Brug af “jeg”-meddelelser til at forbedre kommunikationen
Sund kommunikation kan være en udfordring i alle typer forhold, især når den ene person er frustreret over den andens adfærd. Uanset om det drejer sig om forældreskab, venskab eller romantiske forhold, kan brugen af “jeg”-meddelelser være en effektiv måde at fremme konstruktive samtaler på, som ikke forårsager vrede og bitterhed.
Hvad er “jeg”-budskaber?
Originalt studeret af den kendte psykolog Dr. Haim Ginott, er “jeg”-budskaber designet til at være mindre provokerende end dem, der starter med “du”. I det væsentlige adresserer taleren en uønsket adfærd fra en andens side ved hjælp af ord, der er mindre anklagende og mere tilbøjelige til at fremme en mere empatisk reaktion. For eksempel:
- “Du lytter aldrig” vs. “Jeg føler mig ikke hørt, kan vi tale sammen?”
- “Du hjælper aldrig til i hjemmet” vs. “Jeg føler mig overbebyrdet og ville virkelig sætte pris på lidt ekstra hjælp.”
- “Du forstår ikke, hvordan jeg har det” vs. “Jeg føler mig misforstået, og det gør mig ked af det.”
Hvad enten det er et barn, en kollega eller en partner, når vi indleder visse udsagn med “du”, har vi en tendens til at sætte folk i forsvarspositioner. På den anden side kan “jeg”-meddelelser bruges til at formidle følelser, bekymringer, behov og forventninger uden at få den anden person til at føle sig angrebet.
Sådan skaber du en effektiv “jeg”-meddelelse
En effektiv “jeg”-meddelelse placerer ansvaret og fokus på den, der kommunikerer, i stedet for på modtageren af meddelelsen. Da du er mindre tilbøjelig til at fremmedgøre den anden person, er der langt større sandsynlighed for at opnå et gunstigt resultat, der fører til bedre forståelse og positiv forandring.
De mest effektive “jeg”-budskaber vil indeholde tre elementer:
- Hvordan jeg har det med en bestemt adfærd
- En beskrivelse af den pågældende adfærd
- De håndgribelige virkninger af adfærden
Så et grundlæggende eksempel ville se nogenlunde sådan her ud:
- “Jeg føler (udtrykker din følelse), når du (beskriver adfærd), fordi (forklarer, hvordan adfærden påvirker dine følelser eller dit velbefindende).
Det er klart, at budskabet kan have subtile variationer baseret på de unikke omstændigheder omkring en person eller begivenhed. Når det er sagt, bør den ikke indeholde nogen anklagende formuleringer, der sandsynligvis vil fremkalde vrede, skam eller forsvarsposition.
For eksempel kan man overveje følgende sætning: “Jeg bliver ked af det, når du får dårlige karakterer, fordi det får mig til at bekymre mig om din fremtid”. Selv om denne sætning teknisk set er i overensstemmelse med det grundlæggende “jeg”-meddelelsesformat, vil den sandsynligvis også få modtageren til at føle sig skamfuld, vred eller i forsvarsposition.
Hvis du først lige er begyndt at eksperimentere med “jeg”-meddelelser, kan det hjælpe at øve din samtale på forhånd, så du kan være sikker på, at du udarbejder passende meddelelser. Med tiden vil du nemt kunne tale ud fra et “jeg”-perspektiv uden ved et uheld at fremmedgøre modtageren.
En tovejsstrategi
Selv om “jeg”-udtalelser er en god måde at formidle budskaber til andre på, bør vi ikke betragte dem som en envejsstrategi. Generelt fungerer denne kommunikationsteknik bedst, når begge personer bruger den. Se, om du og din partner begge kan udnytte “jeg”-meddelelser til at kommunikere bedre. Du kan også lære dit barn at bruge “jeg”-meddelelser til at kommunikere sine følelser på måder, der ikke får dig til at blive frustreret og slå ud efter dig.
For eksempel kunne dit barn i stedet for at sige: “Lad mig være” sige: “Jeg føler mig frustreret og irriteret, når du fortæller mig de samme ting igen og igen.” Ved at placere “jeg”-udtalelser som en mere effektiv måde for børn at få det, de har brug for og ønsker, kan du motivere dem til at kommunikere mere effektivt på måder, der ikke fremmer konflikter.
Vores omsorgsfulde terapeuter kan hjælpe dig og din familie med at kommunikere bedre. Kontakt os i dag!
