Børsen påvirker de enkelte virksomheder i en økonomi på mange forskellige måder. I USA er der knap 4.000 offentligt handlede aktier, som kan inddeles bredt i 11 globale brancheinddelinger (GICS). Med daglige bevægelser på tværs kan der være et væld af virkninger.
Mange analytikere nulstiller ofte S&P 500-indekset som et barometer for markedets generelle præstationer og som sådan som en af de mest indflydelsesrige drivkræfter. Her vil vi se på to af de mest grundlæggende påvirkninger for virksomheder: 1) forbrugernes forbrug og 2) virksomhedernes drift.
Aktiemarkedet og økonomien
Defineret som det marked, hvor aktier i børsnoterede virksomheder købes og sælges, måler aktiemarkedet den samlede værdi af alle børsnoterede virksomheder. Overordnet set kan dette repræsenteres af Wilshire 5000, men generelt fokuserer de fleste analytikere og investorer på S&P 500. Begge indeks kan være værdifulde redskaber til at måle den samlede økonomis tilstand, selv om aktierne af og til kan være misvisende.
Typisk set er aktiemarkedet og de økonomiske resultater på linje med hinanden. Når aktiemarkedet klarer sig godt, er det således normalt en funktion af en voksende økonomi. Økonomisk vækst kan måles på flere måder, men en af de mest fremtrædende er ved at følge bruttonationalproduktet (BNP).
Når BNP vokser, producerer de enkelte virksomheder mere og ekspanderer normalt. Ekspanderende erhvervsaktivitet øger normalt værdiansættelserne og fører til stigninger på aktiemarkedet.
Historisk set gik der stejle markedsnedgange forud for den store depression i 1930’erne samt den store recession i 2007-2009. Nogle markedskrak, hvoraf det mest berømte er Black Monday i 1987, blev dog ikke efterfulgt af recessioner.
Børsen og forbrugernes forbrug
Ofte bruger forbrugerne mere under højkonjunkturer, fordi de tjener mere på virkningerne af en stærk økonomi og også føler sig mere velhavende, når de ser deres porteføljer stige i værdi. Under bear markets går det normalt ikke så godt med økonomien, og forbruget går tilbage. Et samtidigt fald i aktiernes værdi skaber også frygt for tab af formue og købekraft, da værdien af investeringerne falder.
Et stigende aktiemarked er normalt på linje med en voksende økonomi og fører til større tillid hos investorerne. Investorernes tillid til aktier fører til større købsaktivitet, hvilket også kan være med til at presse priserne op. Når aktierne stiger, opnår folk, der investerer i aktiemarkederne, en større velstand. Denne øgede rigdom fører ofte til et øget forbrug, da forbrugerne køber flere varer og tjenesteydelser, når de er sikre på, at de er i en økonomisk situation til at gøre det. Når forbrugerne køber mere, vælger de virksomheder, der sælger disse varer og tjenesteydelser, at producere mere og sælge mere og høster gevinsten i form af øgede indtægter.
Tab på aktiemarkedet udhuler formuen i både personlige porteføljer og pensioneringsporteføljer. En forbruger, der ser sin portefølje falde i værdi, vil sandsynligvis bruge mindre. Denne nedgang i forbruget påvirker virksomhederne negativt – især dem, der sælger varer og tjenester, der ikke er nødvendige, såsom luksusbiler og underholdning, som kunderne kan leve uden, når pengene er knappe.
Børsen og virksomhedsdrift
Børsens bevægelser kan påvirke virksomhederne på en række forskellige måder. Stigning og fald i aktiekursernes værdi påvirker en virksomheds markedskapitalisering og dermed dens markedsværdi. Jo højere aktiekursen er, jo mere er en virksomhed værd i markedsværdi og omvendt. En virksomheds markedsværdi kan være vigtig, når man overvejer fusioner og/eller opkøb, der involverer aktier som en del af handlen.
Beslutninger om udstedelse af aktier kan også påvirkes af aktiernes udvikling. Hvis en aktie klarer sig godt, kan en virksomhed være mere tilbøjelig til at udstede flere aktier, fordi den tror, at den kan rejse mere kapital til den højere værdi.
Aktiemarkedets resultater påvirker også en virksomheds kapitalomkostninger. Virksomhederne skal beregne gennemsnittet af omkostningerne ved både deres gælds- og egenkapital, når de når frem til en vægtet gennemsnitlig kapitalomkostning, som anvendes i mange analysescenarier. Jo højere den forventede markedsydelse er, jo højere vil omkostningerne til egenkapital være. Når egenkapitalomkostningerne stiger, bliver nutidsværdiberegningerne lavere, fordi virksomhederne skal anvende en højere diskonteringssats.
Selskaberne kan også have betydelige kapitalinvesteringer i deres aktier, hvilket kan føre til problemer, hvis aktien falder. Virksomheder kan f.eks. holde aktier som likvide midler eller bruge aktier som sikkerhed for pensionsfonde. Under alle omstændigheder falder værdien af aktierne, når de falder, hvilket kan føre til finansieringsproblemer.
Sidst kan positive stigninger i aktiernes værdi også potentielt skabe nye interesser for en bestemt virksomhed eller sektor. Dette kan muligvis bidrage til omsætningsvækst fra salg eller tiltrække investorer.
