Social uretfærdighed og “en vidunderlig opkvikker for kønsorganerne”
Når kokain og alkohol mødes i en person, danner de et tredje unikt stof kaldet kokaethylen. Kokaethylen virker som kokain, men med mere eufori.
Så i 1863, da den parisiske kemiker Angelo Mariani kombinerede kokain og vin og begyndte at sælge det, slog en sommerfugl med vingerne. Hans Vin Marian blev ekstremt populær. Jules Verne, Alexander Dumas og Arthur Conan Doyle var blandt de litterære skikkelser, der siges at have brugt den, og den franske overrabbiner sagde: “Priset være Marianis vin!”
Pave Leo XIII bar efter sigende regelmæssigt en flaske af den og gav Mariani en medalje.
Da han så denne kommercielle succes, gik dr. John Stith Pemberton i Atlanta – selv morfinafhængig efter en skade under borgerkrigen – i gang med at lave sin egen version. Han kaldte den Pemberton’s French Wine Coca og markedsførte den som et universalmiddel. Blandt mange fantastiske påstande kaldte han den “en yderst vidunderlig opkvikker for seksualorganerne”
Men da Pembertons forretning begyndte at tage fart, blev der vedtaget et forbud i hans amt i Georgia (et lokalt forbud, der var 34 år forud for den 18. ændring af traktaten). Snart var French Wine Coca ulovlig – på grund af alkoholen, ikke på grund af kokainen.
Pemberton var dog stadig et skridt foran. Han erstattede vinen i formlen med (sundere?) sukkersirup. Hans nye produkt blev lanceret i 1886: “Coca-Cola:
Derpå, som Grace Elizabeth Hale for nylig fortalte i New York Times, “slog Coca-Cola hurtigt igennem som en ‘intellektuel drik’ blandt velhavende hvide”. Men da selskabet begyndte at sælge den på flasker i 1899, fik minoriteter, som ikke kunne komme ind i de segregerede sodavandskummer, pludselig adgang til den.
Mere historier
Hale forklarer:
Alle med en mønt, sorte eller hvide, kunne nu drikke den kokainholdige drik. Hvide fra middelklassen var bekymrede for, at sodavand var medvirkende til det, de så som et eksplosivt kokainforbrug blandt afroamerikanere. Aviser i sydstaterne rapporterede, at “neger-kokain-venner” voldtog hvide kvinder, og at politiet var magtesløse over for at stoppe dem. I 1903 havde Candler bøjet sig for den hvide frygt (og en bølge af anti-narkotikalovgivning) og fjernet kokainen og tilføjet mere sukker og koffein.
Hales redegørelse for racismens og den sociale uretfærdigheds rolle i Coca-Colas fjernelse af kokain bekræftes af de holdninger, der prægede den efterfølgende amerikanske kokainreguleringsbevægelse. Kokain var ikke engang ulovligt før 1914 — 11 år efter Coca-Colas ændring — men en massiv stigning i brugen af kokain var på sit højeste ved århundredeskiftet. Det rekreative forbrug blev femdoblet i løbet af mindre end to årtier. I den periode kom racistisk orienterede argumenter om voldtægt og anden vold og sociale virkninger mere end fysiske sundhedsproblemer til at præge diskussionen. Den samme hyperseksualitet, der blev fremhævet som et salgsargument under Vin Marianis kortvarige storhedstid, var nu et centralt punkt i den bigotte anklage mod kokain. Den amerikanske embedsmand i udenrigsministeriet, Dr. Hamilton Wright, sagde i 1910: “Sydstaternes negeres brug af kokain er et af de mest flygtige og besværlige spørgsmål, som står over for håndhævelsen af loven … ofte den direkte tilskyndelse til negeres voldtægtsforbrydelser.” Dr. Edward Williams beskrev i Medical Standard i 1914: “Den neger, der er blevet kokainmisbruger, er en konstant trussel for sit samfund. Hele hans natur er forandret til det værre … sky negre udvikler en grad af ‘hollandsk mod’, som nogle gange er næsten utrolig.”
Ja, selv hollænderne blev ikke skånet for racismen.
Den Coca-Cola, vi kender i dag, indeholder stadig koka – men ecgoninalkaloiden er fjernet fra den. Det tog indtil 1929 at perfektionere denne ekstraktion, så inden da var der stadig spor af kokaens psykoaktive elementer i Coca-Cola. Som Dominic Streatfield beskriver i Cocaine: An Unauthorized Biography, foretages ekstraktionen nu på et kemisk forarbejdningsanlæg i New Jersey af et firma ved navn Stepan. I 2003 importerede Stepan 175.000 kg coca til Coca-Cola. Det er nok til at fremstille kokain til en værdi af mere end 200 millioner dollars. De omtaler kokabladsekstraktet blot som “Merchandise No. 5”.
Anlægget er bevogtet.
