I begyndelsen af 1980’erne fremsatte en biolog fra Harvard University ved navn Edward O. Wilson en teori kaldet biofili: at mennesker instinktivt drages mod deres naturlige omgivelser. Mange forældre i det 21. århundrede ville imidlertid sætte spørgsmålstegn ved denne teori, når de ser deres børn give udtryk for en klar præference for at sidde i sofaen foran en skærm frem for at lege udenfor.

Den nationale panik over, at børn tilbringer for meget tid indendørs, er blevet så ekstrem, at krisen har fået et navn: Nature deficit disorder.

Mens det måske kun er retorisk at kalde det en lidelse, er det tydeligt, at børn tilbringer betydeligt mere tid indenfor end udenfor. Dette skift skyldes i høj grad teknologien: Det siges, at det gennemsnitlige amerikanske barn bruger 4 til 7 minutter om dagen på ustruktureret leg udendørs og over 7 timer om dagen foran en skærm.

Richard Louv, forfatter til bogen Last Child in the Woods: Saving Our Children From Nature-Deficit Disorder, fortæller historien om et interview med et barn, der fortalte ham, at han bedre kunne lide at lege indendørs end udendørs, “fordi det er der, hvor alle stikkontakterne er”.

En anden vigtig faktor er forældrenes stigende frygt for sygdomme og farer ved at lege udendørs – trods beviser for det modsatte.

Og efterhånden som forstæderne og forstæderne vokser, bliver naturen mere opsplittet, og børnene synes mindre tilbøjelige til at tilbringe tid i en indhegnet have, for slet ikke at tale om at hoppe over hegnet ind til naboens eller gå en tur i skoven. I stedet kan indendørs aktiviteter virke nemmere (ingen solcreme er nødvendig!), sikrere og endnu mere sociale for børn, der vokser op med multiplayer-videospil og konti på sociale medier.

Hvorfor gå udenfor?

Reneste undersøgelser har afsløret fordelene – og endda nødvendigheden – af at tilbringe tid udendørs, både for børn og voksne. Nogle hævder, at det kan være ethvert udendørs miljø. Nogle hævder, at det skal være et “grønt” miljø – et miljø med træer og blade. Andre igen har vist, at bare et billede af grønt kan gavne den mentale sundhed. Bortset fra disse nuancer er de fleste undersøgelser enige om, at børn, der leger udenfor, er klogere, gladere, mere opmærksomme og mindre ængstelige end børn, der tilbringer mere tid indendørs. Selv om det er uklart, hvordan præcis de kognitive funktioner og humørforbedringer opstår, er der et par ting, vi ved om, hvorfor naturen er god for børns hjerner.

  • Det opbygger selvtillid. Den måde, som børn leger på i naturen, har meget mindre struktur end de fleste typer indendørs leg. Der er uendeligt mange måder at interagere med udendørs miljøer på, lige fra baghaven til parken til den lokale vandresti eller sø, og hvis du lader dit barn vælge, hvordan det behandler naturen, betyder det, at det har magten til at kontrollere sine egne handlinger.
  • Det fremmer kreativitet og fantasi. Denne ustrukturerede legestil giver også børnene mulighed for at interagere meningsfuldt med deres omgivelser. De kan tænke mere frit, designe deres egne aktiviteter og nærme sig verden på opfindsomme måder.
  • Det lærer dem ansvarlighed. Levende ting dør, hvis de mishandles eller ikke passes ordentligt, og ved at overlade det til et barn at tage sig af de levende dele af deres omgivelser lærer de, hvad der sker, når de glemmer at vande en plante eller trække en blomst ud ved rødderne.
  • Det giver forskellig stimulering. Naturen virker måske mindre stimulerende end din søns voldelige videospil, men i virkeligheden aktiverer den flere sanser – du kan se, høre, lugte og røre ved udendørs miljøer. “Efterhånden som de unge tilbringer mindre og mindre af deres liv i naturlige omgivelser, indsnævres deres sanser,” advarer Louv, “og det reducerer den menneskelige oplevelses rigdom.”
  • Det får børnene til at bevæge sig. De fleste måder at interagere med naturen på indebærer mere motion end at sidde på sofaen. Dit barn behøver ikke nødvendigvis at være med på det lokale fodboldhold eller cykle gennem parken – selv en gåtur vil få blodet til at pumpe. Motion er ikke kun godt for børnenes krop, men det ser også ud til at gøre dem mere fokuserede, hvilket især er en fordel for børn med ADHD.
  • Det får dem til at tænke. Louv siger, at naturen skaber en unik følelse af forundring hos børn, som intet andet miljø kan give. De fænomener, der opstår naturligt i baggårde og parker hver dag, får børnene til at stille spørgsmål om jorden og det liv, som den understøtter.
  • Det reducerer stress og træthed. Ifølge Attention Restoration Theory kræver bymiljøer det, der kaldes rettet opmærksomhed, hvilket tvinger os til at ignorere distraktioner og udmatter vores hjerne. I naturlige miljøer praktiserer vi en ubesværet form for opmærksomhed, der kaldes blød fascination, som skaber følelser af glæde og ikke træthed.

Så selv om skærmtid er det nemmere og mere populære valg, er det vigtigt at afsætte tid til udendørs leg. For sjove, stimulerende aktiviteter, som du og dine børn kan lave i naturen, se Ideer til at få dine børn ud i naturen.

ADHD og motion
12 tips til at opdrage selvsikre børn

Tilmeld dig vores liste og bliv blandt de første, der får besked, når vi udgiver nye artikler. Få nyttige nyheder og indsigter direkte i din indbakke.

Tilbage til afstemningen

  • Blev dette nyttigt?
  • JaNej

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg