, du ønsker, og underbyg det, du siger, med dine handlinger. Hver eneste af os kan bidrage ved at uddanne, inspirere og opmuntre dem omkring os til også at gøre deres del.” – Cristina Mittermeier, fotograf og stifter af International League of Conservation Photographers; medstifter af Sea Legacy

“Naturen og de menneskelige samfund står over for et sammenbrud af historiske proportioner, det kan man ikke undgå i dag. På baggrund af dette har vi alle en moralsk og etisk forpligtelse til at handle hver eneste dag, meget konkret og på måder, der direkte påvirker bevarelsen af både land- og havområder – du er enten en del af problemet eller en del af løsningen – det er meget ligetil. Du er aktivist eller inaktivist.”- Kris Tompkins, Tompkins Conservation og drivkraften bag Iberá National Park, Argentina

“Giv din tid som frivillig for at hjælpe med at fremme bevaringsopgaverne for de organisationer, du tror på, og vær en ambassadør for bevarelse blandt dine venner og dit netværk.”- Joyce Poole, ph.d., National Geographic Explorer og videnskabelig direktør/medstifter af ElephantVoices

“Bevarelse skal blive en del af det virkelige liv, ikke en marginal aktivitet, og for at det kan ske, skal det bevæge sig ud af videnskaben og ind i livsstilen. Vi skal skabe en kultur for bevarelse.” -Colleen Begg

” betyder at være en aktiv verdensborger og påtage sig et ansvar for menneskehedens handlinger. Jeg er bange for, at vi aldrig vil give andre dyr nok plads til at leve deres daglige liv; vi vil hele tiden snuppe ressourcer fra dem, som vi “har brug for”. Så jeg forsøger også at reducere mine “behov” – og bruger mine nabohajer som forbillede. Hvor lidt de dog har brug for fra verden! Træer til at bygge rede i; god jord og buske til at jage insekter, larver og frø; en vandpyt til at bade i. Vi kan da sagtens give dem så meget plads – til gengæld for de glimt, vi får af andre væsener, der ligner og ikke ligner os; væsener, der ligesom os griner og elsker og tænker og føler og oplever verden; væsener, som vi nu ved, er vores slægtninge.” -Virginia Morell, forfatter til “Animal Minds: How We Know Animals Think and Feel”, og hyppig bidragyder til National Geographic Magazine

1. Din vej kan være snoet; du kan støde på et par vejspærringer eller fare lidt vild, og det er OK!

“Vær ikke bange for at begå fejltagelser. Lær af dem, skift kurs og fortsæt.” -Greg Carr

For mig personligt har vejen helt sikkert haft et par kurver. Jeg har elsket og udforsket naturen, siden jeg kunne gå, men jeg startede på universitetet med den tanke, at jeg ville være fotojournalist og sprogforsker. Jeg tog kurser i fotografi, arabisk og endda sejlads. Et semester i Tanzania med School for Field Studies bragte mig tilbage til min passion for naturen, og jeg endte med at vælge Conservation and Resource Studies på UC Berkeley. Derefter brugte jeg et år på at arbejde med surikater i Kalahari Meerkat Project i Sydafrika og et andet år på at lede et flodhesteøkologiprojekt i Kenya. Derefter søgte jeg ind på en kandidatuddannelse og blev optaget på programmet for økologi og evolutionær biologi på Princeton University, og kort efter modtog jeg et Young Explorers Grant fra National Geographic. I de sidste fem år har jeg tilbragt det meste af min tid i Gorongosa National Park i Mozambique, hvor jeg har arbejdet på min afhandlingsforskning. Jeg forsvarer min afhandling i næste måned, og derefter starter jeg et Fulbright-National Geographic Digital Storytelling Fellowship, hvor jeg fotograferer i Gorongosa. Derefter håber jeg, at jeg vil arbejde fuldtid med journalistik og historiefortælling – især fotografering, hvilket bringer mig tilbage til den vej, jeg valgte som førsteårsstuderende på college i håb om at studere fotojournalistik. Og det er kun den strømlinede version af historien – jeg har ikke nævnt alle de tilfældige, uvedkommende job, jeg har haft, fra detailsalg til softballdommer til webdesigner og professionel chauffør, bare for at betale regningerne!

