En hjernerystelse er en type TBI (traumatisk hjerneskade). De kan omtales som en “mild TBI”, fordi de normalt ikke er livstruende. Hjernerystelser opstår, når et hårdt slag mod hovedet eller kroppen får hjernen til at bevæge sig i kraniet. Hjernens bevægelse i kraniet kan forårsage skade på nervecellerne i hjernen. Denne type skade forårsager normalt ikke kraniebrud, blødning i hjernen eller hævelse af hjernen. Da hjernerystelser er en skade på hjernecellerne, er der tale om en mikroskopisk cellelæsion. En mikroskopisk skade er ikke synlig på mange billeddannende undersøgelser, hvilket er grunden til, at røntgenbilleder, CT-scanninger og MRT’er normalt er normale, selv om barnet eller teenageren har fået en hjernerystelse.
Røntgen: Røntgenbilleder er beregnet til at se på knogler og kan være med til at vise et kraniebrud, som sjældent er til stede ved en typisk hjernerystelse.
CT-skanning: En CT-scanning kaldes også en CAT-scanning, som står for computertomografi. Den kan påvise blødning eller hævelse i hjernen samt kraniebrud. Den bruger en kombination af røntgenstråler og en computer til at generere billeder af hjernens strukturer. CT-skanninger udsætter patienterne for stråling. En CT-scanning kan være indiceret, når det er sandsynligt, at en hjernerystelse kræver øjeblikkelig kirurgisk indgriben (kirurgi). Nogle indikationer herfor kan være, hvis der er tegn på kraniebrud, flere episoder med opkastninger, hukommelsestab mere end 30 minutter før skaden, krampeanfald efter skaden eller en farlig skademekanisme (f.eks. at blive skubbet ud af et køretøj eller at en fodgænger bliver ramt af en bil).
MRI-scanning: En MRI-scanning står for magnetisk resonansafbildning. Denne type undersøgelse anvender magneter, radiobølger og en computer til at generere billeder af hjernens strukturer. Den kan påvise blødninger eller hævelser i hjernen samt kraniebrud. I modsætning til en CT-scanning udsættes patienterne IKKE for stråling ved MR-scanning. Når det anbefales at tage billeder af hjernen, er en MR-scanning typisk ikke det første valg. I tilfælde, hvor en CT-scanning er indiceret, kan en MR-scanning i sidste ende også være indiceret. I disse tilfælde kan en MR-scanning overvejes, når symptomerne fortsætter og er fremadskridende, og patienterne ikke kommer sig som forventet.
Og selv om billeddannende undersøgelser (røntgen, CT, MRI) kan være nyttige for visse personer med “mild TBI” (hjernerystelse), er disse undersøgelser oftest ikke indiceret. Ved at undgå disse undersøgelser, når de ikke er nødvendige, undgår man, at patienterne udsættes for stråling, og at familierne får udgifter ud af lommen. Hjernerystelse kan diagnosticeres uden disse undersøgelser ved hjælp af en detaljeret historie om symptomerne efter skaden. Ud over patientens historie vurderer vi hjernerystelser gennem en omfattende neurologisk undersøgelse (herunder vurdering af balance og vestibulært og visuelt system) samt kognitiv testning.
