Hydrocortison er den farmaceutiske betegnelse for kortisol, der anvendes til oral indgivelse, intravenøs injektion eller topisk anvendelse. Det anvendes som et immunosuppressivt lægemiddel, der administreres ved injektion til behandling af alvorlige allergiske reaktioner som anafylaksi og angioødem, i stedet for prednisolon hos patienter, der har brug for steroidbehandling, men som ikke kan tage oral medicin, og perioperativt hos patienter, der modtager langvarig steroidbehandling for at forebygge Addisons sygdom. Det kan også injiceres i betændte led som følge af sygdomme som f.eks. gigt.
Sammenlignet med hydrokortison er prednisolon ca. fire gange stærkere og dexamethason ca. 40 gange stærkere i sin antiinflammatoriske virkning end hydrokortison. Prednisolon kan også anvendes som erstatning for kortisol, og ved erstatningsdosisniveauer (snarere end antiinflammatoriske niveauer) er prednisolon ca. otte gange mere potent end kortisol. For bivirkninger, se kortikosteroider og prednisolon.
Det kan anvendes topisk til allergiske udslæt, eksem, psoriasis, kløe og andre inflammatoriske hudtilstande. Topiske hydrokortisoncremer og -salver fås i de fleste lande uden recept i koncentrationer fra 0,05 % til 2,5 % (afhængigt af de lokale bestemmelser), mens stærkere former kun fås på recept. Hvis du dækker huden efter påføring, forbedrer du absorptionen og effekten. Denne forstærkning er undertiden ordineret, men bør ellers undgås for ikke at føre til overdosering og systemisk påvirkning.
ProteinbindingRediger
Det meste serumkortisol (alle undtagen 4%) er bundet til proteiner, herunder kortikosteroidbindende globulin (CBG) og serumalbumin. Frit kortisol passerer let gennem cellemembraner, hvor det binder sig til intracellulære kortisolreceptorer.
