Kære Emily,
Hvis du nogensinde har drukket sodavand uden brus, ved du, at en slurk ikke er det samme uden bobler. Vi kan høre dem poppe og mærke dem sprænge på tungen.
Jeg spekulerede på, om der var en hemmelig ingrediens, der gjorde sodavand boblende. Min ven Kenny McMahon, som forsker i fødevarevidenskab her på Washington State University, og jeg besluttede os for at undersøge det.
Vi tog en ballon, en flaske sodavand og salt. Vi fyldte ballonen med ca. en teskefuld salt. Derefter drejede vi låget af flasken og spændte ballonen ud over toppen. Da ballonen sad godt fast, hældte vi saltet i.
Lige for øjnene af os begyndte ballonen at blæse sig op. Jeg var fristet til at sprænge den med mine kløer, men modstod.
Saltet fik sodavanden til at producere kuldioxidgas. Dette var ingen overraskelse for McMahon. Hans forskning handler om bobler og brus fra kuldioxidgas.
Du er måske også bekendt med denne gas. Det er den, som vi alle ånder ud, og som planter bruger til at lave mad. Det er også den, der skaber boblerne i sodavand – og får os til at bøvse, når vi drikker det.
På sodavandsfabrikker pumpes kuldioxid fra tanke ned i væsken, hvor den opløses og senere danner bobler.
Væsker som sodavand kan ændre sig under forskellige temperaturer og tryk. Væske ved en højere temperatur kan f.eks. holde mere sukker i en opløsning. Og væske ved et højere tryk kan holde mere gas i en opløsning.
En hel masse gas bliver presset ind på et ret lille rum og skaber et stort tryk inde i en sodavandsdåse.
Der ville sandsynligvis ikke være en hel masse bobler i dåsen, da gassen er i ligevægt – en balance mellem gas opløst i væsken og gas i rummet i toppen af dåsen.
Men når du åbner dåsen, falder trykket, og gassen slipper ud. Du kan faktisk høre, at det sker, når sodavanden bobler. Der dannes hurtigt bobler i væsken, de stiger op til overfladen og springer op for at frigive kuldioxid i luften.
Kuldioxid kan slippe ud i alle mulige retninger. Og selvfølgelig lander noget af det på tungens smagsløgreceptorer, når du nipper til din sodavand. Din hjerne oversætter det til “brus”, og det kan få dit ansigt til at trække sig sammen.
Sodavand er dog ikke det eneste sted, hvor vi finder kulsyre. Vi kan også finde det i naturen.
Mens jeg undersøgte dit spørgsmål, stødte jeg på en gruppe kulsyreholdige kilder i Idaho. De har det passende navn, Soda Springs. Ligesom i en dåse sodavand er der et stort tryk i jorden under kilderne. Kulsyreholdningen stammer fra naturlige reaktioner dybt inde i jorden.
Videnskaben er overalt omkring os. McMahon har nogle få ting, som du skal huske på, når du fortsætter med at udforske.
“Bliv ved med at observere,” sagde han. “Bliv ved med at stille spørgsmål, og lad ikke nogen sprænge din boble.”
Herlig hilsen,
Dr. Universe
