Hygroskopiske forbindelser er alle de stoffer, der tiltrækker vand i damp- eller væskeform fra omgivelserne, og deres vigtigste anvendelse er derfor som tørremidler. Mange af dem reagerer kemisk med vand, f.eks. metalhydrider eller alkalimetaller. Andre tager som vand af hydrering i deres krystalstruktur som f.eks. natriumsulfat. Vand kan også adsorberes fysisk. I de to sidstnævnte tilfælde er tilbageholdelsen reversibel, og vand kan desorberes. I det første tilfælde kan det ikke genvindes på en simpel måde.

De deliquescerende materialer er stoffer (i sine fleste salte), der har en stærk kemisk affinitet for fugt og absorberer relativt store mængder vand, hvis de udsættes for atmosfæren og danner en væske. Vi har eksempler på deliquescent som calciumklorid, jernklorid, magnesiumklorid, zinkklorid, kaliumkarbonat, kaliumhydroxid og natriumhydroxid. Tilstedeværelsen af disse forbindelser i fortynding med vand ændrer dets egenskaber i forhold til dets rene tilstand. Disse ændringer betegnes som egenskaber ved en opløsning, konstituerende (viskositet, densitet, elektrisk ledningsevne osv.) og kolligative (fald i opløsningsmidlets damptryk, kogepunktshævning, frysepunktssænkning og osmotisk tryk) af særlig interesse i denne teknologi.

En af de gennemsnitlige anvendelser af de hygroskopiske forbindelser er absorptionscykler, der anvendes til nedkøling. Disse maskiner begyndte at blive kommercialiseret i begyndelsen af 50´erne, selv om hans princip har været kendt i over hundrede år. Absorptionscyklusserne er fysisk baseret på nogle stoffers, som f.eks. vand og visse salte, evne til i flydende fase at absorbere dampe fra andre stoffer, som f.eks. henholdsvis ammoniak og vand. Tilsvarende i denne cyklus er vand kølemidlet og den hygroskopiske forbindelse det absorberende stof.

Eksempler på flere kendte hygroskopiske forbindelser er:

  • Natriumklorid (halit) (NaCl).
  • Calciumklorid (CaCl2).
  • Natriumhydroxid (NaOH).
  • Svovlsyre (H2SO4).
  • Kobbersulfat (CuSO4).
  • Fosforpentoxid (P2O5 eller mere korrekt P4O10).
  • Silicagel.
  • Hydrerede salte som f.eks. Na2SO4∙10H2O.
  • LiBr (det mest anvendte i øjeblikket, især i absorptionsmaskiner til kuldeproduktion).
  • LiCl.
  • Aminer.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg