- Kognitiv ergonomi & kognitiv teknik – undersøger kognition i arbejdsmiljøer med henblik på at optimere menneskers velbefindende og systemets ydeevne. Det er en delmængde af det større område for menneskelige faktorer og ergonomi.
- Anvendt psykologi – anvendelse af psykologiske principper til at løse problemer på andre områder. Det er blevet hævdet, at ingeniørpsykologi er adskilt fra anvendt (kognitiv) psykologi, fordi fremskridt inden for kognitiv psykologi sjældent har informeret ingeniørpsykologisk forskning. Overraskende nok ser det ud til, at arbejde inden for ingeniørpsykologien ofte har bidraget til udviklingen inden for kognitiv psykologi. F.eks. har forskning i ingeniørpsykologi gjort det muligt for kognitive psykologer at forklare, hvorfor GUI’er synes lettere at bruge end tegnbaserede computergrænseflader (f.eks. DOS).
Ingeniørpsykologi, ergonomi, & Human FactorsRediger
Og selv om sammenligneligheden af disse og mange andre begreber har været genstand for debat, kan forskellene mellem disse områder ses i anvendelsen af de respektive områder.
Ingeniørpsykologi beskæftiger sig med tilpasning af udstyr og miljø til mennesker, baseret på deres psykologiske evner og begrænsninger med det formål at forbedre den samlede systemydelse, der involverer menneskelige og maskinelle elementer Ingeniørpsykologer bestræber sig på at matche udstyrets krav med de menneskelige operatørers evner ved at ændre udstyrets udformning. Et eksempel på denne tilpasning var omdesignet af de postposer, der anvendes af brevbærere. Tekniske psykologer opdagede, at postposer med en rem, der støtter i taljen, og en dobbeltpose, der kræver brug af begge skuldre, reducerer muskeltræthed. Et andet eksempel vedrører de kumulative traumeforstyrrelser, som ansatte i supermarkedskasser lider af som følge af gentagne håndledsbevægelser ved brug af elektroniske scannere. Ingeniørpsykologer fandt ud af, at den optimale udformning af kassestationen ville gøre det muligt for arbejdstagerne let at bruge begge hænder for at fordele arbejdsbyrden mellem begge håndled.
Ergonomiområdet er baseret på videnskabelige undersøgelser af almindelige mennesker i arbejdssituationer og anvendes til udformning af processer og maskiner, til indretning af arbejdspladser, til arbejdsmetoder og til kontrol af det fysiske miljø med henblik på at opnå større effektivitet hos både mennesker og maskiner Et eksempel på en ergonomisk undersøgelse er evalueringen af virkningerne af skruetrækkerhåndtagets form, overflademateriale og arbejdsemnets orientering på drejningsmomentets ydeevne, fingerkraftens fordeling og muskelaktivitet ved en opgave med maksimalt drejningsmoment ved skruetræning. Et andet eksempel på en ergonomisk undersøgelse er virkningerne af skoens trækkraft og forhindringshøjde på friktion. På samme måde beskæftiger mange emner inden for ergonomi sig med den egentlige videnskab om at tilpasse mennesket til udstyret og omfatter snævrere områder som f.eks. ingeniørpsykologi.
På et tidspunkt blev udtrykket menneskelige faktorer brugt i stedet for ergonomi i Europa. Menneskelige faktorer omfatter tværfaglig videnskabelig forskning og undersøgelser med henblik på at opnå større anerkendelse af og forståelse for arbejdstagerens karakteristika, behov, evner og begrænsninger, når teknologiens procedurer og produkter udformes. Dette område anvender viden fra flere områder som f.eks. maskinteknik, psykologi og industriteknik til at designe instrumenter.
Human factors er bredere end ingeniørpsykologi, som specifikt fokuserer på at designe systemer, der tager højde for hjernens informationsbehandlingskapacitet.
Og selv om arbejdet inden for de respektive områder er forskelligt, er der visse ligheder mellem disse. Disse områder har de samme mål, som er at optimere effektiviteten og virkningsgraden, hvormed menneskelige aktiviteter udføres, samt at forbedre den generelle livskvalitet gennem øget sikkerhed, mindre træthed og stress, øget komfort og tilfredshed.
Ingeniørpsykologers betydningRediger
Ingeniørpsykologer bidrager til udformningen af en række produkter, herunder tandlæge- og kirurgiske værktøjer, kameraer, tandbørster og bilsæder. De har været med til at re-designe de postposer, der anvendes af postbudene. Mere end 20 % af postbudene lider af muskel- og skeletskader som f.eks. lændesmerter som følge af at bære postposer over skulderen. Det har vist sig, at en posttaske med en rem til støtte for taljen og en dobbelt taske, der kræver brug af begge skuldre, reducerer muskeltræthed.
Forskning foretaget af tekniske psykologer har vist, at brug af mobiltelefoner under kørsel forringer præstationsevnen ved at øge chaufførens reaktionstid, især blandt ældre chauffører, og kan føre til en højere ulykkesrisiko blandt chauffører i alle aldre. Forskningsresultater som disse har støttet statslig regulering af brugen af mobiltelefoner.