Undervejs har jeg støttet mig kraftigt til et par vigtige ressourcer, der har hjulpet mig med at opbygge min karriere. Her er nogle gode ressourcer for håbefulde naturbevaringsfolk:

1. Hvis du leder efter et midlertidigt eller permanent job inden for naturbevaring:
   • Mine foretrukne jobportaler for naturbevaringsrelateret arbejde er Texas A&M Wildlife Jobs Board, Society for Conservation Biology Jobs Board, Ecolog-L Listserv og Warnell School of Forestry Jobs Board og Conservation Job Board. Endelig er Primate-Jobs fantastisk til (du gættede det) primatrelaterede job, og Marci’s Wildlife Jobs Board har links til et enormt antal ressourcer, selv om mange af dem er blindgyder.
   • I collegetiden havde jeg et fantastisk sommerpraktikophold hos Student Conservation Association. Dette program parrerer gymnasieelever, universitetsstuderende og ikke-studerende med forskellige offentlige myndigheder i hele USA for at arbejde i sommeren eller længere tid på bevaringsrelaterede projekter. De dækker dine udgifter og tilbyder dig en Americorps Education Award på op til 5.775 dollars, som du kan bruge til at betale undervisning, studielån eller andre uddannelsesudgifter. Jeg arbejdede for U.S. Army Corps of Engineers i Vermont, hvor jeg undersøgte små pattedyr på Army Corps’ område. Det var her, jeg først lærte at lave en biodiversitetsundersøgelse!
   • Der er en række langsigtede forskningsprojekter som Kalahari Meerkat Project, Striped Mouse Project, Mpala Research Center og andre, som lader dig arbejde som frivillig til gengæld for at dække dine egne minimale omkostninger (eller som lejlighedsvis har betalte jobåbninger). Den bedste måde at finde ud af om disse muligheder på er at spørge kontakter på området og holde øje med jobportalerne.
   • Hvis du vil vide, hvordan det er at arbejde for nogle af de store aktører inden for naturbeskyttelse, har alle de største naturbeskyttelsesorganisationer som Wildlife Conservation Society, World Wildlife Fund og Conservation International deres egne “Careers”-sider (hvor de også ofte opslår praktikpladser).
2. Hvis du er studerende og leder efter felterfaring:
   • The School for Field Studies tilbyder utrolige semester- og sommerprogrammer til lande over hele verden, hvor de har langvarige programmer inden for bevarelse, kultur og miljø. Som en alumne fra SFS Tanzania ’08 kunne jeg ikke anbefale denne organisation mere end varmt! Andre organisationer tilbyder lignende oplevelser, f.eks. School for International Training og Operation Wallacea. Samtidig skal du sørge for at lave din research om disse organisationer – der findes mange rovdyrsorganisationer inden for “voluntourisme”, især dem, der tager mange tusinde dollars for korte ture på en uge eller to, og som tager dine penge og giver dig kun få eller ingen reelle erfaringer til gengæld.
   • National Science Foundation’s Research Experience for Undergraduates program vil knytte dig til betalt arbejde som forskningsassistent på en række steder over hele verden.
3. Hvis du har en god idé og søger støtte:
   • National Geographic Grants gives til udforskning, forskning, bevarelse, uddannelse, historiefortælling og teknologi, og mange af de tilskud, de giver hvert år, drejer sig om naturen. Early Career Grants er til personer med mindre erfaring inden for den type projekt, de foreslår, mens Standard Grants er til fagfolk med stor erfaring i bagagen.
   • Det amerikanske udenrigsministeriums Fulbright U.S. Student Program giver støtte til amerikanske statsborgere til at rejse til andre lande og gennemføre et forskningsprojekt (eller et fortællingsprojekt, i tilfældet med Fulbright-National Geographic Digital Storytelling Fellowship). Fulbright har også programmer for borgere fra andre lande, som kan komme og gennemføre projekter i USA.
4. Hvis du allerede har en karriere og ikke ønsker at skifte, men ønsker at yde et bidrag til bevarelse, kan du overveje at gøre nogle af disse ting:
   • Se, om din lokale zoologiske have har bevarelsesprogrammer eller forskningsprogrammer, som du kan arbejde frivilligt for, eller find et lokalt rehabiliteringscenter for vilde dyr (og tjek National Wildlife Rehabilitators Association).
   • Sæt månedlige donationer op til din yndlingsbevaringsorganisation, uanset hvor lille en del af den. Hvis du har midlerne til det, kan du overveje at købe jord og bevare den. Bevaring af privat jord bliver stadig vigtigere, efterhånden som mange regeringer flytter deres prioriteter andre steder hen.
   • Se på, hvordan du kan gøre dit eget liv mere bæredygtigt.
   • Vær politisk aktiv; stem, og skriv til/ring til dine repræsentanter, når der er et vigtigt bevarelsesspørgsmål på dagsordenen.
   • Tal om naturbeskyttelse med dine venner og naboer.
   • Hvis du har børn (eller familie/venners børn), så tag dem så meget som muligt med udenfor, og lær dem om naturbeskyttelse.
   • Find måder at arbejde frivilligt på lokalt, f.eks. med affaldsoprydning, borgervidenskabelige projekter eller uddannelsesprojekter om naturbeskyttelse. Se efter lokale afdelinger af naturbeskyttelsesorganisationer som Audubon Society for at finde sådanne arrangementer.
   • Søg efter muligheder for at arbejde frivilligt på afstand, f.eks. ved at udlåne dine talenter som webdesigner, fundraiser, tilskudsforfatter eller hvad du ellers har at tilbyde, til en naturbeskyttelsesorganisation online. Mange organisationer har et link på deres websted til frivillige muligheder.

