Dyr har længe været brugt som kulturelle symboler af folk til at repræsentere lande og deres borgere. (En meget lang tid faktisk! Løven har været Englands nationaldyr siden det 12. århundrede. Krigere, der tjente under Richard I eller “Richard Løvehjerte”, fik tilnavnet løver). Disse symboler har til formål at skabe en følelse af nationalt fællesskab, som kan inspirere til følelser af sammenhold og patriotisme. På grund af de nationalistiske undertoner er de dyr, der vælges, normalt ofte majestætiske, nogle gange endda mytiske, hvilket er årsagen til, at vores bukketandede, halvt vandlevende gnaver af og til giver anledning til spørgsmål. Så hvorfor valgte Canada egentlig bæveren som nationalsymbol?
På grund af pelshandlen.
/end post
Okay, ikke rigtig. (Mig? Skrive et kort indlæg? Ha!)
Men pelshandlen var helt sikkert en væsentlig faktor i valget af bæveren som officielt symbol for Canada. Uden bæveren ville Canada, som vi kender det, ikke eksistere. Alt ændrede sig i det øjeblik, hvor de tidlige franske opdagelsesrejsende indså: “Nå, de har ikke noget guld, men for pokker! De gnavere ville kunne lave flotte hatte.” Fra det 16. århundrede var pelshandlen rygraden i koloniens økonomi og en vigtig international industri i ca. 300 år. Pelshandlen var afgørende for udviklingen af det land, der senere skulle blive Canada. De involverede, hvad enten det var opdagelsesrejsende, voyageurs eller coureur des bois, trængte længere og længere ind i det nordamerikanske indre af landet for at udvide handelen – samt Frankrigs (og til sidst Storbritanniens) krav på landet. I centrum for pelshandlen stod bæveren, hvis skind blev brugt til at fremstille alt fra uldfilthatte til kåber og vinterfrakker. Brugen af bæveren som symbol stammer tilbage fra de vigtigste aktører i pelshandelen, Hudson’s Bay Company, som satte dyret på deres våbenskjold i 1621.
En pelshandler i Fort Chipewyan, Northwest Territories (ca. 1890’erne).
Kilde: Med tiden blev billedet af bæveren brugt i andre våbenskjolde (f.eks. Montreal), af andre virksomheder (f.eks. Canadian Pacific Railway Company), og det optrådte på det første canadiske frimærke, “Three Penny Beaver” fra 1851.
I betragtning af den historie, hvor virksomheder og regeringer har brugt billedet af bæveren til repræsentative og monetære formål, samt det faktum, at bæveren faktisk lever i alle provinser, er det ikke svært at se, hvorfor bæveren fik kongelig godkendelse den 24. marts 1975 – og dermed blev den Canadas officielle nationaldyr. Indimellem bliver debatten om, hvorvidt Canada har brug for et nyt dyr, dog fornyet.
Sidst i 2011 foreslog den konservative senator Nicole Eaton, at isbjørnen skulle blive Canadas nye nationaldyr, fordi bæveren er en “has-been fra det 19. århundrede”, en “rotte med defekte tænder” og en “tandtyg tyran”, der ødelægger miljøet.
Ja, det var en reel diskussion i det canadiske senat.
Det viser sig, at Eatons personlige had til bævere skyldes, at bævere fra Georgian Bay stadig synes, at hoveddokken i nærheden af hendes sommerhus er et godt sted at bo, selv om de er blevet smidt ud mange gange. Forskellige landbrugsgrupper var enige i hendes følelser, da bæverdæmninger nogle gange kan resultere i oversvømmelser af landbrugsarealer. Den canadiske offentlighed forkastede dog med et overvældende flertal hendes forslag.
Er du gal, brormand?
Nu har jeg intet imod isbjørne og er enig i Eatons udtalelser om, at de er “majestætiske og pragtfulde”, men det er bare det, at en anden fik fat i dem først. Og når folk gør grin med den canadiske bæver, tænker jeg altid det samme…
Hvornår har du sidst bygget et 2,5 meter stort hus med dine tænder?
Bjørne er seje.
Sjove fakta om bæveren
Og selv om de bævere, vi er vant til, kaldes den nordamerikanske bæver, er deres videnskabelige navn Castor Canadensis.
Den eneste grund til, at bæveren stadig findes i dag, er på grund af en omfattende bevaringsindsats i løbet af det 20. århundrede. Da pelshandelsindustrien brød sammen i midten af det 19. århundrede, var bæveren tæt på at være uddød.
Deres fortænder stikker ud foran læberne, så de kan skære og tygge træ under vand uden at få vand i munden.
Bivarens tænder stopper aldrig med at vokse, og tygge på træer er med til at forhindre, at tænderne bliver for lange.
Bivarens hale fungerer som et ror i en båd, da den hjælper dem med at styre, når de flytter træstammer til deres dæmning. Deres haler hjælper også med at balancere på land, når de bærer tunge grene.
Hvad synes du burde være Canadas nationaldyr?
Kilder
“Animal Facts, Beaver,” Canadian Geographic. Tilgået fra: http://www.canadiangeographic.ca/kids/animal-facts/beaver.asp
Blackhouse, Frances, “Rethinking the Beaver,” Canadian Geographic. Tilgået fra: http://www.canadiangeographic.ca/magazine/dec12/beaver.asp
Garai, Jana. Bogen om symboler. New York: Simon & Schuster, (1973).
“Nicole Eaton, Canadian Senator, New National Symbol Should Be A Polar Bear,” The Canadian Press, Huffington Post Canada, 27. okt. 2011. Tilgået fra: http://www.huffingtonpost.ca/2011/10/27/nicole-eaton-senator-national-symbol_n_1062637.html
“The beaver – Official Symbols of Canada” Canadian Heritage, Canadas regering. (Ændret 2016). Tilgået fra: http://canada.pch.gc.ca/eng/1444070816842
