Der er ikke behov for undersøgelser eller tests blandt raske kvinder før indledning af DMPA, selv om en baselinevægt og BMI-måling kan være nyttige til overvågning af DMPA-brugere over tid (Tabel 3). Kvinder med kendte medicinske problemer eller andre særlige forhold kan have behov for yderligere undersøgelser eller tests, før de vurderes at være egnede kandidater til en bestemt præventionsmetode. U.S. MEC kan være nyttig under sådanne omstændigheder (5).
Kommentarer og evidensresumé. Vægt (BMI): Overvægtige kvinder kan bruge (U.S. MEC 1) eller kan generelt bruge (U.S. MEC 2) DMPA (5); screening for fedme er derfor ikke nødvendig for sikker igangsættelse af DMPA. Det kan dog være nyttigt at måle vægten og beregne BMI ved baseline for at overvåge eventuelle ændringer og rådgive kvinder, som måtte være bekymrede over vægtændringer, der opfattes som værende forbundet med deres præventionsmetode. (Se vejledning om opfølgning for DMPA-brugere for dokumentation om vægtøgning ved brug af DMPA.)
Bimanuel undersøgelse og inspektion af livmoderhalsen: Underlivsundersøgelse er ikke nødvendig før iværksættelse af DMPA, fordi det ikke gør det lettere at opdage tilstande, hvor DMPA ville være usikker. Selv om kvinder med aktuel brystkræft ikke bør anvende DMPA (U.S. MEC 4), og kvinder med svær hypertension, hjertesygdom, vaskulær sygdom eller visse leversygdomme generelt ikke bør anvende DMPA (U.S. MEC 3) (5) (5), er der ingen af disse tilstande, der sandsynligvis vil blive opdaget ved en bækkenundersøgelse (145). En systematisk gennemgang identificerede to case-kontrol-undersøgelser, der sammenlignede forsinket versus øjeblikkelig bækkenundersøgelse før påbegyndelse af hormonelle præventionsmidler, specifikt orale præventionsmidler eller DMPA (95). Der blev ikke observeret nogen forskelle i risikofaktorer for cervikal neoplasi, forekomst af kønssygdomme, forekomst af unormale Papanicolaou-udstrygninger eller forekomst af unormale wet mounts (Evidensniveau: II-2, rimelig, direkte).
Blodtryk: Kvinder med hypertension kan generelt bruge DMPA (U.S. MEC 2), med undtagelse af kvinder med alvorlig hypertension eller vaskulær sygdom, som generelt ikke bør bruge DMPA (U.S. MEC 3) (5). Screening for hypertension før iværksættelse af DMPA er ikke nødvendig på grund af den lave prævalens af udiagnosticeret alvorlig hypertension og den store sandsynlighed for, at kvinder med disse tilstande allerede ville have fået dem diagnosticeret. I en systematisk gennemgang blev der ikke fundet nogen evidens vedrørende resultater blandt kvinder, der blev screenet i forhold til kvinder, der ikke blev screenet med en blodtryksmåling før initiering af progestin-only præventionsmidler (170). Prævalensen af udiagnosticeret hypertension blandt kvinder i den reproduktive alder er lav. I 2009-2012 blandt kvinder i alderen 20-44 år i USA var prævalensen af hypertension 8,7 % i USA (84). I 1999-2008 var procentdelen af kvinder i alderen 20-44 år med udiagnosticeret hypertension 1,9 % (85).
Glukose: Selv om kvinder med kompliceret diabetes generelt ikke bør bruge DMPA (U.S. MEC 3) (5), er det ikke nødvendigt at screene for diabetes før iværksættelse af DMPA på grund af den lave prævalens af udiagnosticeret diabetes og den store sandsynlighed for, at kvinder med kompliceret diabetes allerede har fået diagnosticeret tilstanden. I en systematisk gennemgang blev der ikke fundet nogen evidens vedrørende resultater blandt kvinder, der blev screenet i forhold til kvinder, der ikke blev screenet med glukosemåling før iværksættelse af hormonelle præventionsmidler (57). Prævalensen af diabetes blandt kvinder i den reproduktive alder er lav. 2009-2012 var prævalensen af diabetes blandt kvinder i alderen 20-44 år i USA 3,3 % (84). I 1999-2008 var procentdelen af kvinder i alderen 20-44 år med udiagnosticeret diabetes 0,5 % (85). Selv om hormonelle præventionsmidler kan have nogle negative virkninger på glukosemetabolismen hos raske og diabetiske kvinder, er den samlede kliniske effekt minimal (171-177).
