Gossip Girl.
Det er ikke bare en række romaner eller en tv-serie, der viser en overdreven fortolkning af “Manhattans elite” på en uafhængig pigeskole på Manhattans Upper East Side.
Sandheden er, at den fiktive Constance-Billard School for Girls er baseret på min virkelige uafhængige K-12-skole for alle piger på Upper East Side (men dens navn er “en hemmelighed, som jeg aldrig vil fortælle” – medmindre du kan regne de ledetråde ud, som jeg strøer ud over hele stykket).
Mens nogle af de kvinder, jeg kaldte mine klassekammerater, havde gået på skolen siden børnehaven og havde mødre, der også gik på skolen, kom jeg ind i 7. klasse som studerende med økonomisk støtte gennem et akademisk program, der er rettet mod farvede elever med høje akademiske præstationer i New Yorks offentlige skoler.
Min drømmeskole som 12-årig, der søgte ind på disse uafhængige skoler, var en blandet skole og lå på et campus, der rummede store baner til deres sportshold, præcis som man ser det i Friday Night Lights.
Men programmet krævede imidlertid, at alle elever skulle søge ind på en skole med kun ét køn, hvilket min far var virkelig ekstatisk over, og noget jeg græd over (jeg var meget drengetosset som 12-årig).
Da min fødselsdag lå i september, og min mor tilmeldte mig til børnehaveklassen som 3-årig, ønskede de fleste skoler, at jeg skulle gå 6. klasse om, så min alder kunne flugte med mine fremtidige klassekammerater.
Den pigeskole, som jeg ikke ønskede at søge ind på, var imidlertid den eneste, som besluttede at tage en chance med mig og lod mig fortsætte i 7. klasse.
Månederne op til min indgang gennem de blå døre på den berømte skole føltes som et lynkursus: at skulle hente bøger, som jeg aldrig havde forestillet mig at have adgang til, at skulle forberede mig på de faglige forskelle mellem den offentlige skole, som jeg var så vant til, og den uafhængige skole, der husede kvinder, hvis verden jeg ikke ville forstå i starten (og til tider stadig ikke forstår), og at købe en uniform, der oversteg ethvert tøjbudget, jeg kunne forestille mig.
Men da jeg gik ud af skolen, bar jeg alligevel min ternede blå, hvide og grå nederdel, som altid lige akkurat ville nå længdeafsnittet med hovedet oppe i vejret (hver eneste pigeskole havde sin egen unikke nederdel).
Som medansvarlig for rundvisningsguiderne i mit sidste år fik jeg mange spørgsmål fra optagne elever om min oplevelse, hvoraf mange oser af forvirring og bekymring.
Nå, men nu er det så godt et tidspunkt som nogensinde at videregive de råd, der kom fra disse samtaler.
Her er, hvordan det egentlig er at gå på en skole for alle piger:
1. Ja, du vil interagere med mænd.
Du flytter ikke til en anden planet.
Jeg vil indrømme, at mit hjerte fløjte, når jeg så nogen af det modsatte køn; men jeg tror, at det sker, når du går igennem dit første sæt af forelskelser.
2. Ud fra det, så udnyt de muligheder, der gives for at interagere med din bror skole(r).
Det er rart at have venner derfra, når man er tvunget til at lave teaterstykker og samfundstjeneste sammen.
3. Du vil ikke føle dig utilpas, hvis og når du beslutter dig for at gå på en blandet skole.
Hvis der var noget, følte jeg mig mere selvsikker.
Jeg havde styrket min stemme i løbet af mine 6 år på min skole.
Jeg vidste, hvordan jeg skulle sige min mening og tale med selvtillid.
Det var ikke fordi der kom lidt testosteron til, da jeg startede på college, at jeg havde glemt, hvordan man løfter hånden og deler sin mening.
4. Du vil få mange spørgsmål, der spørger, om du nu er en uberfeminist.
Sig altid: “Hell yeah. Vi barberer aldrig vores ben, brænder bh’er, går aldrig med make-up, og du vil ikke engang vide, hvad der sker i skolen.”
Du vil ikke få det dumme spørgsmål igen. Kun et ansigt med blandede følelser.
5. Vær taknemmelig for, at du befinder dig et sted, der kender vigtigheden af kvinder i denne verden.
Fakultetet og personale går ud over det sædvanlige for at sikre din succes, fordi de ved, hvor meget der er brug for dig.
6. Vær også taknemmelig for, at du kan råbe op om, at du har brug for en tampon eller bind, uden at mændene reagerer forvirret, forfærdet eller spøgefuldt.
Vær fri, og fang gladeligt den tampon, der bliver kastet på tværs af lokalet.
7. Du vil blive knyttet til din uniformskjole.
Du vil aldrig få lyst til at smide den ud.
Du vil tage den med dig på universitetet og højst sandsynligt bruge den som en del af et kostume.
8. Jeg dimitterede med en klasse på 38 andre kvinder, og med så lille en gruppe kender man helt sikkert MEGET om hinanden.
I kan alle være på meget forskellige stadier i vores personlige liv.
Føl dig ikke som om du halter bagefter eller er langt foran.
Alle går i deres eget tempo, og det kan bare intensiveres, fordi du ser den samme lille gruppe hver dag.
9. Næsten alle på din skole vil blive et kendt ansigt.
Det skal du være glad for, især når den søde lille børnehaveelev vinker, hver gang hun ser dig.
10. Der er mange øjeblikke, hvor du vil føle en masse kærlighed ledsaget af kram.
11. Husk det øjeblik, du træder ind ad de blå døre (eller hvilken farve din skoles døre end har), såvel som det øjeblik, du forlader dem bag dig. Den oplevelse, du får på en pigeskole, er helt unik og kan aldrig kopieres.
RISE NEWS er en græsrods-journalistisk nyhedsorganisation, der arbejder på at ændre den måde, hvorpå unge mennesker bliver informeret og engageret i verden. Du kan skrive for os.
Cover Photo Credit: William Murphy/Flickr (CC by-SA 2.0)
