Fem grunde til, at denne højt elskede person gjorde meget mere skade end gavn.
Moder Teresa fik en foruroligende arv på sin vej til at blive helgen. Wikimedia Commons
Siden marts sidste år, da Vatikanet meddelte, at Moder Teresa ville blive helgenkåret, har reaktionen været kontroversiel og polariserende.
For at opnå helgenkåring skulle Vatikanet anerkende to mirakler, som Moder Teresa udførte i sit liv. Pave Johannes Paul II anerkendte det første mirakel i 2003, kun seks år efter hendes død i 1997; pave Frans stod bag det andet.
Både paver hævder, at Moder Teresa udførte et mirakel, da hun helbredte en mand og en kvinde fra deres respektive tumorer, og begge er medicinsk set anfægtet af de læger, der arbejdede på “mirakelfallene”.
Påve Frans – som har en fortid med at overraske folk – er nu indstillet på at kanonisere Moder Teresa den 4. september som en del af hans jubilæumsår for barmhjertighed. Moder Teresas helgenkåring kan for nogle virke velfortjent, men realiteterne i hendes livsværk modsiger disse helgenkærlige påstande:
Moder Teresas “uselviske” hensigter var næppe uselviske
STR/AFP/Getty ImagesModer Teresa og pave Johannes Paul II vinker til velvillige tilhængere i Calcutta i 1986.
Moder Theresa var opsat på at omvende så mange mennesker til katolicismen som muligt, selv på bekostning af de fattige.
Ingen bygger en kirke udelukkende af kærlighed til Gud – især ikke i tredjeverdenslande, hvor der mangler vigtige tjenester som f.eks. hospitaler. Religiøse grupper, der opfører kirkebygninger i disse områder, gør det ikke kun af godhed i hjertet, men for at øge antallet af mennesker, der tror på deres tro.
Lige disse missionærer var omvendelse – kirkens nøgle til at overleve – Moder Teresas primære mål. I forbindelse med den katolske kirke kan velgørenhed ses som en egennyttig handling.
“Det er godt at arbejde for en sag med uselviske hensigter,” sagde Mohan Bhagwat, lederen af den hindu-nationalistiske gruppe Rashtriya Swayamsevak. “Men Moder Teresas arbejde havde en bagtanke, som var at omvende den person, der blev betjent, til kristendommen. I tjenestens navn blev der foretaget religiøse konversioner.”
Da de anmeldte den britiske dokumentarfilm Hell’s Angel, en film, der fremhævede Moder Teresas fejl, konkluderede The New York Times, at hun var “mindre interesseret i at hjælpe de fattige end i at bruge dem som en utrættelig kilde til elendighed, som hun kunne bruge som brændstof til at udbrede sin fundamentalistiske romersk-katolske tro.”
Men at hjælpe de fattige er at hjælpe de fattige, og uanset eventuelle bagvedliggende motiver var de mennesker, hun tog sig af, i det mindste bedre stillet af det, ikke sandt? Forkert…