Lipider: Screening for dyslipidæmi er ikke nødvendig for sikker iværksættelse af injektionspræparater på grund af den lave prævalens af udiagnosticeret sygdom hos kvinder i den reproduktive alder og den lave sandsynlighed for klinisk signifikante ændringer ved brug af hormonelle præventionsmidler. I en systematisk gennemgang blev der ikke fundet nogen evidens vedrørende resultater blandt kvinder, der blev screenet i forhold til kvinder, der ikke blev screenet med lipidmåling før iværksættelse af hormonelle præventionsmidler (57). I 2009-2012 blandt kvinder i alderen 20-44 år i USA havde 7,6 % højt kolesterol, defineret som samlet serumkolesterol ≥240 mg/dL, i USA (84). I 1999-2008 var prævalensen af udiagnosticeret hyperkolesterolemi blandt kvinder i alderen 20-44 år ca. 2 % (85). Undersøgelser har vist blandede resultater om virkningerne af hormonelle metoder på lipidniveauerne blandt både raske kvinder og kvinder med basale lipidafvigelser, og den kliniske betydning af disse ændringer er uklar (86-89).
Leverenzymer: Selv om kvinder med visse leversygdomme generelt ikke bør bruge DMPA (U.S. MEC 3) (5), er det ikke nødvendigt at screene for leversygdomme før iværksættelse af DMPA på grund af den lave prævalens af disse tilstande og den store sandsynlighed for, at kvinder med leversygdomme allerede ville have fået tilstanden diagnosticeret. I en systematisk gennemgang blev der ikke fundet nogen dokumentation for resultaterne blandt kvinder, der blev screenet i forhold til kvinder, der ikke blev screenet med leverenzymprøver før iværksættelse af hormonelle præventionsmidler (57). I 2012 var andelen af kvinder med leversygdom (ikke nærmere specificeret) blandt amerikanske kvinder 1,3 % (90). I 2013 var forekomsten af akut hepatitis A, B eller C ≤1 pr. 100.000 indbyggere i USA (91). I perioden 2002-2011 var forekomsten af levercarcinom blandt kvinder i USA ca. 3,7 pr. 100.000 indbyggere (92). Da østrogen og gestagener metaboliseres i leveren, kan brugen af hormonelle præventionsmidler blandt kvinder med leversygdom teoretisk set give anledning til bekymring. Brugen af hormonelle præventionsmidler, specielt COC’er og POP’er, påvirker ikke sygdomsprogression eller sværhedsgrad hos kvinder med hepatitis, cirrose eller benign fokal nodulær hyperplasi (93,94), selv om evidensen er begrænset, og der findes ingen evidens for DMPA.
Klinisk brystundersøgelse: Selv om kvinder med aktuel brystkræft ikke bør bruge DMPA (U.S. MEC 4) (5), er det ikke nødvendigt at screene asymptomatiske kvinder med en klinisk brystundersøgelse, før de påbegynder DMPA, på grund af den lave prævalens af brystkræft blandt kvinder i den reproduktive alder. I en systematisk gennemgang blev der ikke fundet nogen dokumentation for resultaterne blandt kvinder, der blev screenet i forhold til kvinder, der ikke blev screenet med en klinisk brystundersøgelse før indledning af hormonelle præventionsmidler (95). Forekomsten af brystkræft blandt kvinder i den reproduktive alder i USA er lav. I 2012 var forekomsten af brystkræft blandt kvinder i alderen 20-49 år ca. 70,7 pr. 100.000 kvinder (96).
Andre screening: Kvinder med anæmi, trombogen mutationer, cervikal intraepithelial neoplasi, livmoderhalskræft, HIV-infektion eller andre kønssygdomme kan bruge (U.S. MEC 1) eller kan generelt bruge (U.S. MEC 2) DMPA (5); screening for disse tilstande er derfor ikke nødvendig for en sikker indledning af DMPA.