Og endelig, hvis det er bevarelsesrelateret forskning, du er interesseret i, er her nogle yderligere råd fra min personlige erfaring:

1. De fleste forskningsjobs kræver en grad inden for et beslægtet område – afhængigt af præcis det, der begejstrer dig, kan det være en række ting. Du kan få en bachelorgrad i økologi, eller i dyreadfærd, eller i ressourcestudier, eller i miljøstudier; eller i skovbrug, økotoksikologi, miljølovgivning, eller snesevis af andre områder. Det er egentlig ligegyldigt, hvad faget præcist hedder – så længe du tager fag, der er relateret til den slags forskning, du ønsker at udføre senere. Det vigtigste er, at du tilmelder dig en uddannelse, der giver dig mulighed for at få felterfaring via feltkurser, forskningsmuligheder eller kurser i udlandet, hvilket bringer mig til mit andet punkt.
2. Du har brug for erfaring inden for dit valgte område, og det kan du få på flere forskellige måder. På universiteterne er der ofte feltkurser, som tager dig med udenfor og lærer dig, hvordan du identificerer planter og dyr, hvordan du foretager videnskabelige observationer, og hvordan du forsker. Der findes også studieprogrammer i udlandet som det, jeg lavede i Tanzania. Der findes forskningsprogrammer for bachelorstuderende, enten på universitetet eller endda på nationalt plan som f.eks. programmet Research Experience for Undergraduates (REU), som kan tage dig med overalt i landet til forskning (i marken eller i laboratoriet) og endda betaler dig for det. Og hvis du allerede er ude af skolen, er der masser af praktikpladser og korte feltkurser, som du kan finde på linkene i afsnittet ovenfor.
3. Den sidste virkelig afgørende ting er at skabe et netværk. Det er afgørende at skabe forbindelser – jeg fandt ud af begge mine job efter college-uddannelsen på grund af folk, jeg kendte; de blev ikke annonceret. Det er virkelig vigtigt at skabe tætte relationer med nogle få professorer, postdocs eller kandidatstuderende, som kan skrive anbefalingsbreve for dig eller hjælpe dig med at finde job. Som på mange andre områder kan fremskridt som videnskabsmand og naturforkæmper have lige så meget at gøre med hvem du kender som med hvad du ved.
4. Læs E.O. Wilsons fantastiske bog, Letters to a Young Scientist.

Sammenfattende: Der er mange veje til at blive naturforkæmper, uanset dit valgte kald. Jeg håber, at disse råd vil hjælpe dig med at finde din! Kender du andre gode ressourcer eller har du idéer til, hvordan kommende naturbevaringsfolk kan gøre den største forskel for bevarelsen? Del dine tanker i kommentarfeltet!

For mere kan du følge mig på Facebook eller Instagram.